KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

1 9 ^ 9

Der var stadig Vanskeligheder for Haandværket, og den siddende Venstreregering viste i al sin Handlemaade en udpræget Haandværker- uvilje. Rundt om paa Landbrugets Foreningsmøder rasedes der mod den saakaldte Udplyndring, som Haandværket, saavel Mestre som Svende, i Kraft af deres Organisationer udøvede. Hvad hjalp det, at Haand­ værket gennem sit Blad svarede Landbruget, at de kunde sagtens, »for de sad jo paa Flæsket«. I Regering og Rigsdag mødte man ingen For- staaelse for Haandværket, ja, man gennemførte Loven om Erhvervs­ frihed — den saakaldte Tugthuslov — paa Trods af Haandværksfagene med Arbejdsgiverforeningen i Spidsen. Og i al den Kamp var Malernes Oldermand forrest, ja Føreren. Han saa Tingene klart, men formaaede ikke engang at faa Haandværkets eneste Repræsentant i Rigsdagen, Johs. Pitzner, til at følge disse naturlige Krav; saa uforstaaende var Rigsdagen og de konservative Rigsdagsmedlemmer, at de kneblede Haandværkets eneste Repræsentant. Liden Trøst var det, at de Konservative fik Uviljen at føle ved Rigsdagsvalget, der som en Bombe blev en Realitet, idet Konservative og Venstre blev uenige og Socialdemokratiet med sin fremragende Fører, Th. Stauning, sejrrigt gjorde en Ende paa Venstre-Regeringen, ja Bonderegimentet, som man kaldte det, og naar Th. Stauning vandt saa stor en Sejr, saa var det Byerne, der i stort Tal — uanset konservative Tilbøjeligheder — støttede ham. Der blev kun en lille Rest Konservative tilbage efter det Valg, og de fik med Rette læst og paaskrevet af Claus J. Olsen. Man havde i sin Forblindelse blandt de Konservative helt glemt Handel og Haandværk ved Opstilling af Kandidater, og man havde lige inden Valget været med til at vedtage Loven om Erhvervs- og Arbejdsfrihed, medens den vigtige Nærings- og Lærlingelov fik Lov til at ligge gemt til Sejrherrernes Forgodtbefindende. Det var en Skam, at Claus J. Olsens Tanker ikke vandt frem den Gang, thi de var rigtige, og da han senere fik Indflydelse, var Tiden K. M., 6 73