591175084

har en Del af Krudtforraadet ogsaa været oplagt i andre af de til Stadens Murbefæstning hørende Taarne. Der­ imod har Beholdningen af Fyrkugler, Slagkugler, Fyr- krandse, fyldte Granater og Petarder været gjomt paa Tøihuset i Arkeliet, og Brandens Hærgen i disse Forraad har efterladt tydelige Spor i Optællingerne; der fore­ fandtes saaledes: 1G46: 1647: Krudtpotter, fyldte................................ 81 16 Granatpotter, f y ld te ............................... 292 16 Granater med Fodangler, fyldte . . . . 116 18 Granater, slette, f y l d t e .......................... 863 23. Kugleforraadet har intet lidt; det har formodenligt ligget i Kuglestabler i Tøihusgaarden. Dels sammesteds, dels i Tøihusets underste hvælvede Etage har man vist­ nok havt Skytsforraadet liggende, som heller intet har lidt; 1647 optælles der endog 12 Metalkanoner flere end 1646. Under de brandfrie Hvælvinger have udentvivl ogsaa de fleste Affutager og Artillerikjøretøicr været magasinerede; det er ialtfald kun et mindre Antal afi 1294, som er optaget i Roskildebispernes Jordebog fra c. 1380, i Overskriften til en af Artiklerne nævner „Taarnet“ og Ende­ bod som Grændserne for Byens Havn (Kjbh. Dipi. I, 53), saa turde der være al Grund til at formode, at dette Taarn er det senere Vandkunstens Taarn. Nyere Forfattere have villet identificere det Byen tilhørende Taarn eller murede Skanse, som 1559 og 1589 nævnes ved Farveriet (Kjbh. Dipi. IV, 568 og G84), med Vandmølletaarnet; det beror vist kun derpaa, at de fra den ældste Grundtegning ikke have kjendt nogen Fort­ sættelse af den gamle Befæstning ned mod Stranden udover det Taarn, hvis Grundvold er fundet i Vartovs Gaardsrum. Man kan gjætte paa, at det sidste Taarn er den „Kjøge Bar­ fred “, som tilligemed andre Taarne eller Skanser paa Byens Vestfront blev istandsat af Hans van liyen 1523 eller et af de næstfølgende Aar (Kjbh. Dipi. I, 334—337 og 344).

Made with FlippingBook HTML5