KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

294548610

294548610

101Københavns nomune

0 9 . 6 9 4 3

BENHAVNS

1 0

2 2

1

0

4

7

*

D et ældste eksisterende L au g sseg l ( 1622 ) — R igsarkivet.

B A H N E

P R_ E I S L E R

KØBENHAVNS M A L E R L AU G

1 9 2 2

1 9 4 7

K Ø B E N H A V N S M A L E R L A U G I ANLEDNING AF 325 AARS JUBILÆET 1 9 4 7

KØBENHAVN3 KOMMUNEEIB'JO i EKBR HOVEDBIBLIO l B

Oplag 1000 Eksemplarer Trykt i TRIERS BOGTRYKKERI

Omslag udført af VITACHROM Omslagstegning og Tilrettelæggelse af THOR BØGELUND Farveclichéen ved Side 120 er velvilligst udlaant af SADOLIN &HOLMBLAD A/S

D e n n e Bog fortæ ller om 2 / A ar a f Københavns Maler- laugs L iv . 2 / Aar, der har været præget a f K riser og K rig vel mere end nogen anden T id i Laugets Historie. Bogen skal betragtes som en almindelig Haandbog, hvor hvert Aars L iv er skildret. Igennem de 2$ A ar har en Række Laugsbrødre ved deres Virke været en Del a f Laugets Historie, og en ganske enkel Karakteristik a f disse rummer denne Bog ogsaa. BAH N E P R E IS L E R 470585 ^

CLAU S J. O L S E N

E fte r H ans H enningsens M aleri

1 9 2 2

D a O lderm and Claus J. Olsen den 7 . J a n u a r 1922 stod paa T a le r­ stolen og aabnede Københavns M alerlaugs Jub ilæ um sudstilling i T ekno­ logisk In s titu t, kunde han i Sandhed føle sig stolt og glad. H a n havde i sin sy tten a a rig e O lderm and stid om skabt det gam le M alerlaug til en moderne H aandvæ rk e ro rg an isa tio n , saa god i sin Opbygning, a t det endnu i D ag, 25 A a r efter, er de af Claus J. Olsen angivne R etn ingslin ier fo r L aug ets V irksomhed, der følges. C laus J. Olsen havde ligeledes k o rt T id fø r faaet Læ rlinge -U nder­ v isn ingen paa Tekn isk Skole lag t om i ren fag lig R etning, og hertil havde ikke m indst M aleren Jens M ø ller-Jensens Kamp fo r det ærlige H a a ndvæ rk b idraget. Claus J. Olsen stod derfo r den 7 . Ja n u a r som en Mand, der havde skabt et fasttøm ret L aug og et Laug , der fo r A lvor skulde vise, at det ikke alene va r det økonom iske, der v a r dets Fo rm aal, men ogsaa, at M alerfaget v a r allieret med K un sten og dermed et K un st- haandvæ rk. H a n følte Glæden ved til alle, der havde bygget denne U d ­ stilling op, at sige: »Vore d ristig ste F o rv en tn in g e r er lang t blevet over­ truffet,« og H andelsm inisteren , der talte ved U d stillingen s Indvielse, følte sig i K o n tak t med M alerfagets ku lturelle Opgave ved at citere en kendt Udtalelse: »at M alerhaandvæ rket er det følsomste B arom eter for en T id s ku lturelle Stade« og ud talte videre sin Glæde over, a t Køben­ havns M alerlaug ikke havde tab t Modet eller H um ø ret, men d ris tig t givet sig i K a st med en saa sto r Opgave, som denne U d stillin g er. »H er males der ikke g ra a t i g ra a t; kunde vi ogsaa uden fo r denne Bygn ing skim te de lyse F arv e r.« Sandheden v a r den, at T iden slet ikke v a r saa lys; de vanskelige T id e r med E fte rk rig stid e n s økonom iske K ris e r v a r sat ind, og Byen var hæ rg e t af Influenzaepidem i, og der va r Po litifo rbu d mod Dans og lign. Ja , der v a r F e st den Dag, og der v a r T ro paa v o rt F ag , og den evig unge S ang fo ren ing sang A. Esbensens F estsang , hvis to sidste V ers viser M alerfagets T ro paa en ny Tid. K. M., 2 9

Seklerne svandt! Over Slægternes Vrimmel — højt over Døgnlivets trælsomme Graa hvælved’ sig Skønhedens evige Himmel synlig for alle, men ænset af faa! Men hvor et Glimt af dens straalende Bue ramte en higende Menneskeaand, tændtes i Sjælen en underfidd Lue, fødtes et Maal for en skabende Haand. Og der blev skabt; — medens Stormene bruste over et sydende Menneskehav. Og medens Riger blev rejste og knuste, Stormænd vandt Ry — og gik glemte i Grav, øved’ den ukendte Maler sit Virke, lagde sin Sjæl og sin Evne deri, smykked’ i Hjem og i Slot og i Kirke Rummet med Farver i skøn Harmoni.

D et v a r ogsaa T iden, hvo r M a le rfag e t havde ov ervundet H v id te- perioden og igen b ru g te F a rv e rn e . T id en tæ nk te i F a rv e r, og de unge K u n stn ere a rra n g e re d e paa deres U d stillin g (E fte ra a rsu d stillin g e n ) en Række dekorative R um i stæ rke F a rv e r. Men selve M alerud stilling en fo rtje n e r en sæ rlig Om tale. S iden 1910 havde m an ikke h a ft nogen U d stillin g , og den Gang v a r det en U d stillin g af dansk D eko rationsm aleri f ra de sidste 25 A a r, m en nu v a r det R um ­ mene, m an vilde vise. M alerne havde set, a t Snedker- og M øbeludstil­ ling er negligerede alt, hvad der hed M alerarbejde i K ø jerne, hvo r M øb­ lerne stod, og derfo r vilde M alerne nu fo r A lvo r vise, a t de kunde male Rum og forsyne disse med m alede Møbler. V idere vilde m an udstille alt andet M alerarbejde saasom Vogne, Skilte o. s. v. Sko lerne skulde udstille, F o rsøg ssta tio n en sam t vo re L ev erand ø rer. T ho rv ald P etersen , der gen ­ nem m ange A a r havde in tere ssere t sig fo r M alerudstilling , blev F o rm a n d fo r U d stillin g en og A rk ite k t A rn e P e te rsen U d stillingen s A rk itek t. U d stillin gen v a r s to rt la g t an ; alene Opbygn ingen af de 25 Væ relser, som M alerlauget f r it stillede til M edlemm ernes D isposition, v a r ikke billig, og paa alle and re M aad er o frede L a u g e t m ange Penge, og det viste sig a t væ re A n streng elsern e og U d g ifte rn e væ rd. M alerud stillingen og ikke m in d st de 25 Væ relser blev en Københavnerbegivenhed, og det H aandvæ rk , der vistes, satte Spo r i de følgende A a rs M alerarbejde. Ja, U d stillin g en v a r festlig, og Svend H en rik sen s festlige P la k a t med vo r Skytsengel Set. Lucas kaldte i alle Københavns G ader paa Pub likum for 10

