591175084

Bryggers er dog ikke særskilt antydet i Hjørnet mod Provianthuset; paa den fjerde Side ud mod Søen ser man de to Huse vest og øst for Havneindløbet, begge ganske rigtigt endnu uden Tag, med aaben Platform, men det sidste feilagtigen vist sammenbygget med Proviant­ huset. Udenom dette og Tøihuset er til de tre Sider mod Stranden en aaben Plads eller ialtfald en Kai med et Batteri af Form som en Fleche udfor Provianthusets Hjørne, og et lignende paa Slotsholmens sydvestre Hjørne, hvor fordum Svovlhuset stod. Kaien søndenfor Tøihuset og den meget bredere Plads bagved, o: vest for, dette ere optagne af Kanoner, af hvilke nogle ses ifærd med at skyde tværs over Kalvebodstrand til Kysten af Amager, saaledes som det i Tøihusets endnu bevarede Regnskaber 1607—10 saa tidt omtales, at der er skudt dels til Prøve, dels til Øvelse „her ved Møllen*1, nemlig en Veirmølle, der ganske rigtigt paa Tegningen er vist ved Stranden bag Tøihuset, hvor den blev staaende, indtil den 1658 flyttedes ud paa Kristianshavns Vold1). Yderst tilvenstre paa Johannes van Wicks Prospekt, vest for den søndre Ende af Tøihuset, er vist en muret, som det synes noget uregelmæssig Bygning med aaben Platform, liggende indeni Jordværket paa Slotsholmens sydvestre Hjørne; den gjør Indtrykket af at være bygget i fortifikatorisk Øiemed som Rcduit. for dette Jordværk. Og dette er ikke ganske urigtigt, ihvorvel det er meget tvivlsomt, om dette Jordværk saavelsom det ved Proviant- gaarden nogensinde er bygget. Det er nemlig „den murede Runddel bagved Tøihuset, som det gamle Svovl-

Made with FlippingBook HTML5