KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Jensen havde opsagt sin Stilling som Protest, blev Mario Joensen, Odense, valgt til Konsulent. Københavns Malerlaug forlangte Jens Møller-Jensen genvalgt, men da dette ikke kunde gennemføres, frabad Københavns Malerlaug sig en ny Konsulent med den Begrundelse, at de selv i deres Skole havde dyg­ tigere Folk til at tilrettelægge Malerskoleundervisningen. Provinsen derimod ønskede en Konsulent, og det blev Mario Joensen, Odense, en ualmindelig dygtig Mand, der var trænet gennem mange- aarig t Skolearbejde, og som systematisk byggede sin Undervisning op med afsluttende Prøver inden for hvert Uddannelsestrin, og han har gennem Aarene virkelig faaet gennemført en videregaaende Svendeskole, der sluttes med en Mesterklasse, og han har da ogsaa paa sin Skole, Odense tekniske Skoles Malerskole, faaet Elever fra hele Landet, og den regnes af mange for den førende i Landet. Men som sagt: København laa uden for Konsulentens Virkefelt, og det blev E ina r Madsen, der sam­ men med Th. Deleuran skulde skabe den københavnske videregaaende Malerskole. Jens Møller-Jensens Samarbejde med Lauget gled saaledes helt ud, thi selv om man var gaaet ind for ham som Konsulent, havde man støttet E ina r Madsen i hans Ønske om at være fri for Konsulent Jens Møller-Jensen; thi som E ina r Madsen sagde: »En Kendsgerning er det, at Jens Møller-Jensens største Fortjeneste som Konsulent ligger i, at nogle Skoler har faaet deres Gulve hvidskuret, Loftet kalket og Bordpladerne malet sorte, men da Københavns Maler­ skole er saa lykkelig, at den længe inden Jens Møller-Jensens Tiltrædelse som Konsulent opfyldte disse Betingelser, kan den vel foreløbig arbejde videre uden paa nogen Maade at være ængstelig for at underminere den gode, gamle Llaandværkermoral.« Haandværkerspørgsmaal i vore Nabolande Sverrig, Norge og Tysk­ land gav os herhjemme noget at tænke paa. I Sverrig havde Haandværket forlangt tvungen Mesterprøve og dermed Eneret til, at Haandværks- arbejde kun maa udføres af en Mester- med Mesterbrev. I Tyskland var Haandværkerlovgivningen ved at komme ind i de Rammer, man ønskede i Sverrig. I Norge var Forholdene splittede, og paa et Møde i Drammen manede D. Thv. Lund Mestrene til ved egen K ra ft at modarbejde Under­ bud og Licitationsuvæsen, thi Regeringen interesserer sig kun for, at Arbejderne faar deres tarifmæssige Løn, men ved Tilbud er stadig, trods alle Advarsler om daarligt udført Arbejde, Reglen kun, at den billigste faar Arbejde. Ja, der var Røre ude og herhjemme, og berettiget var det. Stadig gav Lovgivningsmagten os kun den Narresut, som vor Ret til at kalde sig