at se M alerh aandvæ rk . U d stillingen blev m od taget med overvældende H y ld est a f D ag spressen. U d talelser som »Det danske H a a ndvæ rk — i al F a ld det danske M alerh aandvæ rk — s ta a r højt, og de danske M aler­ m estre er gennem gaaende Fo lk med person lig og ejendommelig Sm ag og ku n stn e risk K u ltu r. — Vi er ude over »Hvidteperioden«, F age ts T ræ ng selstid , hvo r H aa ndvæ rk et v a r god t paa Vej til a t gaa i Fo rfald , og vi befinder os i en O vergangsperiode, hvo r In teressen fo r det gode, ged igne H a a ndvæ rk er levende og virksom . — Æ rlig h ed en er ved at vinde Sejr. Camouflagen, A a rin g en og M arm o reringen , hø rer F o rtid en til, ligesom de gam le grum sede F a rv e r er bandlyste. Farveg læ den lyser ud af de allerfleste af U d stillingen s Rum.« — Ja, saadan talte D ag s­ pressen, og i v o rt eneste K u n sth a an d væ rk stid ssk rift »Skønvirke« skrev N icolaus L iitzhø ft en lang og gennem illu streret A rtikel om M aler­ ud stillingen . H v o rd a n v a r da U d stillingen? Ja, strak s n a a r m an kom ind i T ekno­ logisk In s titu ts U d stilling ssal v a r der en U d stillin g af malede Vogne, Vægte, Møbler, Bokse o. s. v., sæ rlig O p sig t g jo rde en Bil, hvis ene H alvdel stod gamm el og afslid t, medens den anden Halvdel v a r fint m alet; det v a r kgl. H o fm aler Bernh. S chrøder, N ielsen og H an sen, der udstillede den, og den g jo rde megen Lykke hos Publikum . V idere fremm e i Salens Fo rtsæ ttelse havde til hø jre Malerskolen paa Københavns tekniske Skole sin U d stilling , a rra n g e re t af O verlæ rer P . Schou, og paa den m odsatte Side havde Skolen fo r dansk K un st- haandvæ rk sin M alerud stilling , a rra n g e re t af Skolens Leder, M aleren Jens M øller-Jensen. F o r begge Skolers Vedkomm ende g ja ld t det, a t det her v a r Sko learbejder i selve M aterialet, der blev udstillet. T iden med U nderv isn in g kun paa P a p ire t v a r fo rb i; hver fo r sig repræ senterede disse to Sko leud stillinger to forskellige R etn inger, men begge gav U d ­ try k fo r K un sthaandvæ rk et inden fo r v o rt F ag . Um iddelbart ved disse Sko leud stillinger havde Teknologisk In s titu t sin U d stillin g fra M aler­ fo rsøgsstationen med oplysende M aterialeprøver. Læ ng st tilbage v a r Lau- gets histo riske U d stilling , som M. P. S. Svendsen stod for, og det var en væ g tig og god U d stilling med smukke, gam le M alerarbejder, specielt Møbler, M alerier af Laugets betydende Fo lk og and re T in g af h isto risk Interesse. Fo rov en havde Jø rg en L au rsen malet en B ogstav frise med alle L aug ets O lderm ands-N avne. Mellem de gam le, smukke T in g lagde man Mæ rke til de sortlakerede Stole og Borde med rig o rnam en tal Guld­ dekoration, som stammede fra Jø rg en E rn s t Meyers Væ rk sted, et Bog­ skab i Em p ire med pompeianske D eko rationer (det tilhø rte T eaterm aleren C arl L u n d ), et B o rd med im iteret M arm o rind læ gn ing , m alet paa Glas, u d fø rt af E lk jæ r. Bo rdet va r en Kopi af det p rag tfu ld e M arm o rbo rd , 2 *

som findes i F re d e rik den I I I ’s Væ relse paa Ro senbo rg . E t Chatol i T ræ im ita tio n m ed D ekupø rarb ejde (malet af P ou l B erg ), og imellem B lom sterstud ie rne og dekorative U d k a s t og lign., lagde m an Mæ rke til M a riu s Jensens farvefine S tud ier. E nd e lig v a r der de 25 malede Rum , som v a r bygget op i Kæ lderen un d er G aarden , um idd elb art op til U d ­ stillingssalen, og disse 25 R um v a r den væ g tigste og betydeligste Del af U d stillin g en og betød store, ja m eget sto re økonom iske In d s a ts e r fo r de 25 M estre, der deltog, m en de gav et god t In d try k af M alernes K unn en og havde nogle A a r frem e fte r sto r B etydn ing. S p ø rg e r m an i D ag , hvad F a rv e in d try k k e t af denne Del af U d stillin g en gav, saa v a r det rø d t i alle I o n e r , der v a r ingen T v iv l om, at det hele skulde væ re et T rom petstød fo r F a rv e n og det gode H aa ndvæ rk . H v o rd a n v a r In d try k k e t? J a absolut smukt, selvom en Del forskellige S tilre tn in g e r fandtes, og m an kunde med R ette holde sig til Claus J. O lsens O rd ved Indv ielsen : »Vi tak k er fo r alle Rumm ene, der er ikke et, vi vilde have undvæ ret.« D e r v a r Rum med H alv fem sern es R enæ ssanceim itation og R um i ren Skønv irk estil og endelig H o v ed p a rten p ræ g e t af T idens sto re Mode: Em p ire n og K la s­ sicismen. K un stakad em ie t havde jo faa A a r fø r udnæ vn t A rk ite k t C arl P etersen til P ro fe sso r og derm ed knæ sat en hel Æ n d r in g i A rk ite k tu r- Uddannelsen, omend denne Æ n d r in g in te t v a r imod den ark itek ton iske R evolution, som F un k tion alism en 10 A a r senere b rag te. E nd elig havde vo re L ev e rand ø re r lavet en sm uk M aterialeud stillin g paa Balkonen i den sto re U d stillin g sh a l. D en G ang betød en M ate riale­ ud stilling ikke det, som den senere g jo rd e; m an b rug te endnu de samme M aterialetyper, som havde væ ret gæ ldende de sidste 20 A a r og v a r nu glad for, a t K rig s tid e n og de m ange M aterialevan skeligheder v a r slut. E n enkelt Nyhed v a r der dog paa U d stillingen , og det v a r den no rske T itanhv id t, der i Løbet af faa A a r blev et væ rd ifu ld t M ateriale for Malerne. T il U d stillin g en v a r der og saa et K atalog , som Bahne P re isle r havde ta g e t sig af, og fo ruden det alm indelige K a ta lo g sto f v a r der som I n d ­ ledning en Række illu strerede A rtik le r om M alerarbejde gennem T iderne, idet m an dog havde set b o rt fra K irk em a le ri fo r re t a t faa O v e rsig t over Boligernes m alerhaandvæ rk smæ ssige U d sty relse. E n Række E k s ­ p e rte r paa dette Om raade skrev disse A rtik le r; dels M u seum sinspektør, Mag. Axel Chr. Jensen, M aleren Jens M ø ller-Jensen og P ro f. V ilhelm W anscher. M ag. A xel Chr. Jensen s A rtik e l v a r den stø rste og om hand ­ lede hele T iden f ra det fø rs t kendte M aleri til op imod 1850 ; hans Op­ ly sn inger om Renæssancens og B arok tid en s M alerh aandvæ rk v a r ov er­ orden tlig in teressan te; den senere T id (i S am arb ejde med Bahne P reisle r) fra Rokokoen og op til Chr. den V I I F s T id , der jo er mere kendt og 12

Laugets historiske Udstilling. —I Baggrunden det gamle Banner, foran sortdekorerede Stole med Gulddekoration fra Meyers Værksted.

