591175084

Med fuld. Sikkerhed lader det sig ikke sige, om det var noget betydeligt Forraad af Skyts, der ved Kjøbenhavns Kapitulation 1536 gik fra Stadens over i Kronens Eie; enkelte Stykker af det skjænkede Kristian d. 3die bori til Private til Erstatning for, hvad de havde mistet under de foregaaende Uroligheder '); ellers findes det ingensteds særskilt omtalt i de nu bevarede Kilder, og hverken af Omtale, af Tegninger eller i endnu existerende Exemplarer kjcnder man nogen Kanon med Kjøbenhavns tre Taarne, saaledos som man dog kjender dem med Malmøs Grifhoved og med Landskrones Mærke, L. K. Men hvorom Alting er, maa den Omstændighed, at det for Fremtiden blev Kronen selv, der skulde sørge for Bestykningen af en saa betydelig Fæstning, som Kjøbenhavns allerede var og endnu mere blev i Tidens Løb, have ført til en forøget Betydning for det Tøihus eller Arkeli for Kjøbenhavns Slot, der hidtil kun havde havt Slottet selv og derhos den kongelige Flaade at udruste. Det er meget muligt, at det ikke saameget har været Mistillid til Kjøben- havnernes Troskab som Tvivl om deres Evne og Villighed til at holde Stadens Fæstningsværker og Bestykning til­ børligt vedlige, der har dikteret Kristian d. 3die det ovenomtalte Vilkaar ved Overgivelsen. Han gav ikke slip paa Borgernes Pligt til at arbeide paa Voldene. Har Kongen næret Mistillid til deres Troskab, maa den i hvert Fald snart have fortaget sig. Fra 1539 lod han arbeide paa Byens Volde, og kun faa Aar efter lod han begynde paa at demantelere og sløife Fæstningsværkerne om Slottet, som man endnu under Frederik d. 1ste havde havt travlt med at sætte i bedre Forsvarsstand. Heller

) Kjbli. Dipi. II, 254.