KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

han fik Støtte fra Laugsledelsen, formaaede Malerskolen alligevel ikke at komme i Kontakt med den nye, snart overalt sejrende Funktionalisme, der beherskede alt Byggeri. Der var en Del Røre om Svendepriskuranten og det navnlig fordi, Fagforeningen havde faaet kommunistisk Flertal, men alle Anstrengelser var forgæves, og Forligsmandens Afgørelse sluttede Sagen. Som et lille Pust udefra lagde man Mærke til den norske Fo rfa tte r Johan Boyers Tale ved Uddelingen af Svendebrevene i Oslo Flaandværker- og Indu stri­ forening, hvor han fremhævede Haandværkets Plads her i Samfundet og formanede til stadig at søge videre. »Flusk,« sagde han, »at i Italien er det en Smed, i Tyskland en Maler og i England en Bogbinder, der leder Landet, og i begge vore Nabolande (Sverrig og Danmark) sidder Haandværkets Mænd i Kongens Raad.« Ja, der er forandret meget i de godt Hundrede Aar, da en Haandværker ikke engang havde Valgret til Byens Styre, end sige overhovedet i nogen større Sag blev spurgt. Byg­ geriet og derfor ogsaa en stor Del af Malerfagets Beskæftigelse naaede dette Aar op i saa høje Tal som aldrig før, men Bankerne begyndte nu at trække i Land, og Valutakontoret støttede dem ved Indskrænkninger i Træimporten. Dog var ved disse Valutaforhandlinger Haandværket blevet spurgt, og et E rhvervsraad fik inu de store Spørgsmaal og derfor ogsaa Byggeriet til Afgørelse. Til Svendeprøven var der 93 Lærlinge, og deraf fik 37 Udmærkelse, og Udstillingen i Raadhushallen var en Seværdighed. Rejsefonden var aktiv. Der var en Fællesrejse til Berlin, Rostock og Potsdam, men man naaede ogsaa at komme ned til Malerdagen paa Næstveds Jubilæumsudstilling og en T u r paa Københavns Raadhus og Hofteatret. Thorvald Petersen, N. P. Hansen og J. Chr. Knudsen var i Båstad for at hilse paa vore sydsvenske Kolleger, og Thorvald Petersen holdt Foredrag for Svenskerne om Laugets Virke. I Tyskland gennemførte man nu tvungen Mesterprøve, og Interessen for denne begyndte at vokse herhjemme; ogsaa andre Steder i Verden hørte vi fra, men ikke for det gode, som f. Eks. i U. S. A., hvor al Organisation var forbunden med Bestikkelse og det, som værre er. Eller i Japan, hvor Tuberkulosen raser blandt Arbejderne grundet paa usle Lønninger; men uberørt kan vi i Europa ikke være for disse Skader, ja Pest. 104