13

vel den T id m ed den rige ste m ed M a lerh aand væ rk ud sty rede, blev og saa sag lig t beskrevet. lø v r ig t findes disse A rtik le r i let æ n d re t F o rm i M a le r­ bogen, der udkom i 1935 . Jen s M ø ller-Jen sen sk rev om sin egen T id med R aad hu se t og dets A rk ite k t M a rtin N y rop, og P ro f. V ilhelm W an scher skrev om det gode M alerhaandvæ rk . U d stillin g en v a r besøgt af knap 20 . 000 , hv ilket v a r m eget fo r en H a a n d væ rk e ru d stillin g — de aarlig e Sn ed k erud stillin g er er sædvanemæ ssig besøgt af ca. 3000 . U d stillin g en v a r aaben fra den 7 . J a n u a r til den 29 . Ja n u a r. A rk ite k t A rn e Petersen , der havde væ ret U d stillin g en en saa flink og hjæ lpsom A rk itek t, viste sig a t væ re endnu hjæ lpsomm ere over fo r M alerlauget, id et han in tet H o n o ra r ønskede fo r sin A ssistance, som han betegnede som et beskedent B id rag til det gode og ny ttig e F o rm aal, som denne U d stillin g virkede for. Som en ring e T a k fo r dette lod L a u g e t N ielsen -Jexen ud fø re en smuk C igaræ ske i L ak tekn ik , et fint S tykke K u n sthaand væ rk , der ogsaa v a r med paa den 1 . U d stillin g a f D an sk K u n sth a an d væ rk paa D an sk Købestævne 1923 . D en 12 . J a n u a r aflagde H s. M ajestæ t K ongen Besøg paa L aug ets Jub ilæ um sud stilling , og K ong en opholdt sig en T im estid paa U d stillingen og v a r m eget in teresseret i hver eneste Del og ud talte sin højeste A n e r­ kendelse. Den 23 . J a n u a r op ran d t den sto re D ag, da L aug e t fyldte 300 A a r, og G ra tu lan te rn e strømm ede ind paa T eknologisk In s titu t, der havde g ivet L aug et H u sly fo r det sto re Rykind, der varede om tren t 3 T im er, og der kom m ange. I en af de m ange Sale m od tog L aug sbesty relsen med O lderm and C laus J. O lsen i Spidsen gennem 2—3 T im e r G ra tu lan te rn e s Skare. F r a A rbejd sg iv erfo ren in gen , der havde send t en sto r B lom sterdeko­ ration, mødte Næ stfo rm anden , In g e n iø r E in e r Jø rg en sen og D ire k tø r Agerholm . F r a C en tra lfo ren in g en af M alerm estre i D anm a rk o v erb rag te den sam lede Bestyrelse L ykøn skn ing og et m eget sm uk t Sk rivetø j af E lfe n ­ ben og Sølv. F r a de sønderjyske M alerm estre, som besøgte K øbenhavn i 1920 , v a r der send t Appendiks-G ave (P ap irk n iv ) og fra D am erne paa L aug skon to re t et E lfenbens P en n e sk a ft med S ø lv in sk rip tion — disse tre T in g v a r tegnet af H r . Th. D eleuran. A a rh u s M alerlaug havde sendt en Sølv-B læksuger tegnet af O lderm and E v a ld N ielsen. H a lfd a n D av id sen ov erb rag te en A d resse fra N o rges L an d so rg a n i­ sation fo r M alerm estre, og fra K ris tia n ia M ale rm e sterfo ren in g ov er­ b rag tes gennem den no rske M alerm ester S to rm Meddelelse om, a t denne F o re n in g h a r tildelt det københavnske L a u g sit højeste U dmæ rkelsestegn: D en gyldne Spartel. 14

C. Møllmann &Co. En Havestue. Rum og Møbler tegnet af Arkitekt Cock Clausen, dekoreret af Valdemar Andersen Væggene var biaa, og alt andet var i eraa Farver i forskellige Touer. Loftet stod i lyse Toner; i Felterne var der røde og blaa Farver. Møblerne betrukket i en kraftig rød farve. Lseg Mærke til det malede Gulv. Dette var det største og det rigest udstyrede Rum og repræsenterede Tidens Mode udført af Tidens fornemste Kunstnere.

15

James Ogilvie.'Opholds- og Spisestue. Rummet var tegnet af Arkitekt Hans Koch. Paneler. Skabe, Døre o. 1. var rødbejtsede og lakerede. Stole og Bord sortbejtsede. Dekorationerne stod paa lys hvidlig Bund og var komponeret over norsk Bondemaleri. I Loftet havde Ogilvie malet en pragtfuld Roset. Landskabsfyldingerne i Dør og Skabe var malet af Maleren Niels Hansen.

16

Th. Deleuran. Yæg i en Hal. Væggene var holdt i gulgraa Toner. Møhierne var røde. Kummet var tegnet af Arkitekt Kiørboe. Dette Rum vakte med Rette Opsigt, da Deleuran her viste fremragende dekorativt Marmor. De to Figurer Adam og Eva havde Deleuran ogsaa malet.

1 7

Th. Hansen. Værelse. Møbler i mørk (sort) Farve med rig Forgyldning. Væggen dyb varm grøn. Værelset tegnet af Arkitekt Ernst Kiihn.

i S

Carl Petersen (Petersen og Andersen). Barneværelse. Vægee var i graa Farve, Møblerne venetianskrøde. Dyrefrisen er malet i Samarbejde med Fritz Kraul.

19

Bahne Preisler. Soveværelse. Rum og Møbler tegnet af Arkitekt Kirkerup. Væggene var venetianskrøde; Møbler og Dørindfatninger og Ramstykker sorte, Dørfyldinger grønne med graa Facer.

2 0

2 1

Axel Seehusen. Eu Borgmesters private Kontor. Paneler er holdt i dybrød Farve, og Mønsteret er slebet deri. Dekorationer er udført af Maleren Forup.

2 2

Chr. E. Dam. Spisestue. Loft graat, Vægee gule med graa Friser. Møbler brune. Dekorationerne paa Loft og Vægge efter Tegning af Vald. Andersen. Møbler tegnet af Arkitekt Cock Clausen.

2 3

KLOSTERGAARDEN /wf? tilhørendeBumuwe mellem AMAGERTORV 29 OG LÆDERSTRÆDE32-34- OpfertKlarem 1918-22. HERLAADEN AF SILKEKRÆMMERALBRECHTPETERSEN I AARET 1758 OPRETTEDEMILDF, STIFTELSE FORÆLDRE JOMFRUER AF SOT PETRI TVSKEMENIGHED RYGNINGEN OPFØRTES EFTERTEGNINGAF ARCHITEKTEN C.E HARSDORFF OGGRUNDSTENEN LAGDES DEN 35 APRIL / - 7 6 • 8

D d m je S prcyim titut i •^tkfjuidshfåixn. ¡TIM Skandinavisk O ptik. E incN isscncn. 011 Skandinavisk O ptik %. W ith.O lsen. |! Skandinavisk D ental% m ThcArcticUMicChiM%. 11 C H E å n h m S2I C E JR eum ussm . lirtn cr. .-—— --- — T- — ■Sparridvansprttrmi

Jørgen Lauersen. Hastavle ira Klostergaarden, hænger i Klostergaarden, Amagertorv, København.

Nielsen Jexen. Denne Bordplade var malerteknisk maaske det mest fremragende paa Udstillingen, idet der her vistes en Genskabning af kinesisk Lakmaleri, saaledes som man kender det fra Rokokotidens Malere.

2 4

Teknisk Skole. (Malerskolen). Udstillingen viser et rigt dekoreret Rum, dekorerede Møbler i Bondestil samt nogle dekorerede Syæsker o. 1., endelig to Prøver paa Gibsmaleri.

