591175084

1649—51, ses det, at man har laant Plads til Rust­ kammeret, som rigtignok ikke har krævet ret meget Rum, paa Provianthuset og i Løngangen, formodenligt den „Kongens Gang", som Otto Heyders Plan fra 1648 antyder som Forbindelse mellem Proviant- og Tøihuset; Fyrværkerkammeret eller Arkeliet skaffedes der Plads til i Bryghuset; til Smeden og Hjulmageren reistes der midler­ tidige Brædeskur. Trods den ynkelige Pengenød, hvori Torstensonsfeiden havde bragt Kronen, maatte der dog tænkes paa at istandsætte Tøihuset. Uagtet Kronen paa Grund af Skovenes Forlægning ikke længer havde den samme Raadighed over Tømmer fra Lenene, som den havde havt fordum, paalagde Kristian d. 4de dog allerede d. 16de Juni og atter d. 8de Okt. 1647 Statholderen i Norge Hannibal Sehested at træffe foreløbige Foranstaltninger til at skaffe Tømmer til Tøihuset, indtil der kunde blive forhandlet med Rigsraadet *); og endnu kort før sin Død paalagde Kongen d. 8de Jan. 1648 Rigshofmesteren Korfits Ulfeldt at skaffe Overslag over, hvad Tøjhusets Istand­ sættelse vilde koste -). Men længere end til slige ind­ ledende Skridt naaede den gamle Konge ikke. Først i Frederik d. Sdies tidligere Regeringsaar blev Istandsættelsen iværksat; Rentemesternes Regnskaber fra Frederik d. 8dies Tid detaillere ikke Udgiftsposterne saaledes, at man ved Hjælp deraf kan følge Istandsættelsen; men af en svensk Beretning vides det, at i August 1655 reistes Taget over Tøihuset3). Puffendorff meddeler et Prospekt af Kjøbenhavn under Belejringen 1658—59, paa hvilket baade Tøihuset og Bryghuset vise sig i saagodtsom nøi- ') Norske Rigsregistranter, VIII, 544 o. 579. 9 Kjbh. Dipi. V, 319. 3) Becker: Saml. t. Danm. Hist. u. Frederik d. 3die, 1, OG.