591175084

Oplagsplads for Flaadens Kanoner. 1730 blev der des­ uden paa Pladsen bygget et Skur til at bringe Flaadens Rapperter under Tag. Kristian d. 4des Tøihus paa Slotsholmen var blevet Flaaden for trangt; hans „nye Skibshavn" med dens 14 Fod Vand havde tabt sin Be­ tydning som Ekviperingsbassin; allerede Bygningen af Knippelsbro 1620 maa have gjort det ubekvemt at for­ hale Skibene til Tøihuset for at faa dem rustede og af­ rustede. Det var helt naturligt, at Flaaden maatte ønske sine Etablissementer flyttede til den nye, rummelige Havn, som i Kristian d. 5tes Tid var indvundet fra Søen mellem den nye Del af Staden og den nye Befæstning mod Amager og Sundet. Og hvad Hensynet til det Hensigtsmæssige inaaske neppe dengang alene havde formaaet at bevirke, lyk­ kedes det at saitte igjennem for den mærkelige Mand, der i Kristian d. Otes Tid stod i Spidsen for Flaadens Administration, og hvis Personlighed har paatrykket vor Marine et Præg, som ikke er helt udvisket endnu efter 150 Aars Forløb. Frederik Danneskjold-Samsø lykkedes det helt at bryde de Baand, der endnu bandt Land- og Søartilleriet sammen. Fra 1722 havde der bestaaet en Ordning, ifølge hvilken Flaadens tre Kompagnier Bøsse­ skytter ikke alene som tidligere vare underlagte Obersten for det Danske Artilleri, men tillige havde Kapitainer og Lieutenanter, der vare udgaaede fra Landartilleriet. Denne Ordning blev hævet ved en Resolution af 3die Jan. 1738, som bestemte, at Bøsseskytterne for Fremtiden skulde kommanderes af Søofficerer, der skulde alløse de hidtilværende Officerer, efterhaanden som der ved Va­ kancer blev Plads for disse i Landartilleriet. Det tog naturligvis en rum Tid; først 1752 blev den sidste