KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

som Bisidder. To Aar senere — den 7 . Decem­ ber 1905 — vælges han ved en Urokrise, hvor lcgl. Hofmaler Vilhelm Hansen nedlagde sit Hverv, som Oppositionens selvskrevne Fø rer til Oldermand. Dette, at en af Smaamestrene blev sit Fags Oldermand, var den Gang en Sensation, og Claus J. Olsens gode Ven Thorvald Petersen skriver i Nekrologen i Medlemsbladet, at P res­ sens Folk med Forbavselse tra f den nyvalgte Oldermand i Fæ rd med at feje Fortovet uden­ for den Ejendom, han boede i, og som han var Vicevært for, ja et Fotografi af denne Situation kom endda i Pressen. — Ja, det var den Gang,

at det borgerlige København kom helt ud af Koncepterne, da de valgte Maler Jensen til Borgmester i København. Senere har Billedet jo ændret sig noget. — Claus J. Olsen blev ikke alene Laugets Oldermand — nej, han blev dets Forretningsfører, og med fast, ja haard Haand gennemførte han store Reformer. Paa dette Omraade kom hans næsten geniale Evner til at gribe en Sag an ikke alene paa rette Maade, men ogsaa i rette Øjeblik. Han var en Realpolitiker af første Rang. H an havde et forunderligt Instinkt for at tage Ekstrakten af alle de frembrusende Reformtanker og Planer og forme disse i Tidens Krav, saa at de i Realiteten ogsaa lod sig gennemføre. H an var som alle Førere en Demagog af første Rang og ve den Modstander, der forsøgte at indvende noget mod, hvad Claus J. Olsen mente, ja, han blev paa det skaanselsløseste imødegaaet. Og selv om der under hans lange Regeringstid i Lauget var Opposition, og den var til T ider endda skarp, saa erkendtes fra denne Side altid hans ubestridelige dygtige Ledelse. Hans store Organisationsevne blev ikke forbeholdt Malerlauget alene, snart .hentede man ham ind i Arbejdsgiverforeningens allerøverste Ledelse, hvor han ved utallige Lønforhandlinger var en førende K ra ft og endte til Slut som Haandværkets første Mand, nemlig som Formand for Fællesrepræsentationen. Men blid var Claus J. Olsen ikke at have til Modstander, det viste sig, da det i 1915 kom til et større Opgør mellem den Gruppe af Mestre, der sammen med ham havde gennemtvunget Reformerne i Lauget. I dette Opgør viste Claus J. Olsen en Handlekraft af uanet A rt; han fik med Generalforsamlingens Hjælp saa at sige fornyet sin Bestyrelse og Re-

133