3

K. M.,

¿ 5

2 0

De H ad erslev -M alerm estre sendte en Porcelænsplatte med Byens Vaaben. S v e rrig s og Stockholm s M alerm esterfo ren ing overb rag te ved sin Bestyrelse, d ’H r r . H an s B ergg ren , Ax. F a llg ren og P e h r Svensson, sin H ilsen og en Adresse. O lderm and W ild t ov erb rag te som O rd fø re r fo r en D epu tation fra M u re r- og S ten hug g erlau g et et kun stn erisk u d fø rt Sølvskrin. A d resser m od tog L aug e t fra Sadelm ager- og T ap etsererlaug et m. fl. F r a K øbenhavns T øm re rlau g og fra Fo ren ing en af F a rv e - og L ak ­ fa b rik an te r v a r der p rag tfu ld e blom sterfyldte Porcelænsvaser. F irm a e t H . Schiibeler & Sønner skænkede en ku n stnerisk u d fø rt D irigen tk lokk e i B ronze. F r a H o f-D eko rationsm alerfirm aet Bernh. S chrøder, N ielsen & H an sen m od tog L aug et et af F irm a e t u d fø rt m eget sm uk t S tykke A rbejde: en Lade i Gyldenlæder. O lderm and P . O. Olsen v a r O rd fø re r fo r en D eputation fra H aand - væ rk erfo ren ingen , der skænkede L aug et en sto r B ronzemedaillon med O lderm and C laus J. Olsens P o rtræ t. T a lrig e L au g og M estero rg an isation e r havde send t B lom ster. Mel­ lem T eleg ramm erne v a r der H ilsen e r fra finske og tyske Kolleger. Imellem de m ange H ilsen er v a r der nogle, der fo rtjen e r a t frem ­ hæves.

Laugslade. En Gave fra kgl. Hofdekorationsmalere Nielsen &Hansen. Laugsladen er udført af Firmaet.

DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM

K ø b e n h a v n , 23 . J a n u a r 1922 .

H r . O lderm and C laus Olsen. F o rh in d re t i p erson lig t at ov erb ring e Dem D et danske K u n s tin d u s tri­ museum s L ykøn skn ing til M alerlauge ts F e std ag beder jeg Dem m od tage den med disse L in ier, som tillige ud ta le r Museets bedste Ø n sker for L aug e ts F rem tid . Dem, H r . O lderm and, person lig , g ra tu le re r jeg til de smukke R e­ su lta te r af D eres G erning , derim ellem den i alle M aad er vellykkede og læ rerige U d stillin g , De h a r tilv ejeb rag t i A n ledn ing af Jubilæet. D eres æ rbødige Em il H annover. Malmø, den 23 . Ja n u a r. K öpenham ns M alerlaug , Oddfellow Palæet, Malmö M ä la rem ä sta re fö ren in g b rin g a r e tt tre få ld ig t H u r r a för K öpenham ns m a le rlaug då den i dag f ir å r sin 300 å rig a tillvaro och vilja vi hårm ed u ttry ck a v å ra kollegiale kän slo r a tt den frem gen t må åga bestånd till g ag n och fromm a fö r y rk esk åren i No rden. B erlin, den 23 . Ja n u a r. A n Københavns M alerlaug, zu H åndes des O lderm and C laus J. Olsen, København. S eh r geeh rte H e rre n Kollegen! F ü r die freundliche E in lad u n g zu r F e ie r Ih re s 300 Jah r-Ju b iläum s sprechen w ir Ihnen u n se rn herzlichsten kollegialen D ank aus. G ern w ären w ir der E in la d u n g gefolgt, sind doch noch in lebhafter E rin n e ru n g die vielen A u fm erksam keiten , die Sie un se rn V e rtre te rn bei den Besmuchen in den Ja h re n 1913 und 1914 erw iesen haben. W ie gern e rin n e rt sich insbesondere der U n terzeichnete der schönen Tage, die er in I h re r lieben Gesellschaft verleben konnte. A ber leider zw ingen uns die w irtschaftlichen V erhältn isse, I h re r F e ie r fern zu bleiben. D er un gü n stige S tan d un se re r M a rk w ü rd e fü r die Reisekosten so kolossale A u fw endungen e rfo rd ern , dass w ir es un seren Kollegen gegenüber n icht v eran tw o rte n können. W ir sind du rch die unglückselige Po litik un se re r verflossenen R eg ierung ein arm es Volk geworden, tro tz allen F leisses sehen w ir kein V o rw ärtskomm en . 28

5V it ^ r îm s r o lU p fc i Balmufötrpnes fwnmg SmsHama ^ g{w IjpmJ iuHwI«$.at naaWgst W Jifkagpfr Vçsà WMe

i ftalcî>mng Ms

lw H . ^

4 >mgyU%(?pa#d

.$erpaa Vipre>isspS

ÿ iytY i Srifl'itttiicy 2fc.j

Storniejlwr

.XantUr

Adresse ira Kristiania Malermesterforening.

29

E in Glück in allen U ng lück ist, dass unsere Kollegen im ganzen Lande so fest Zusammenhalten, "dass w ir in un se rn R eichsbund heute fester stehen als vo r dem K riege. W ir hoffen, dass die Zeit nich t m ehr fe rn ist, wo w ir mal w ieder persönlich uns erblicken können, wenn nich t bei g ro ssen F esten so doch bei e rn ste r A rb e it im In teresse unseres Berufes. W ir wünschen Ih re r F e ie r einen recht frölichen V e rlau f und en t­ bieten un sere herzlichsten kollegialen G rüsse Ihnen und allen V o rs ta n d s ­ m itg liedern , sowie allen versamm elten Kollegen. M it deutschen G ru ss und H andsch lag . R eichsbund fü r das deutsche M alergew^rbe: Em il K ru se, V o rsitzend er. Svendborg , den 23 . J a n u a r 1922 . Københavns M alerlaug , Odd Fellowpalæet, H il dig du gam le Gubbe, som h a r a a rh u n d re d e t paa din ryg, men endnu er rask og spæ nd stig som en yn g ling . Svendbo rg M a le rlau g . Saltsjöbaden , den 23 . J a n u a r 1922 . K las Olsen, N y K ongensgade 16 , Køpenham n. H e r r ålderm an v a r hälsad i H övd ing , och fram fö r m in vo rd nad till laget med an o r frå n fo rn sto ra da r — an finnes det m änn er — som arv et fo rv a lte r för komm ande släkten led intill led — ja g b lo tta r m it huvud, ett leve u tb rin g a r ett leve på gamm elt svenskm annavis! E r tillg ivne F ilip M ånsson. Stockholm , den 30 . J a n u a ri 1922 . Köpenham ns M alerlaug,H e r r O lderm and Claus J. Olsen, H em kom na frå n denang enåm a resen, anhålla vi få till E d e r och sam tliga L aug ets medlemmer, fram b å fa v å r t v arm a tach fö r all den up pm årk sam het som komm it oss till del unde r visteisen hos E d e r och u ttry ck a sam tid ig t v å r b eu nd ran för det u tom o rd en tliga så tt påhvilket o rgan isa tion en s 300 -å rsd ag firades. Med kollegial vånskap. Ax. F a llg ren . H a n s B ergg ren . P e h r Svensson. P. Belin. København, den 23 . J a n u a r 1922 . K øbenhavns M alerlaug, De bedes m od tage vo r h jerte lig ste L ykøn skn ing i A n ledn ing af D eres 300 A a rs Jub ilæ um og vore bedste Ø n sker fo r F rem tiden . 30

Dirigentklokke, skænket af Malerfirmaet H. Schubelers Sønner.

