KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

*

Kun ved at Lærlingene selv paa Værksted, paa Bedrift og paa Tek­ nisk Skole slutter sig sammen og gaar ud i Aktioner for Gennemførelse af Kravene, er det muligt at naa Resultater. Ogsaa Lærlingene maa være med til at sikre Danmarks kommuni­ stiske Pa rtis Sejr ved det kommende Folketingsvalg ved sammen med D. K. U. at stille sig som røde Valghjælpere for en kommunistisk Valgsejr.« Ogsaa fra anden Side muredes Vanskeligheder op for Malerne. Farvehandlerne — og navnlig Detaillisterne — agiterede for, at Folk skulde male selv, et Bevis for, at det kneb ogsaa for Farvehandlerne. Malernes Fagforen ing startede Konkurrence til Mestrene med et P ro ­ duktionsværksted, og ved Licitationer gik de ned i rene Underskuds­ priser. Oldermanden angreb Københavns Kommune, som ved sin Maler­ virksomhed unddrog Lauget en Sjettedel af Malerarbejdet i København og paa den Maade stemplede Laugsmestrene som mindre gode Borgere, og yderligere kom nu Regeringens Forslag til en ny Lærlingelov. Indenfor Lauget protesterede Mestrene imod at regulere, thi, som de sagde, regulerer vi, faar vi ikke Arbejdet, thi saa er P risen for høj, og de udenfor staaende tager Arbejdet. Ja, man oplevede, at udenfor staaende Mestre kunde akkordere med Svendene om Afslag paa P ris ­ kuranten. Tanken om Reklamering for det kulturelle Fonds Penge frem ­ sættes, og et Udvalg nedsættes. Oldermanden taler i Radioen for at animere til større Beskæftigelse for Haandværket. Der betales 2 000 Kr. . December havde Malerfaget ialt en Arbejdsløshed paa 6 7,9 %. Overenskomsten med Svendene blev opsagt, og Arbejdsgiverforeningen proklamerede 2 0 % Nedslag. Vanskelige var Tiderne, og Claus J. Olsen var skarp i sine Angreb mod de regerende — vistnok for skarp, thi Tingene rettede sig og gik ad helt nye Veje, hvor de, der forstod at lempe, vandt frem. Ogsaa ude i Verden havde Krisen hærget, og England — vor største Kunde — forlangte Tjenester til Gengæld, der resulterede i en ren Om­ lægning af vor Udenrigshandel. Og som Ud tryk for hele denne Æ nd ring fik vi dette E fte raa r en stor, straalende engelsk Udstilling, aabnet af selve Prinsen af Wales eller Prince Charming, som han kaldtes. Som Udslag af hele vor Udenrigshandels Omlægning, hvor Valuta- problemer, ja Bevillinger blev bestemmende, var man kommet ind paa den Tanke, at Materialer til vort Fag skulde stemples som Luksus. Dette resulterede i, at baade vi saavel som vore Leverandører, Farve­ fabrikker og Importører og yderligere tilsluttet af Svendenes Organisa- 9 0 i Bøder for ureglementær Tilbudsgivning. Den 2

«