KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Con Amore har Th. Deleuran dyrket Staf­ felimaleri og har gennem Aarene været en sta­ dig Charlottenborgudstiller. Rejsefonden har været virksom med en stort anlagt Sverigestur til Stockholm og Dalarne, hvor 50 københavnske Malere fik en straalende gæstfri Modtagelse af svenske Kol­ leger. Rejsens store kulturelle Udbytte skyldtes i høj Grad de svenske Malermestres R igsfor­ enings Leder, Dir. Karl Karlmann, der havde tilrettelagt Turen. Videre var Rejsefonden i Kolding og Fredericia samt en Tur ud i Nordsjælland med Ledøje Kirke og Nivaa Ma­ lerisamling som Maal.

Malersangforeningen holdt den 1 1 . September 100 Aars Jubilæum med stort Gilde og stor Koncert samt Festskrift (skrevet af Bahne Preisler), og Foreningens mangeaarige Festarrangør Georg Thomsen, der ogsaa stod for denne Fest, blev Æresmedlem. Til Festudvalget vedrørende Jubilæumsfestlighederne valgtes Older­ manden og de fire Bisiddere samt Arentzen, E ising og Thor Bøgelund. I Dagene 4 .— 6 . November mødtes for første Gang efter Krigen Nordisk Malermesterorganisation. Kongressens Deltagere var: Fra Finland: Malermestrene Rudolf Lehtinen, Eino Pilvi og Leo Mellais. Fra Norge: Malermestrene Hilmar Berg, Eystein Ross og Ivar Melby. Fra Sverige: Malermester Amandus Gustavson, Direktør Karl Karl­ mann og Malermestrene Anders Olson og Bror Sandå. Fra Danmark: Oldermand Johs. Steffensen, MalermestreneAage Hansen, J. Chr. Knudsen, Georg Nielsen, N. P. Nielsen, Thomas Peter­ sen, Horsens, og A. Wiran, Odense. Der var mange Ting, man havde at drøfte med hinanden. Verdens­ krigen med alle dens Saar stod endnu ulægte, og Vejen frem var særlig haard for Finland og Norge, hvor Tyskerne havde huseret værst. Men Glæden ved atter frit at kunde drøfte Fagets og Organisationernes Vel, gav hele Mødet en Optimisme og en lys Tro paa Fremtiden for Nordens Malere. Vemodigt var det, at Organisationens Formand, Hans Berggren, ikke kunde være med. Ham, der nu igennem mange Aar af alle føltes som en af Nordens store Haandværkerskikkelser, var bundet til et strengt Sygeleje. Men glemt havde han ikke sine danske Venner, idet Karl 11* I55