31

Fabrikantforeningens Medlemmer føler Trang til at benytte denne sjældne Lejlighed til at bringe Dem vor bedste Tak for godt Samarbejde, som strækker sig meget langt tilbage i Tiden. Vi er Dem særlig tak­ nemmelige, fordi Deres Medlemmer altid fortrinsvis har støttet den danske Farve- og Lakindustri, og vi udtaler Haabet om, at dette Sam­ arbejde maa fortsættes og udvides i den kommende Tid. Vore Medlemmer har ønsket at give Dem et Minde om denne H ø j­ tidsdag, og vi tillader os derfor at overrække Dem en Vase fra Den kgl. Porcelænsfabrik. Det vilde glæde os meget, om den kunde finde en Plads i Deres Mødesal. Med HøJ-ag td se p . B .V .: Knud S adoli n. Fabrikantforeningens Medlemmer bestaar af følgende: A /S Danske Bogtrykkeres Farvefabrik, København. A /S Drubin, København. A /S »Fiona«, Faaborg. A /S De Forenede Malermestres Farvemølle, København. A. Lykke Thomsen, Esbjerg. Vel ankommet tilbake hit til byen fra vor tur til Kjøbenhavn tillater vi os paa samtlige norske deltageres og egne vegne at overbringe Kjøben­ havns Malerlaug vor hjærteligste tak for de uforglemmelige og lærerike dage vi tilbragte i Eders by, samt for al den personlige imøtekommenhet og elskværdighet som blev vist os fra vore danske kollegers side. Saavel gjennem Eders storartede udstilling som ved samværet med Eder fik vi et sterkt indtryk av den magt og anseelse, som I har forstaaet at forlene Eders organisation med. Som organiserte malermestre glæder vi os over Eders fremgang, idet vi føler os forvisset om, at den ogsaa — som hidtil har været tilfælde — vil komme os tilgode. V i forsikrer, at vi alle forlod Kjøbenhavn rikere paa faglig erfaring og gode minder. Derfor vor bedste hilsen og tak. For Malermestrenes forening, Kristiania. A. M. Storm, Formand. For Fagkomiteen i Malerm.s forening, Kristiania. P. A. Ruud-Johansen, Formand. Kultorvets Farvehandel, København. A /S Sadolin & Holmblad, København. Firmaet A. Stelling, København. Kristiania, den 30. Januar 1922. Kjøbenhavns Malerlaug, Hr. Oldermand Claus J. Olsen.

32

K ø b e n h a v n , d e n 4 . F e b r u a r 1 9 2 2 .

Hr. Malermester Claus J. Olsen, R. a. D., Oldermand for Københavns Malerlaug.

Vi bringer herved den ærede Laugsbestyrelse vor bedste Tak for den af Dem udviste Velvillie ved at give vore arbejdsløse Medlemmer gratis Adgang til Jubilæumsudstillingen. Med særdeles Agtelse. P. B. V. Alfr. Larsen, Formand. Paa Laugets Festdag blev Laugets ældste Bisidder, Herman P. T. Krebs, udnævnt til Ridder af Dannebrog. Om Aftenen var den store Fest i Odd-Fellow-Palæet med 500 Del­ tagere. Umiddelbart før Festen overrakte Laugets Damer gennem deres

|7 ¿im) ifjrmdrtng om fa iforelhordr il fratfigfjriVr,ord rT&pbcnljiu»n*5JtàalfHaîuj-- /{i920“ljbtl*oofomtajgitattrXltn- ftrmfftrrl)HkotnmmHamitban- öitrRpTfrger,ocjiHjfC^itmrnnue- ÜgfvcdpoeriWiljjaJooombVi),fom fal ftritøe'’rirgijpfor(pagcn,nnart>i ihrcfifce rtfer iiuHrpi^UÇViuvndrr rø tifi>rfomXßiftnnbocjUrjtHhxing,udtaler vi ijrrort)'rjïuipihùngaf*p Umxgr te300)Xnr»^uhiljrutnptnY tfpthtpØiiotérrom fhrtoaLXÎÏmorl' ogrrrmgimøfor "befarfat mcuHnrjrmrbfolgmår fbm tffijuiu^njbpeuxoorTjojagtrlsr.

Adresse fra sønderjydske Malermestre.

33

Is6 b e n f)a v nj ^ a ti-r iaug (6ringcf (jervoe ver ærs ^bøoigellratulai-icn fii f it dr/ J}ui>ifeum—mei) fa i for den |fcr«J/ni|af( for fit ¡ETagj væftff,i)«n Rofiegjaie „Yånb og b«n ¡Styrke (om eet fjar [prebt iangf utoverjif Diandf grcenojet ■jCfi ønfker fiauge-f (orrjat Fremgang -—■ fif oifio faj’fere ¡lainfjofd—mot aifii) fjoierc iSfel fii (>edftefor Bag og Ikand.oo »woc-ooc-x fflorgafmaiermeftre f>rin= aer ie f gamle,jfoife Ikaug fin hjertefigifte fiiffen —i- Sifla lermeffernej Lianb/forbuni i (iiorge. 2) januar 1922 -i- u. S.ir.S*^U__

___________________ Adresse fra Malermestrenes Landsforbund i Norge. Komité Lauget et nyt Banner, tegnet af Heinrich Schiibeler, og Fru Adelheid Petersen udtalte følgende: »Hr. Oldermand Claus J. Olsen! Paa Damernes Vegne i Københavns Malerlaug beder vi Dem mod­ tage dette nye Banner, tilvejebragt ved B idrag fra alle Laugets Damer. V i knytter hertil Ønsket om, at Banneret i Fremtiden maa vaje som et syn ligt Bevis paa Damernes Kærlighed og Agtelse for Malerlauget, og det er vort Haab, at Københavns Malerlaug under dette Banner vil gaa en Hæderstid i Møde, samlende sine Medlemmer i Endrægtighed og god Forstaaelse, til Held og Lykke, Gavn og Ære for dem selv, vort ældgamle Fag og for Fædrelandet.« Oldermanden udnævnte C. Møllmann og M. P. S. Svendsen til Æ res­ medlemmer.

34

[QDenhavns HÀLSi\1M. tOlLtütlrvAi ivrWCB PA i'£N PTPKA a v Bi LeumSDAûe/v

, Mil/a ret!undtis sak. de« r «/, Sainm anhullning bland kolliejer. K ar du arjnal liv ocfi sjat. De t som iw nnits ur din sager: % r!sålfl sekler manga; adel vakt- Jnlor tidens kra v och Iglen sin O ii akf. S u m d lS MÅlAREMASTARLfORlNINC. / >¡<.4^ , ... Tr/? Adresse fra Sveriges Malermesterforening. M enu: Amontillado.

Brun Suppe Royale. Lax Mayonnaise. Dyreryg m/Gelé. Parfait d’amour. Kaffe.

Rhinskvin & Sauternes. Chateau Cantenac Brovn. Madeira Bual.

En Række prominente Gæster med Handelsministeren i Spidsen deltog i Festmiddagen. Det blev en lang Middag, 4V2 Time sad man til Bords. Som første Taler talte Oldermand Claus J. Olsen for Kongen, og med almindelig Tilslutning vedtog man at sende Majestæten en Hilsen. Dernæst talte Oldermanden om Lauget, lige fra dengang Chr. IV gav Malerne Ret til at samles i et Laug, saaledes at de kunde hjælpe hinanden, drøfte og støtte Fagets Interesser, og siden har Laugsbrødrene holdt sammen og stedse stræbt at holde Haandværket højt; han talte om de

