591175084

kommissærer for Danmark, Norge og Holsten. Disses Myndighed var dog stærkt begrændset. Det hændtes ikke efter 1704 som forlien, at der blev støbt Kanoner og Morterer efter særegne Tegninger snart til Norge snart til Holsten; endnu mindre tik de kommanderende Artilleriofficerer i de forskjellige Fæstninger Lov til at bygge Lavetter og andet Materiel, hver efter sit eget Hoved; endnu 1740 var det hændet, at en Officer i Fredericia, som havde bedet Chefen for det Danske Ar­ tilleri om en Tegning til en 24pds Lavet, han skulde lade bygge, var blevet barsk afvist med den Besked, at som gammel Artillerist maatte han selv kunne gjøre Tegning til Lavetten. Idetmindste fra-den Tid, 1771, da General Huth overtog Chefsposten for Artilleriet, gjennem- førte han, ligesom samtidigt Gribeauval i Frankrig, at alt Artillerimateriel lige fra Vardøhus til Gluckstadt for­ arbejdedes efter approberede Tegninger. Af nyt Materiel forfærdigcdcs det meste, navnlig alt Metalskyts, Affutager og Kjøretøier, ligesom Krudtet paa Frederiksværk og Haandskydevaabnene paa Hammermøllen, og disse to pri­ vate Etablissementers Produktion naaede de øvrige Ar­ senaler over Kjøbenhavn, hvilket idetmindste for en stor Del ogsaa var Tilfældet med, hvad de norske Jernværker leverede af Jernskyts og Projektiler; senere hen, da Jern­ skytset fortrinsvis hentedes fra svenske Stykkebrug, sendte disse naturligvis ogsaa deres Leverancer til Kjøbenhavns Tøihus. Saaledes blev dette efter 1764 i endnu strængere Forstand end nogensinde tilforn Centret for Land­ artilleriets tekniske Virksomhed og Hovedoplagsstedet for Armeens Krigsforraad. Uagtet der ligesom tidligere kun forarbejdedes meget lidt nyt Materiel paa selve Kjøbenhavns Tøihus, maatte Historisk Tidsskrift. 6. 11. i. 41