KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

L * Verdenskriserf, som alle frygtede, satte ind det Aar, og vi fik dobbelt saa stor Arbejdsløshed som Aaret før. Regeringen nedsatte et Erhvervs- raad for at finde Vej frem, i Radioen talte Indenrigs- og Socialministeren om at faa sat Haandværksarbejder i Gang, og videre fulgte Foredrag af Fagenes Oldermænd og Grundejernes Repræsentanter. Men galt var det. Inden for Arbejderpartiet voksede Utilfredshed op som altid i vanskelige Tider, og de utilfredse samledes om Kommunismen, der det Aar holdt 1 5 -Aarsdag. F ra denne Side sattes en Propaganda ind for at vinde Fagets yngste, vore Færlinge, og selv om man i Dag synes, at denne Agitation var noget blaaøjet, saa satte den dog Sindene i Bevægelse baade hos unge og gamle om end paa forskellig Maade. H er er en lille Prøve paa Agitationen: »Hverken de borgerlige Partier eller Socialdemokratiet har i deres Valgprogram K r a v for Lærlingeungdommen ud fra den Betragtning, at den ikke har Stemmeret. Kun det kommunistiske Parti og Ungdomsforbund stiller ganske konkrete K rav for Arbejderungdommen og Lærlingene. Nogle af disse lyder: Nedsættelse af Valgalderen til det 1 8 . Aar. — En tilstrækkelig Løn­ forhøjelse for alle unge Arbejdere og Lærlinge. — Lige Løn for lige Arbejde. — En tilstrækkelig Understøttelse til alle unge Arbejdere paa Statens og Arbejdsgivernes Bekostning. — Afskaffelse af Lærlingeloven og Kontraktsystemet. — Mod Tvangsarbejde. — Forkortelse af Arbejds­ tiden for Lærlinge under 16 Aar til 4 Timer daglig og for Lærlinge under 1 8 Aar til 6 Timer daglig. — Den teoretiske Undervisning som en Del af den almindelige Arbejdsdag. — Mindst 1 4 Dages Ferie for alle unge Arbejdere og Lærlinge. Det kommunistiske Pa rti vil paa Rigsdagen træde ind for disse Krav, men de kan ikke gennemføres, fordi alle de øvrige Partier er imod enhver Forbedring af Lærlingenes Kaar og Arbejdsbetingelser. K. M„ 7 9 5