DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

94 alle de specielle historiske Forudsætninger, der nu engang er det gamle Kø­ benhavns. Det er i disse Helheder og Samspillet mellem dem, Stedets Ge­ nius lever! En saadan Betragtning betyder ikke paa nogen Maade en Tilsidesættelse eller Undervurdering af de mangfoldige skønne og markante Enkeltbygnin­ ger fra Fortiden — tværtimod! Det er jo disse Enkeltbygninger tilsammen, der giver Gaden, Kvarteret og Byen dens arkitektoniske Særpræg og Egen­ art. Og der er iblandt disse atter nogle — baade Monumentalbygninger og Privathuse — der i ganske særlig Grad er med til at markere Gaden, Plad­ sen, Kvarteret og Byen og binder de maaske mindre bemærkelsesværdige Nabo- og Genbobygninger sammen med sig til bybygningsmæssige Helheder. Slige mere fremragende Bygninger, hvis arkitektoniske og historiske Værdi er betydelig nok dertil, er — fraregnet Kirkerne, der er værnede paa anden Maade — fredede ifølge Fredningsloven af 1918 og derved skulde der være opnaaet visse faste Holdepunkter for et Værn af det gamle Københavns Skøn­ hedsværdier. Men — for at gentage det — det er til syvende og sidst Hel­ hederne, det kommer an paa, og ved sidste Revision af Fredningslisterne er det da ogsaa visse særlig værdifulde Strøg, man har samlet sig om, idet man har undladt Fredning af adskillige i for sig gode Bygninger, men saa isole­ rede i Forhold til Omgivelserne, at Betydningen af en Fredning er omdis- putabel. Selvsagt har ikke alle gode Bygninger i de mere særprægede Kvar­ terer kunnet fredes. Det er disse, der naturligt falder ind under Foreningen til gamle Bygningers Bevaring. I hele den civiliserede Verden beskæftiger man sig for Tiden med et alvorligt Problem — de gamle historiske Byer og de moderne Krav til en By. Alle Kongresser om Arkitektur og Bybygning har Problemet paa deres Program. Utallige Skrifter og Tidsskrift- og Avisartikler behandler det, og ogsaa i de skandinaviske Lande er Problemet sat paa Dagsordenen. Ingen Kulturnation kan komme uden om det! De Krav, der i vor T id stilles til de gamle historiske Byer, er mange, de er strenge og de presser haardt paa, hvadenten Byen hedder København, Paris, Niirnberg eller Rom — eller den hedder Aalborg, Pienza, Tanger- miinde, Vienne. Kravene er stort set de samme; de gaar ud paa bedre Tra­ fiklinier end de gamle, ofte snævert bebyggede Byer byder paa, større Rumme­ lighed i Gaderne, Plads til større Forretningsbygninger af speciel Byggemaade — og sidst, men ikke mindst, forlanges bedre hygiejniske Forhold, i Pagt med moderne Boligidealer. Det er Krav, der gaar ud paa at skabe bedre Vilkaar for den enkelte driftige Borger og samtidig for hele Bysamfundet, at det bedre kan røre sig, arbejde og trives. Og alt dette er jo saare godt! man vil fastholde og helst udvikle den samlede Byorganisme som et Redskab for det levende Liv. Om det beret­ tigede i dette Synspunkt er da ogsaa alle forstandige Mennesker enige.