KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

1 9 5 1

Aaret begyndte med noget ængstelige Anelser blandt Haandværkets og Industriens Folk, thi ude i Verden herskede der alvorlige økonomiske Kriser. Danmark havde i 1930 haft et godt Aar, og Arbejdsløshedstallet havde været 1 % af hele Befolkningen, medens baade Tyskland og Eng ­ land hver havde 5 %. Landbrugskrisen satte allerede ind i Efteraaret 1930, og naar man endnu ikke havde mærket saa stærkt til Krisen i B}ærne, skyldtes det de meget omfattende Byggerier, der var i Gang. Men ikke uden Grund fremhævede man fra Industri og Haandværks Side, at Regeringen med Th. Stauning i Spidsen burde standse deres Løfter om, at Arbejderne absolut ikke skulde udsættes for nogen Pris­ nedgang. Med Rette paapegede Claus J. Olsen, at vi her i Danmark havde det allerhøjeste Prisniveau med Hensyn til Arbejdsløn, og under Kriser med store Prisnedgange rummede det megen Fare for at knuse os i Krisens Malstrøm. Yderligere fremhævede Claus J. Olsen, at netop for Malerfaget var Boligrestriktionerne direkte hæmmende for Ombygnings- og Reparations­ arbejderne, som var Malermestrenes Hovederhverv, specielt da Nybyg­ ningsarbejdet, der gerne var store Karréer, laa paa faa Hænder. Men Aaret bragte en endnu større Opgang i Byggeriet end forhen og dermed Beskæftigelse i hele Landet, idet Byggeriet eller Bygningsindustrien efter Prof. Jørgen Pedersens Oplysninger er Landets betydeligste Erhvervs­ gren næst efter Landbruget. Naar Professoren nævner Byggeindustrien som vor næststørste Erhvervsgren, regner han ikke alene med selve Bygningshaandværkerne, men ogsaa med alle Bygningsdele. Verdenskrisen bragte Uorden i mange Ting, vi fik en Kronenedgang, Børsen blev lukket i 4 Uger, Bankerne strammede Udlaanene, men Byg­ geriet var i Gang og lod sig ikke standse trods Fald i Obligations­ kurserne. Thorvald Petersen angreb som Borgerrepræsentant den kommunale Malerforretning i Borgerrepræsentationen og paastod paa Grundlag af 85