35

senere Aar, hvor Laugsmestrene maatte kæmpe for at faa deres Arbejde betalt i de usikre Byggeperioder, hvor Byggekrak havde slaaet saa mangen Haandværker ned; han talte om Forhandlingerne med Sven­ dene og hvordan man i denne Kamp maatte staa fælles med andre Laugsfæller. Han talte om Fagets Plads som Kunsthaandværk, om hvordan man stedse havde haft gode Kunstnere som Lærere lige fra H ilker til Schondel, Fristrup og P. Schou, og at man nu stod over for en ny Tid. H idtil har vi hentet vore Impulser syd fra: Italien, Frankrig, Tyskland o. s. v., men nu er Blikket vendt mod Nord mod vore Stamme­ frænder i Norge og Sverige, det vil blive en fælles nordisk Linie, som dansk Dekorationskunst nu skal følge. Handelsministeren talte om Malerfaget, om det lyse Syn, om dets Evne til at sætte Farve paa Livet, hvad deres store Jubilæumsudstilling ogsaa fortæller, og han sluttede med et Leve for Malerlauget rettet til Oldermanden. Thorvald Petersen talte for Gæsterne, og for Gæsterne takkede Borgmester Kaper i en v ittig Tale og sluttede med en Skaal for Laugets Bestyrelse og Repræsentantskab. Herman P. T. Krebs talte for Udstillingens Formand, Thorvald Peter­ sen, og om alle de Kvaler, han havde for at klare denne store H istorie; at han klarede den glimrende, viste Tilraabene: »Skaal, Thorvald!« Og i Visen, som C. V. Holsøe havde skrevet, blev alle Thorvalds Bekym­ ringer sat op med det rette Plumør. I det hele taget havde C. V. Holsøe skrevet en Række V iser, og Lykke gjorde de alle og særlig — da han mener, at nu kan Set. Lucas snart pakke sammen, for overgaa vor egen Claus det kan han ikke, og Malernes Skytspatron bliver nok for Eftertiden Set. Claus. Men der lød ogsaa Alvorsord til Festen, og de kom fra Fællesrepræ­ sentationens Formand, Folketingsmand Pitzner, der talte om Regeringens Forstaaelse af Haandværkets Tarv og om, at den vilde se paa Told- spørgsmaalet med Næringslivets Øjne. Han haabede, at alt blev saadan, at vi kan staa paa egne Ben, men saa maa vi ikke snigløbes udefra, og derfor vilde han udbringe et Leve for, at vore Erhverv maa kunne komme til at klare deres egne Sager selv. Arbejdsgiverforeningens Næstformand, Ingeniør Einar Jørgensen, talte for Lauget, og Malersvendenes Fagforen ings Formand, Alfred Larsen, talte for det gode Samarbejde mellem Laug og Fagforen ing, og at dette ogsaa maatte lykkes under nedadgaaende Konjunkturer. Svenskeren Berggren og Nordmanden Halfdan Davidsen bragte Hilsener fra Sverige og Norge, og Jens Møller-Jensen talte for ungdommen, og saa glider Tæppet for Tribunen til Side, og vi ser

Maler

Byens ældste Malerlaug og et Møde i dette, hvor en lille Komedie — forfattet af C. V. Holsøe — fortæller, at Livets smaa Kvaler er de samme den Gang som nu. Ja, saa gik vi op og drak Kaffe, og U n g ­ dommen tog — trods Politiforbud — sig en lille Dans. T il sidst imellem alt det, der skete i Anled­ ning af vort Jubilæum, skal Laugets H istorie ikke glemmes; som bekendt havde forhenvæ­ rende Oldermand Vilh. Hansen ladet H isto­ rikeren Rasmus Berg udarbejde Laugets H i­ storie til 1902, men de sidste 20 Aars bevægede

Liv blev det M. P. S. Svendsens Lod at skrive, og det blev et over­ ordentligt interessant Stykke Historie, han skildrede (bortforklares kau det ikke, at Claus J. Olsens Aand svævede over Bogen, og han havd$ sin egen historiske Opfattelse af de faglige Kampe). Imellem den megeu faglige Kamp fik han ogsaa skrevet om Fagets kunsthaandværksmæssige Liv i de 20 Aar. Der er Grund til at være M. P. S. Svendsen taknemlig for dette Værk. Saa var Jubilæet forbi, og Dagliglivet begyndte og dermed Løn­ kampene, og Forliget sluttede med, at Augustreguleringsfradraget 1921 bortfaldt og samtlige Akkordpriser nedsattes 21 %. Den 8. Marts afgik H elvig Jensen ved Døden 67 Aar gammel; han havde i en Periode 1906—07 været Bisidder i Lauget og særlig gavnet dette ved sin Indsigt i den Tids usikre Byggeforhold. Det Aar deltog 16 Lærlinge i Svendeprøven, og de bestod alle, og 9 fik Udmærkelse. A t der ikke var flere, der ønskede at aflægge Svende­ prøve, fortæller bedre end noget andet, at den Nyordning, Skolen lige havde faaet, var paatrængt. Imellem de Lærlinge, der bestod og fik Sølv- medaille for deres Svendestykke, var P. V. Gutorm Petersen; det var om ham, at Jørgen Laursen sagde: »Det er min Læredreng, der har lavet de Arbejder, jeg udstiller paa Jubilæumsudstillingen.« Senere skulde Gutorm Petersen blive en kendt dekorativ Kunstner og Lærer paa den udvidede Malerskole. Den 17. Juni meddeltes det, at Malersvendenes Gennemsnits-Timeløn i Oktober Kvartal 1921 i København var Kr. 2,07, i Provinsen Kr. 1,63.

Den 7. August vedtager man paa en ekstraordinær Generalforsam­ ling efter Forespørgsel fra Arbejdsgiverforeningen, at Organisationen selv administrerer og opsamler de fornødne Midler til Strejkeforsikring — dog ønsker man stadig at bibeholde den Gensidighed, hvorved Organi­ sationer yder hinanden Hjælp. I Løbet af Sommeren bestemmes og offentliggøres Fællesforeningens Normer for Malermaterialer — et grundlæggende Arbejde udført af Malernes Forsøgsstation, som har og fik stor Betydning, hvad Fremtiden viste. Ligeledes fremkom Reglerne for Arbejdsgivernes Bidrag til A r­ bejdsløshedsfonden, en af de sociale Foranstaltninger, som de lovgivende Magter belastede de frie Erhverv med. Oldermand Claus J. Olsen glemte ikke i Løbet af Aaret, hvad den store Malerudstilling havde vist. Han havde ikke for ingen T ing gaaet paa Kunstakademiets Dekorationsskole, og han opfordrede Malerne til at skabe Kunsthaandværk. Han opfordrede dem til i den stille Tid om V in ­ teren at arbejde med mindre T ing: Spejlrammer, Smykkeskrin og lign. samt Special-Møbler og netop i Kraft af Fagets fineste Teknik — Lak­ arbejde med Silkeslibning — at skabe T ing, der i Lighed med Arbejder i Bronze, Sølv og Porcelæn kan bruges som Jubilæumsgaver og lign. L ige­ ledes kæmpede han for, at Malerne skulde søge deres Motiver her hjemme paa vore Musæer og navnlig i nordisk Kunst, og her findes en Rigdom navnlig i Folkekunsten; han paaviste, at vi — os ikke til Gavn — alt for meget havde benyttet tysk dekorativ Kunst og maaske det daarligste af det saakaldte Chablonmaleri. I Kontakt med dette Pionérarbejde rejste Malerskolens Overlærer, P. Schou, den Sommer til Norge og kopierede af den rige Samling Folkekunst, man har paa Musæerne deroppe, og holdt en Udstilling af disse Arbejder, der vakte berettiget Opsigt. Hans Arbejder kom i høj Grad Malerskolen til Gavn, og meget smukt dekora­ tivt Arbejde paa Skolen har Islæt af denne nordiske Impuls. Jens Møller-Jensen forsømte heller ikke Malerne, men fortalte dem i et Foredrag om dansk og tysk Nutidskunst i Haandværk og Industri, hvordan man ogsaa syd paa arbejdede alvorligt med Tingene for at skabe nationalt prægede T ing. Det var et grødefuldt Aar for Malerhaandværket som Kunsthaandværk.

