591175084

Efter 1000 ordnedes den staaende Hær, i hvilken Artilleriet indlemmedes som en integrerende Bestanddel, oprindeligt som det synes uden nogen fælles Organisation, i Fredstid paa gammel Vis knyttet til Landets Fæstninger, men efterhaanden fast ordnet i tre indbyrdes uafhængige Artillerikorpser, det Danske vistnok fra 1079 med Hoved- tøihus i Kjøbenhavn, det Holstenske fra 1084 med Hoved- tøihus i Gliikstadt og derefter i Rendsborg, og det Norske egenligt først noget senere med Hovedstation paa Akershus. Denne Ordning stod ved Magt indtil 1704. Posten som Chef eller Oberst for det Danske Artilleri — i Regelen avancerede han før sin Afgang nominelt til Brigader, Generalmajor og Generallieutenant — beklædtes endnu i hele Kristian d. otes Tid af Mænd af den gamle Adel, som Markvor Rodsten til Lerbæk og Laurits Nielsen Munk til Breininge, sidste Mand af Slægten med Vinranken i Vaabenet; senere fulgte Enevoldskongerne troligt den Regel, at saa vigtig en Post ikke maatte betros slige farlige Personer. Principielt medførte Regeringsforandringen 1000, at den øverste Administration af Krigsmagtens Materiel gik over fra Rigshofmesteren til særegne Autoriteter for Hæren og Flaaden. Denne Deling berørte stærkt Kjøben­ havns Tøihus, hvis Beholdninger hidtil havde været fælles for de to Værn. Mellem disse maatte Tøihusets For- raad skiftes og deles, en Foranstaltning, der regnskabs­ mæssigt var tilendebragt til Nytaar 1071, fra hvilket Tidspunkt indtil Udgangen af 1703 Kjøbenhavns Tøi- huses Regnskaber for Landartilleriets Vedkommende endnu ere bevarede i Geheimearkivet, medens Søtøihusets tilsvarende destoværre ere tabte med Undtagelse af et eneste for Aaret 1750. I Virkeligheden blev Delingen Historisk Tidsskrift. 6. R. I. 40