591175084

kom tilstede1). Kongen kan vistnok i det Øieblik ikke have havt nogen synderlig begrundet Dom om Zernikows Skyld i Ulykken; men ogsaa senere vedblev han at være meget opbragt paa ham, som det synes uden i det Stykke at finde Medhold hos Andre. Felttøimesteren blev fængslet d. 14de Febr. og stillet for en Krigsret, som Kongens Søofficerer, efter hvad det'lader til, have trykket sig ved at være Bisiddere i, vel sagtens af Frygt for en Kollision mellem Kongens Opfattelse af Sagen og deres egen, hvilken sidste de dog redeligen gjorde gjældende i deres Dom. Kongen vilde have „den Bernhiiter" Zernikow dømt for at have ladet Granater fylde i Værk­ stedet, o: Fyrværkerkammeret, hvad der ikke var nogen Nødvendighed for, og hvad der ikke burde være sket i Hus, mindst paa det Sted. „Dertilmed da er det ingen Vinterarbeid ved en Kakkelovn.“ Ikkedestomindre kjendte Krigsretten, i hvilken Viceadmiralen Niels Trolle maa have beklædt Forsædet, Zernikow fri, og den 16de Marts blev han løsladt og tiltraadte atter sit Embede, som han dog et halvt eller helt Aar efter forlod for ligesom saaniange andre Misfornøjede at søge Tjeneste i Sverrig. Kristian d. 4des sælsomme Trusel om at søge den i hans eget Navn afsagte Krigsretsdom underkjendt ved en keiserlig eller en spansk Krigsret er naturligvis ikke blevet til noget2). ’) Naar Hans Rostgaard i sin Tegnebog omtaler, at han blev kvæstet ved, at Gavlen faldt, saa maa derved være ment en af de store murede Kviste paa Taget; Husets egenlige Gavl­ mure ere sikkerligen ikke faldne. a) Om Tøihusets Brand findes Efterretninger i Danske Mag. 3 Række, I, 258 og 259; Kjbli. Dipi. V, 790; Bricka og Fridericia, Kristian d. 4des egenh. Breve 1045—48, 255—258. Om Zerni­ kow se Pers. Tidsskr., III, 198 o. flg.