KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Den 7. August vedtager man paa en ekstraordinær Generalforsam­ ling efter Forespørgsel fra Arbejdsgiverforeningen, at Organisationen selv administrerer og opsamler de fornødne Midler til Strejkeforsikring — dog ønsker man stadig at bibeholde den Gensidighed, hvorved Organi­ sationer yder hinanden Hjælp. I Løbet af Sommeren bestemmes og offentliggøres Fællesforeningens Normer for Malermaterialer — et grundlæggende Arbejde udført af Malernes Forsøgsstation, som har og fik stor Betydning, hvad Fremtiden viste. Ligeledes fremkom Reglerne for Arbejdsgivernes Bidrag til A r­ bejdsløshedsfonden, en af de sociale Foranstaltninger, som de lovgivende Magter belastede de frie Erhverv med. Oldermand Claus J. Olsen glemte ikke i Løbet af Aaret, hvad den store Malerudstilling havde vist. Han havde ikke for ingen T ing gaaet paa Kunstakademiets Dekorationsskole, og han opfordrede Malerne til at skabe Kunsthaandværk. Han opfordrede dem til i den stille Tid om V in ­ teren at arbejde med mindre T ing: Spejlrammer, Smykkeskrin og lign. samt Special-Møbler og netop i Kraft af Fagets fineste Teknik — Lak­ arbejde med Silkeslibning — at skabe T ing, der i Lighed med Arbejder i Bronze, Sølv og Porcelæn kan bruges som Jubilæumsgaver og lign. L ige­ ledes kæmpede han for, at Malerne skulde søge deres Motiver her hjemme paa vore Musæer og navnlig i nordisk Kunst, og her findes en Rigdom navnlig i Folkekunsten; han paaviste, at vi — os ikke til Gavn — alt for meget havde benyttet tysk dekorativ Kunst og maaske det daarligste af det saakaldte Chablonmaleri. I Kontakt med dette Pionérarbejde rejste Malerskolens Overlærer, P. Schou, den Sommer til Norge og kopierede af den rige Samling Folkekunst, man har paa Musæerne deroppe, og holdt en Udstilling af disse Arbejder, der vakte berettiget Opsigt. Hans Arbejder kom i høj Grad Malerskolen til Gavn, og meget smukt dekora­ tivt Arbejde paa Skolen har Islæt af denne nordiske Impuls. Jens Møller-Jensen forsømte heller ikke Malerne, men fortalte dem i et Foredrag om dansk og tysk Nutidskunst i Haandværk og Industri, hvordan man ogsaa syd paa arbejdede alvorligt med Tingene for at skabe nationalt prægede T ing. Det var et grødefuldt Aar for Malerhaandværket som Kunsthaandværk.