ByOgTrafikGennem700År

vognenes langsomme duven gennem gaderne og fod ­ gængernes trippen på den ujævne brolægning, festligt og fornøjeligt den store tilstrømning til markederne på byens torve og pladser, men størst indtryk gjorde alligevel de farvestrålende processioner, gejstligheden på kirkelige højtidsdage satte i scene til guds ære og helgenernes pris, og de prægtige optog, der fandt sted ved fyrstebrylluper og andre begivenheder i konge­ huset. Da strømmede alle mand af huse, og gaderne var myldrende fulde af folk, som ikke ville gå glip af det strålende syn. Det var datidens teater, og gadens strålende skuespil var en munter oplevelse i den grå hverdag, som man levede længe på. Allerede i middelalderen var håndværkere og andre næringsdrivende samlet i laug, hvis regler der var fastsat strenge straffe for at bryde. Som oftest havde de, der havde fælles erhverv bopæl i samme gade, og endnu erindres dette i enkelte gadenavne, f.eks. boede de københavnske garvere i Skindergade og skomagerne i Skoubogade, hvis egentlige navn: Suderboderne betyder skoboderne. Om vognmændene, som særlig har vor interesse, i middelalderen har boet i samme gade vides ikke, men det er fristende at forestille sig, at Vognmagergade eller Vognmandsgade, som den kaldes 1568 , var deres tilholdssted. Laugets ældste skrå eller artikler fra 1478, der stadsfæstedes 1518 af borg­ mestre og råd, giver et indblik i deres arbejde og vilkår på Christian I’ s og hans efterfølgeres tid. Mod en vis­ betaling skulle de være villige til at køre for kongen og for byen, ligesom de var forpligtet til at køre gødning og fjerne affaldet i byens gader. Men dette krævede, at 32