591175084

huset viser sig der ganske saaledes, som vi, der ere lidt gamle i Tjenesten, godt kunne huske det, kun med rødmalede istedenfor mørke Porte og Vinduer i Gavlen og med en stor rødmalet Dreiekran opstillet ved Bolværket paa Søbatteriet, foruden at nogle Smaahuse i dels Om­ givelser ere tagne bort og andre komne til siden den Tid. 10. Artilleriets og’ Tøihusets Stilling’ før og’ efter 1660. Hegeringsforandringen 1660 medførte en stor For­ andring i det Forhold, hvori Artilleriet og Kjøbenhavns Tøihus var stillet til Statens øvrige Institutioner. Ar­ tilleriet var hidtil ikke organiseret som nogen Helhed. Kjøbenhavns Tøihus og det dertil knyttede Korps af Bøsseskytter var fælles for Land- og Søforsvaret1). Det bestyredes af en Arkelimester eller Tøimester, en efter Tidens Forhold ganske vellønnet Embedsmand, men altid en Roturier og oftere en Udlænding, som i fremmede eller i vore egne Krige havde tjent sig op fra neden. Denne Arkelimester var stillet direkte under Kronens Finansbestyrelse, enten denne varetoges af en Rigshofmester, en Statholder i Kjøbenhavn eller kun af Rentemesterne. Medens Medlemmer af den høie Adel gjentagne Gange under det 16de Aarhundredes Krige ') At Bøsseskytterne vare hvervede til at tjene tilsøs ligesaavel som tillands, fremgaar udtrykkeligt af Kristian d. 4des paa Tydsk affattede Krigsartikler af 25de Febr. 1600 for de kongelige Bøsseskytter (Geh. Ark. Danske Saml. Fase. 396) saavelsom af et Bestallingsudkast af Ilte Marts 1624 for „Hopmanden1 paa Tøihuset, Thomas Nold til Maglø (Geh. Ark. Aflv. fra Kancelli­ arkivet, Skal) 9, Fase. 237 b).