591175084

hus tilforn stod". Dette maa være nedbrudt omtrent 1609. Det følgende Aar byggede en Murmester Morten Sørensen paa den Runddel, der kom i dets Sted. Denne murede Runddel eller Bastion, blev 1614 forbundet med Tøihusets Gavl ved en 82 Alen lang Brandmur, der i Forening med Tøihusgavlen, de to Huse ved Indløbet til Skibshavnen og Provianthusets Gavl dannede en Slags retliniet Kurtine, som flankeredes fra Runddelens venstre med en lille Oreillon forsynede Flanke. Et lignende Sideforsvar ydede Runddelens høire Flanke en lang Brandmur, som ligeledes 1614 opførtes henimod en 1609 bygget anden Runddel eller Bastion „bag de gamle Stalde", hvor Kongen samtidigt lod bygge en Jernmølle eller Jernskjæremølle et Sted i Nærheden af den nu­ værende Marmorbro. Det varede imidlertid ikke længe, før der blev taget en forandret Bestemmelse med Rund­ delen ved Svovlhuset. 1616 kontraheredes der med Tømmermester Vit Kragen om at ophugge et Sparre- værk over den; 1618 tækkedes den med Skifersten, efterat der forud var opmurct nogle Gavle paa den; 1619 „forordineredes" denne Runddel eller Skanse til et Bryggers. Det er den samme besynderligt uregel­ mæssige Bygning med det kolossale Tag paa Hjørnet af Kristiansgade mod Frederiksholms Kanal, som efter oprindeligt at være opført som Bastion, derefter i 150 Aar at have tjent som Bryghus, med Bibeholdelse af dette Navn i de sidste 60 Aar har tjent Tøihuset som Magasin. Dets underste hvælvede Etage med de mange sælsomme Hvælvinger og Krinkelkroge staar formodenligt saaledes, som den fra første Færd er bygget, med den tlade murede Platform ovenpaa Hvælvingerne. Det kan neppe oplyses, hvad der har været den egenlige Aarsag

Made with FlippingBook HTML5