591175084

med slørst Rimelighed, om end ikke med Sikkerhed, an­ tages at have været danske Faner, anskaffede af ny eller afleverede fra aftakkede Regimenter for maaske ved Ledighed at udleveres paany. Endnu under den nyligt tilendebragte Krig havde Kristian d. 4de skrevet fra Skaane efter Faner til et nyoprettet Regiment, hvis Tøj­ huset havde tilstrækkeligt mange i Behold af samme Slagsx). Hvad Kronen eiede af erobrede Faner fra tidligere lykkeligere Krige, saasom fra Syvaarsfeiden og Kalmarkrigen, hang vistnok paa et helt andet Sted end paa Tøihuset, nemlig under Vor Frue Kirkes Hvælvinger. Efter Kalmarkrigen maa der være foretaget en Om­ ordning eller ny Ophængning af erobrede Faner; fol­ den 3die Juni 1614 er der betalt Haandværkere Ar­ bejdsløn for at hugge Huller paa Hvælvingen i Frue Kirke for de svenske Faner, som tilforn hang i Koret2). Det har næppe været 1647, men først 1728 med Vor Frue Kirke, at de gamle erobrede Faner ere brændte. 9. Tøiliusets Restauration efter Branden. Efter Branden har man naturligvis foreløbigt hjulpet sig, som man kunde bedst. Det lange hvælvede Under­ rum i den egenlige Tøihusbygning var jo idetmindstc forholdsvis uskadt og kunde fremdeles bruges til Op­ bevaring af Kanoner, Affutager og Kjøretøier. Af et Smederegnskab, som er bevaret ved Tøihusregnskaberne >) Brieka o. Fridericia: Kristian d. 4des egenli. Breve 1641—1644, 506. I hin Tid førte hvert Kompagni sin egen Fane, saa at et Infanteriregiment paa 2000 Md. rimeligvis har behøvet 10 eller 12 Faner. *) Rentemesterregnskabet 1614-15.