x 9 2 3 Saa kom 1923 og dermed Regnskabets Dag. Malerne havde betalt Ekstrakontingent til at fejre Jubilæet, ialt 62.000 Kr. Dette havde kostet Lauget ca. 30.000 Kr., men Administrationen og hele Laugets Aktivitet var blevet større, og Oldermanden mente, hvad ganske rigtigt var, at nu, da Lauget havde faaet fat i Offentligheden, maatte man benytte denne gode Mulighed. Men, som han sagde: »Mine Herrer, den Slags koster Penge,« og han ønskede derfor det til Jubilæet fastsatte Ekstrakontingent gjort konstant. Det var nu ikke alle, der saadan havde Lyst til for stedse at betale dobbelt Kontingent, og paa Generalforsamlingen blev der nedsat et U d ­ valg paa 3 Laugsmedlemmer, der sammen med 3 Medlemmer af Ledelsen skulde fremsætte Forslag om Laugets Administrationsbudget. Der blev nu ingen Enighed, og der fremkom hele 3 Forslag, men Oldermanden viste sin Dygtighed, og den Generalnævner, som alt gik op i »Det kul­ turelle Fond«, annekteredes. Og saaledes blev det da bestemt, at Laugs- medlemmerne skulde betale V2 % af Arbejdslønnen i Laugskontingent, mod at Halvdelen heraf skulde gaa til det kulturelle Fond. Det kulturelle Fond var skabt paa Initiativ af Robert Rasmussen og Heinrich Schiibeler. Dets Formaal var: Tilskud til Teknisk Skole til den tekniske og smags­ udviklende Undervisning for Lærlinge og Svende paa Malerskolen, Hjælp til Mestre til at holde Lærlinge paa Dagskolen, Hjælp til An ­ skaffelse af en Modelsamling og Udgivelser af Studier samt til Svende­ prøven, Teknisk Institut til merkantil Uddannelse af Mestre, Malerfor­ søgsstationen, Udstillingsfond til fremtidige Udstillinger, Rejsefondet til Fællesrejser, til Spisning ved selskabelige Sammenkomster og Maaneds- møder, der ved Diskussion og Samvær kan skabe Oplysning, Kolle­ gialitets- og Standsfølelse m. m. Dette blev vedtaget den 29. November, og Fonden har for en stor Del lettet Byrderne ved Administrationen, hvad ogsaa var nødvendigt, men dets kulturelle Indsats stod i mange Aar i omvendt Forhold til de store Midler, der indkasseredes til det.

39

En anden T ing, som ogsaa blev stadfæstet den Dag, var Maler- laugets Rejsefond med Herman Petersen, Thorvald Petersen og Hjalmar Breck som Ledere. Rejsefonden var Herman Petersens Idé, han var jo Medlem af Rejsestipendieforeningens Bestyrelse, kendt med Haandværks- rejser, og vidste, hvad saadanne Fællesrejser skaber af godt Kammerat­ skab og giver friere Syn, ja, hvad til Slut er det bedste: Kendskab til baade det gamle og nye af vort Haandværlc ude. Ved Aarets Generalforsamling den 22. Marts satte Oppositionen ind, ja for Malerne er og vil stadig være et livligt Folkefærd. Robert Ras­ mussen kom ind som Bisidder i Stedet for Herm. P. Krebs. Med Krebs mistede Laugets Ledelse en Mand, der havde ydet en overordentlig stor Indsats, da i sin Tid Lauget blev samlet, og han havde siden 1915 været Bisidder og siden 1919 Formand for Forsøgsstationen. Robert Rasmussen, som før havde været Repræsentant i Lauget og gik af ved Paladsrevolutionen i 1915, kom nu ind som Bisidder, og med ham fik Lauget en ualmindelig dygtig Mand i sin Ledelse. Robert Ras­ mussen havde allerede paa det Tidspunkt gjort alle de Forsøgs- og Pionérarbejder, der nu i Dag fra alle Sider anerkendes. Han havde ved sit Arbejde paa Teknologisk Institut forberedt og gjort hele Grundlaget for Forsøgsstationen samt — hvad der har haft lige saa stor Betydning — skabt hele den Kalkulationsundervisning, som den Dag i Dag bruges paa Teknologisk Institut, og han paapegede den Gang, hvad rigtigt var, at Laugets Mindstepriser var udsat for alt for mange Svingn inger grundet paa mindre omhyggelige Beregninger af Materialeforbrug; at dette og hans skarpe Kritik af Laugets Ledelse uvilkaarligt førte ham over i Oppositionen, ja, gjorde ham til en Leder inden for denne, var ret naturligt. Robert Rasmussen blev, som selvfølgeligt var, Formand for Malernes Forsøgsstation, og han havde den Trium f senere, da vi her i Landet ind­ førte Priskontrol, at det var hans Kalkulationsmetode der antoges og lagdes til Grund for Malerfagets Priser over hele Landet. Robert Rasmussen overtog faa Aar efter et af Landets største Maler­ firmaer, Kgl. Hofmaler Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansens Forret­ ning, og fører som den dygtige Mand han er, denne berømte Forretning videre i samme Spor og med samme Ry. Ja, saa stærk var Kampen fra begge Sider, at der maatte en General­ forsamlingsbeslutning til for at afgøre en Sag, hvor Laugets Ledelse havde anklaget ham for ukollegial Opførsel. Forsam lingen vedtog en Resolution, der skar lige igennem uden at give nogle af Parterne Ret. Dette skete den 30. Januar, og den 22. Marts valgtes Robert Rasmussen til Bisidder.

™ —

Mødesal i Dansk Dampskibsrederiforening . Arkitekt Emanuel Monberg. Malerarbejde: C. Møllmann & Co.

k ø b f n h a v n S KOM MLiN E B IB U O T E K S Ä

Aaret kendetegnedes ved Prisfald overalt, og Svendenes Priskurant fik i Februar 6 % og i August 10 % Nedsættelse. T il Aarets Svendeprøve var der indstillet 16 Lærlinge, som alle bestod, og heraf fik n Medailler og Ros. Det var første Aar, at man udførte Svendestykke efter de nye Regler, og Jens Møller Jensen skrev, at nu havde man naaet den rigtige Vej, og nu var Skolen blevet, hvad den burde være, en Værkstedsskole, og ved Udstillingen af Svende­ prøverne var denne besøgt af 504 Besøgende. Da hele Malerskolen holdt Udstilling, fik man ret Øjet op for, hvor fuldstændig hele Undervisningen var lagt om, og hvor stor en Indsats Peter Schou havde gjort, og Oldermanden skrev en lang Artikel om Skolen og paapegede, at Skolen havde P ligt til at skabe en videregaaende Skole for de dygtige Svende, saadan som man i sin Tid havde paa Kunst­ akademiet, og selv om man havde Skolen for dansk Kunsthaandværk, saa vilde der alligevel være en Opgave for Skolen med en saadan Svende- Skole. Denne Skole oprettedes i 1938 under Overlærer Einar Madsens og Th. Deleurans Ledelse. I Forbindelse med Skolen anbefalede Oldermanden Skolen at søge et Samarbejde med Nielsen-Jexen, der netop paa det kunsthaandværks- mæssige og specielt paa forfinet Lakteknik havde skabt fremragende Arbejder. Man fulgte Raadet og ansatte Nielsen-Jexen som Lærer. Det maa i Fortsættelse nævnes, at Overlærer P. Schou denne Som­ mer var i Stockholm og kopierede der en Masse af den glimrende Folke­ kunst, som findes paa Nordiska Musæet, for at give sine Elever endnu mere Studiemateriale at arbejde efter, og ved den Udstilling, som af­ holdtes i Oktober, saa man de smukke Resultater. Der var i det hele taget Grøde i det kulturelle Arbejde. Jens Møller- Jensen udgav sin 1. Mappe for Malere og viste i denne sine særprægede Dekorationer paa Grundlag af dansk Folkekunst. I Juli Maaned var der i Holbæk Udstilling fra en Række Maler­ skoler Landet over: Aarhus, Aalborg, Odense, Faaborg, Vejle, Randers, Bogense, Svendborg, Holbæk, Roskilde, Hillerød, Haslev, Slagelse, Hor­ sens, Skolen for dansk Kunsthaandværk og Malerskolen i København, og Oldermanden glædede sig i den Artikel, han skrev om denne Udstil­ ling, over, at saa at sige alle Skolerne havde, som han skriver, kigget os godt i Kortene, og det er kun godt det samme, fordi det viser, Strømmen er ført i den rigtige Retning. — Senere skriver han om Chr. Mikkelsens Marmorimitationer set sammen med Møller-Jensens Arbejder, at de falder ikke ud til Fordel for den gamle Teknik, og Vejen frem er ikke med Imitation. Sammen med Udstillingen, som var et Led i Mødet, arrangeret af K. M., 4

