ByOgTrafikGennem700År

af 40 vognmænd, at man ejede to par gode heste og to vogne, som dels kunne anvendes til landevejskørsel, dels til kørsel i byens gader. Imidlertid var det antal vogne, de disponerede over, ikke altid tilstrækkeligt stort, og det var derfor tilladt bønder og andre, der havde vogne, at køre for købmænd og kræmmere, der ønskede at deltage i markederne på Sjælland, men det vides også, at vognmandslaugene både i København, i Helsingør, i Køge og i Roskilde forsøgte at hindre hin­ anden i at påtage sig fragtkørsel på åben gade i andre byer end dem, de var hjemmehørende i. Vognmænde- nes kår var i det hele taget ikke lette — ihvert fald ikke i København. Når de f.eks. kørte for fremmede og pas­ serede gennem stadens porte, skulle de til under­ retning for byfogeden meddele portvagten, for hvem de kørte, og på hvilket herberg deres passagerer ville tage ophold. Undlod de dette, skulle de dømmes til i tre dage at bære »den spanske kappe« og tilbringe tre nætter i rådhuskælderen. Endvidere var lauget forplig­ tet til altid at have et par heste i beredskab til i ilde- brandstilfælde at spænde for byens sprøjte, ligesom det var vognmændenes pligt at sørge for, at der blev transporteret vand til brandstedet, fyrhager og stiger. Få år efter at skråen 1610 var blevet vedtaget, ophæ­ vedes alle skråer, men da tiden hurtigt viste sig ikke at være moden til fuld næringsfrihed, fik vognmændene i 1622 en ny skrå, der dog i alt væsentligt indeholdt de samme bestemmelser som den gamle. For at undgå at de tog overpris for vognleje, blev taksterne slået op i deres laugshus, på Rådhuset og ved Stranden. De skulle nu også påtage sig forsendelsen af breve, og 34