591175084

Søndag blev holdt Takkebøn i Kirkerne for den store Fare, der var afvendt fra Slottet og Staden. Der maa her være nogen Misforstaaelse. Vistnok førte Tøihuset baade før og efter Branden henved to Tusind Centner Krudt i sit Regnskab; men paa selve Tøihuset har der vist aldrig været gjemt mere Krudt, end hvad der brugtes til Arbciderne i Fyrværkerkammeret; og dette maa for en Tid, hvor man saagodtsom ikke kjendte til i Fredstid at fylde Karduser til Kanonerne eller Patroner til Geværerne, ikke sættes i Sammenligning med et moderne Laboratorium1). Hovedforraadet af Krudt fandtes dengang ligesaalidt som senere paa Tøihuset eller overhovedet paa Slotsholmen, men- fortrinsvis i det først lGGt) opgivne og nedbrudte „Vandkunstens Taarn", der laa ved Vandkunsten ved Enden af den murede Løngang, som fra Slotsholmen førte over til Byen ved den daværende Havns Udløb i Kalvebodstrand2). Muligvis ') Rædselen for dc formentlig store Krudtbeholdninger paa Tøi­ huset kommer snurrigt nok atter frem i en Beretning om Kristiansborgs Brand 1794 i Personalhist. Tidsskr., 2den R., III, RIG. 2) Beliggenheden af Vandkunstens Taarn fremgaar med Sikkerhed af Wolfs Encomion Regni Daniæ, og Carl Bruun har uden Tvivl Ret. i at gjenkjende det paa. J. v. Wicks Prospekt som det store kamgavlede Taarn ved Enden af Løngangen. Det maa være det samme Taarn. der 1529 benævnes Vandmølle- skandsen og 1543 Vandmølletaarnet i Vor Frue Sogn i Nær­ heden af Søndergaden (Kjbh. Dipi. I, 344 og 403). Som Tøi- liusets Hovedkrudttaarn findes det gjentagne Gange omtalt mellem 1G03 og 1GG9. Uagtet dette Taarn ikke er gjengivet paa den før omtalte „ældste Grundtegning af Kjøbenhavn“ fra c. 1600, og G. F. Lassen heller ikke viser det paa PI. V til Dok. o. Aktst. t. Kjøbenh.s Bef. Hist., kan der ikke være megen Tvivl om, at det har hørt til Stadens middelalderlige Be­ fæstning og udgjort dens Afslutning ved Havnens Udløb Iil Kalvebodstrand. Naar den Afskrift af Kjøbenhavns Stadsiet af