KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

forpasset og han selv ikke længer smidig, saa Lærlingeloven gled ind i en umulig Blindgade. Næringsloven, der senere paa Aaret blev gennemført, fik for Haandværket den allerslet- teste Udformning, saaledes at de faglærte Ma­ lere vel nok ene maatte pryde sig med Mester­ navnet, men det stod ligesom før enhver frit at drive Malerforretning uden nogen som helst Garanti for fag lig Kunnen. For Resten viste det sig, at det Regeringsskifte, der det Foraar kom med Th. Stauning som Fører, bragte ikke alene vort Fag, men hele Landet gode Tider, takket være Staunings realpolitiske Indsigt og Loyalitet mod alle Landets Erhverv.

Hofmaler H. Chr. Nielsen.

Som Eksempel paa, hvor haardt de vanskelige Tider havde faret frem mod Bygningshaandværket, kan nævnes, at Silvan, vor største Virksomhed indenfor Bygningssnedkeri, afskrev sin 1 V 2 M illion store Aktiekapital ned til 45.000 Kr. for saa at tegne ny Kapital paa 955.000 Kr. Mestrenes Kamp for at hævde Faget fik ingen Støtte fra F ag for­ eningen, der vedtog, at man stadig ikke behøvede at lave Svendestykke for at blive Medlem af Fagforeningen. Under Slagordet »De frie Kræfters Spil« samlede vor Oldermand baade organiserede og uorganiserede Mestre til Malermøde den 8. Juli og forklarede her, at kun Halvdelen af Byens Mestre var organiserede, og da der kun er dobbelt saa mange Svende som Mestre, maatte enhver forstaa, at alle burde staa sammen i Stedet for at konkurrere indbyrdes, saaledes at alt gik galt. Men Agitationen hjalp ikke. Der kom ikke flere i Lauget. Laugets Vanskeligheder forklares maaske med, at Arbejdsløsheden i Juni dette Aar var dobbelt saa stor som i 1924. Dog, Aaret bragte nu lysere Tider, og der kom Gang i Byggeriet. Den 1. August stod 7350 nye Lejligheder overfor deres Fuldførelse. Man oplevede det største private Byggeri i de sidste 20 Aar. Det var, ligesom alt havde taget en god Vending. Malerlaugets Rejsefond var nede i Hamborg og saa den store Maler­ udstilling i Dagene 25.— 30. Maj. Og det var den nye Tid, de mødte. Det tyske Malerfag var stærkt interesseret i de ostwaldske Farveteorier samt den nye funktionelle Arkitektur, en Arkitektur, hvor Gesimser og lignende Pryd for Værelserne var væk og Døre o. 1. aldeles glatte, og paa Malerudstillingen var der en Del Værelser, der rum- og farve- mæssigt fulgte den nye Tid. Her oplevede Malerne at se Lofter malet i flere Farver, og at de forskellige Vægge i Værelserne havde hver sin

71