Centralforeningen af Malermestre, talte Chr. Mikkelsen, Prof. Liitken, Jens Møller-Jensen og Ark. Brummer, og bemærkelsesværdig var Ark. Brummers Udtalelse om, at man nede i Tyskland arbejdede uhyre inten­ sivt og maalbevidst for den gode Smag, og at han havde lært meget dér. Møller-Jensens Kritik af os Arkitekter er noget uberettiget, udtalte Brummer endvidere, idet han altid havde haft det godt med Malerne, og de havde en stor Kulturopgave at løse. I det hele taget var alle paa det Møde enige om, at den kulturelle Side af Faget var af stor V igtighed. Naar man nu, da Aarene er gaaet, ser, hvordan det kulturelle A r­ bejde gik for sig i Københavns Malerlaug og Malerskolen, saa ser man, at de Røster, der den Gang hævede sig om, at man skulde gøre dette paa en bredere Basis og ikke alene støtte sig til de Retningslinier, som Jens Møller-Jensen mente var de rette, og som Oldermanden og med ham mange gik ind for, saa ses det, at disse Røster havde Ret, og at de gennemførte Retningslinier var for snævre. Det blev hævdet, at Jens Møller-Jensen vel nok havde Ret i sit Krav om Skolernes Ændring til Værkstedsskoler, men at hans Tro og ensidige Dyrkning af Folkekunst slet ikke var i Kontakt med Tidens Bygn ings­ kunst, og det gjaldt om at være i Kontakt med denne, thi det var dér, Arbejdet var. En stor Fejl var det sikkert, at man ikke den Gang søgte Samarbejde med den Tids førende dekorative Kunstner Vald. Andersen. Den nye Bygningskunsts Talsmand, Poul Plenningsen, havde allerede haft sin første Udstilling, og en ny Tid inden for Bygningskunsten var paa Vej, men Malerlauget forstod ikke, at det skulde holde Døren aaben, og derfor varede den kunsthaandværksmæssige Forbedring af Faget, som Udstillingen og Perioden derom havde skabt, kun kort, og 20 Aar efter stod Malerskolen paa samme Trin, men Bygningskunsten var gaaet helt andre Veje og brugte ikke Malerfaget som Kunsthaandværk. I Aarets Løb døde Th. Kruse, der ledede en af Landets ældste Maler­ forretninger, I. C. Sørensen, der i en Aarrække havde været Repræsen­ tant og Bisidder i Lauget, samt Chr. Thorsen, der havde siddet i Laugets Repræsentantskab. Em il Schiibeler blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, o g kgl. H o f­ maler H . Chr. Nielsen skænkede 5000 Kr. til et Legat for trængende Malermestre, deres Enker og Børn. Legatets Navn blev: »Kgl. Hofmaler H. Chr. Nielsen og Hustrus Mindelegat«. Th. Deleuran, der foruden at være en god Malermester, dyrkede Kunsten, kunde holde 10 Aars Jubilæum som Charlottenborgudstiller, og i den Anledning var der en Udstilling af hans dekorative Arbejder paa Laugskontoret. 42

Elevarbejde fra Malerskolen.

4’

43

Tegning Th. Deleuran.

1 9 2 4

Aarets Beskæftigelse var god, og Byggeriet kom i Gang af den ganske simple Aarsag, at 800 Mennesker manglede Husly. Lauget opret­ tede et Hjælpefond, hvortil der ydes V« % af Aarets Arbejdsløn een Gang for alle, og dette skal anvendes, hvor Hjælp er absolut nødvendig. Straks ved Aarets Begyndelse startedes en Forening kaldet »Maler­ skolens Venner«, hvor det var Tanken at give Malerskolen enkelte gode godt formede Møbler eller lignende for ret at lære dens Elever, hvordan man arbejdede med godt formede Møbler, og disse Møbler skulde saa fordeles ved Lodtrækning mellem Medlemmerne. Foreningen vandt stor Tilslutning, men dens Virke blev ret hurtigt ændret, fordi Overlærer P. Schou hellere vilde have en Række billige Kommoder, Kakkelovns­ skærme, Æsker og lign. at male paa, og da Medlemmerne hellere vilde have mange Gevinster til Fordeling, saa blev det, om end ikke hvad det var tænkt, dog Malerskolen til stor Hjælp med Materiale at arbejde med. Da Regnskabet kom, viste det sig, at den Kontingentforhøjelse, der kaldtes det kulturelle Fond, ganske gik ind i Laugets Administration, hvad jo ogsaa havde været Oldermandens og Ledelsens Tanke, og selv om der hævede sig Røster derimod, blev disse dæmpet, hvilket en Polemik i Medlemsbladet viser, hvor K. Stensler-Thomsen aabent skrev: »Laugets første og største Opgave er at skaffe dets Medlemmer de bedste Arbejds- vilkaar, dertil skal selvfølgelig det kulturelle Fond ogsaa bruges.« Og der skete ingen Ændringer i denne Politik udover de faa Hundrede Kroner, man ydede Laugets Rejsefond, før i 1942, da den nyvalgte Oldermand, Johs. Steffensen, ikke alene gennemførte en Fornyelse af Medlemsbladet, saa Betingelserne for et kulturelt Arbejde med dette blev skabt, men ogsaa arrangerede en Laugsudstilling paa Foreningen Dansk Arbejds- Udstilling i Forum. Der skal ydes Tak til Jens Møller-Jensen, der beredvilligt aabnede sine Døre for de kultursøgende Malermestre med en Række Foredrag. Paa Laugets Generalforsamling diskuteredes Laugets Forhold til Københavns Kommune, som efterhaanden havde udviklet sig ret skarpt.

45

I

Adressen til Sveriges Malermester­ forening ved Jubilæet.

Ja, Oldermanden foreslog endda helt at undlade at give Tilbud til Kom­ munen. Dette lidt hovedkulds Misgreb hindredes dog takket være Kontor­ chef V ictor Henriksens og J. Chr. Knudsens Indsats, og Sagen blev ordnet paa lempeligere Maade, hvad der var til stor Gavn, da de følgende Aar viste, at Københavns Kommune var en stor Kunde hos de køben­ havnske Mestre. Fra Malernes Understøttelsesfond fik vi at vide, at den 19. April er det 70 Aar siden, det blev stiftet, og at det er 50 Aar siden, man købte Ejendommen Slotsgade 36, hvor i Dag alle 20 Lejligheder er Friboliger.

46

Adressen til Sveriges Malermesterforening ved Jubilæet.

Den 29. Januar blev det nye Regulativ for Svendeprøven vedtaget, og dette indførte det rent praktiske Haandværk som Hovedopgave. Saa skulde vi hilse og sige Tak for sidst til Svenskerne, hvor Sveriges Malermesterforening holdt Jubilæum, og Lauget valgte Hein­ rich Schubeler til at repræsentere Lauget og aflevere den smukke Adresse, og Schubeler blev selvfølgelig storslaaet modtaget, og ved Festmiddagen gjorde en Sang, der hilste Gæsterne, stor Lykke. Her er Hilsenen til Danmark:

47