591175084

brudt ud. Ophavsmanden til Ulykken og nogle andre Tilstedeværende slap derfra med Livet, Andre omkom ved Explosionen. I et Rum, hvor der, som det synes, fore­ fandtes baade skarpladte Granater og Petarder, har det naturligvis været vanskeligt at faa dæmpet den opstaaede Brand. Denne maa fra Fyrværkerkammeret i „Hvælvingen" have bredet sig til den egenlige Tøihuslænge, hvis Tag og øvre Stokværk med Rustkammeret formodenligt hur­ tigt er kommet i Brand i sin hele Længde, da ingen Brandmur standsede Ilden; derimod modstode Bernt Petersens Hvælvinger over Tøihusets underste Etage tro­ fast Branden og Faldet af det svære brændende Tagværk; dengang Hvælvingskapperne 1871 blottedes ved en Re­ paration af Huset, fandtes de endnu dækkede med Aske og Brandgrus blandet med forbrændte Smaastykker af Jern af Rustkammerets Vaaben. Hvad der under Branden kunde overkommes af Krudt, Granater o. desl. — og store Sager har det vel neppe været, hvad der af slige Ting fandtes i Fyrværkerkammeret og Hvæl­ vingen — blev ifølge Traditionen styrtet i Tøihusgraven, hvorfra der for et Halvhundrede Aar siden skal være blevet opmudret Granater, som antoges at være komne der ved hin Katastrofe. Dengang Kristian d. 4de fra Rosenborg, hvor Vibeke Kruse med en for en Kvinde ganske naturlig Ængstelse søgte at holde den gamle Mand tilbage, kom tilstede ved Branden, var Befalings­ manden paa Tøihuset, Felttøimesteren Kristian Diderik von Zernikow i travl Virksomhed med at faa Kanoner slæbt ud af Huset og „med Krudt at lægge tilside i Hvælvingen". Den ilsindede Konge sendte to Gange Bud efter ham og hindredes kun ved et Par Rigs- raader i at lægge Haand paa ham, da han omsider