Forskønnelsen_1928

Det er nødvendigt at gentage disse Selvfølgeligheder, fordi der tilsyneladende stadig syndes paa dette Punkt, sidst ved den omdiskuterede Afgørelse a f Havne-og Brosporgs- maalet, hvor man f. Eks. savnede en Redegørelse for Broernes Opland. En Under­ søgelse af dette Spørgsmaal ligger dog lige for, saa snart der er Tale om at vælge Be­ liggenhed for en ny Forbindelse (Bro eller Tunnel). Udviklingen vil naturnødvendigt afhænge i meget høj Grad af de Beskatningsmetoder, man vil anvende [direkte eller indirekte Skatter, Skat paa Indtægt eller Formue, Ejen­ doms- eller Grundskatter, Ordningen af Erhvervsskatteforholdene (mellemkommunnl Beskatning)]. Heraf vil det afhænge, om Folk vedvarende vil kunne linde et Skattely i passende Afstand fra deres Arbejdsplads, ligesom det af Skattepolitikken vil afhamge, om Grundene skal finde en forsvarlig, formaalstjenlig Anvendelse. I Skattepolitikken kan man faa et storartet Middel til at fremme (eller fremtvinge, om man vil) de Be­ byggelsesarter, man ønsker i de forskellige Bydele. Under Bedømmelsen af Hovedstadens Fremtidsmuligheder vil man nødvendigvis komme ind paa en Drøftelse af Industriens øg Erhvervenes Fremtidsudsigter, og da er man straks inde paa Havnespørgsmaalet. Der skal skaffes Skibene bekvemme Forhold og Returfragter. Her er det da fristende at efterlyse en Landsplanlægning af Ind-og Ud­ førsel, et Samarbejde mellem Hovedstaden og Provinsens Havne, saa de forhaanden- værende Havneanlæg kan udnyttes fuldt ud. I de senere Aar barden ene Havn efter den anden foretaget Kæmpeudvidelser, hvis Nødvendighed ikke altid har været umiddel­ bart indlysende. Hvad Hovedstaden, Københavns-Egnens, Udvikling angaar, da falder det naturligt at lage hver Bydel for sig. Her tænkes Hovedstaden delt — for Nemheds Skyld — i 3 Hoveddele, 1) Byen paa Sjællandssiden indenfor Voldene, 2) Amager, 3) Byen udenfor Voldene paa Sjællandssiden. Den gamle B y. Naar Boligrestriktionerne ophæves, vil Affolkningen af denne Bydel fortsættes i maaske endnu højere Grad end før Krigen. Der vil ikke komme mange nye Lejligheder til, mens en Mængde Lejligheder vil blive inddraget til Forretningsbrug. Da en Mængde Ejendomme er uegnet til Forretningsbrug, vil de blive ombygget. Med den stigende Trafik vil Ulemperne ved Ladning og Losning langs Kantstenene vokse (det er allerede galt i Kompagnistræde, Lille Kongensgade m. m.). Man bliver nødt til at foretage sig noget. Antagelig vil det føre til en bedre Udnyttelse af Gaardene, muligt et Samarbejde mellem Naboer om fælles Ind- og Udkørsclsporte, ligesom deri stor Ud­ strækning vil blive Garagering og Parkering i Gaardene eller under Husene. Det er ganske utænkeligt, at det Offentlige fremdeles uden at kræve en Afgift af de Parkerende skal kunne løse Parkenngsspørgsmaalet med de Krav, der i Øjeblikket stilles al Bi­ listerne (de vil holde fra tidlig Morgen til sen Aften). Her vil det private In itiativ faa en smuk Opgave, som det vil løse. Ved de Gadegennembrud og Bygningsforandringer, der vil komme, maa man passe paa, at man ikke driver Bygningsfredningsforgudelsen for vidt. Der vil kunne vises tal­ rige Eksempler paa, at man ikke har megen Glæde af det enkelte Hus, man maa bevare Helheden (herunder Gadehredde, Befæstelse o. s. v.), og saa bliver det Museum og bør henvises til >Den gamle Købstad« ell. lign. Amager. Havnespørgsmaalet, Brospørgsmaalet og Spørgsmaalet om Amagers Anven­ delse hører nøje sammen. Et Skridt i den rigtige Retning er det at anbringe \ irksom- heder, der landtrafikmæssigt hviler i sig selv, paa Amager, d. v. s. \ irksomheder, som bearbejder indførte Raavarer til Udførsel som færdige Varer. Men man maa passe paa ikke at drive Kvarterdelingen for vidt, da Broerne og I ilkørselsgaderne da iaar en for Dimensioneringen højst ugunstig Strømtrafik om Morgenen og om Aftenen. f)l