KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Malerhaandværkets B rug af Oliefarven snart kom, og da var det helt paa Forsøgsstationens Grundlag, det kom til at hvile. Den 3 . Juni vajede Malerlaugets eget Dannebrogsflag paa Laugets Balkon, og det var til Æ re for tre 25 Aars Jubilarer: Oldermand Stensler-Thomsen og Bisidderne Staack og Th. Petersen, alle tre havde siddet i Laugets Ledelse i 25 Aar. Ved Aftenens Fest i Haandværker- foreningen, hvor Hyldest paa alle Maader blev de tre til Del, udnævntes Th. Petersen til Æ res- mester. I Svendeprøven deltog og bestod 170 , hvoraf 33 fik Udmærkelse.

Rejsefondens S tifter og Formand, Herm an Petersen, blev den 12 . Januar fejret i Anledning af, at han ved Aarsskiftet blev 70 Aar, og Jubelen var stor; ikke mindre var Jubelen, da han paa Generalforsam­ lingen den 27 . F eb ruar udnævntes til Æ resmester. Med denne Hæder skete der Herman Petersen en stor Ret. H an havde endda fra før Aar- hundredeskiftet tjent Lauget, ja endda siddet i Ledelsen saa tidlig t som i 1898 . Idérig og optimistisk har han altid været, og dette har Gang paa Gang tvunget ham ud i Oppositionen, første Gang allerede i 1899 , da han holdt paa, at Malerlauget burde have sin Mindsteprisliste; men hele Ledelsen satte sig imod dette, og saa gik Herman Petersen. I Dag kan man ikke tænke sig Malerlauget uden den af Priskontrollen anerkendte Prisliste. Senere da alle de unge Mestre reorganiserede Lauget, var Herman Petersen Ideernes Mand, og meget af det, som Claus J. Olsen gennemførte, var paa Impuls af Herman Petersen. Men ogsaa her lod Herman Petersens Idealisme sig ikke forene med Claus J. Olsens Realisme, og Herman Petersen gled for bestandig ud i Oppositionen, hvor han gjorde uhyre Gavn gennem alle de mange Aar. Herman P eter­ sen har dog lige fra første Fæ rd været den førende K ra ft i Laugets Begravelseskasse og har stadig med Iver kæmpet mod alle mere eller mindre maskerede Angreb paa denne og ført den sikkert gennem alle Skær. Men det blev paa et helt andet Omraade, at Herman Petersen kom til at yde sin største Indsats — nemlig i Malerlaugets Rejsefond. Allerede i 1902 satte Laugets daværende Oldermand ham ind i Rejsestipendie- foreningens Bestyrelse, men det var først, da han stiftede Rejsefonden i 1922 , at denne blev den Institution, der saa at sige ene tog Laugets kultu­ relle Opgaver op. Og at det netop lykkedes, skyldes i første Række 124