KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Frederiksberg tekniske Skole opretter en Oldermanden holder Foredrag paa Haand- værkerkonferencen i Stockholm den 31 . August om Haandværkeruddannelse og peger paa den gamle Tid, hvor Haandværkerne selv tegnede de T ing, der i Dag staar som det smukkeste Udtryk for Kunsthaandværk, og viste hen til, at vi ikke alene i Norden arbejder for at vinde frem igen, men ogsaa i Tyskland, hvor saavel Mestre som Svende i Malerfaget udgiver deres eget rigt udstyret med Farveplancher faglige Maanedsskrift, og han nævner vort Lands tek- Malerskole.

c h r. e . Dam.

nologiske Uddannelse af Svende og Mestre, men kunde ønske, at denne suppleres med en kunsthaandvéerksmæssig og peger paa, at det maaske er for stor en Opgave for et enkelt nordisk Land, men samlet var det en smuk nordisk Opgave. Men ogsaa fra Tyskland lød Toner om aandelig Udveksling mellem dansk og tysk Haandværk i en Artikel af Dr. Haase fra Flensborg i det tyske Malerblad, hvori han paapegede Forskelligheden i Uddannelse og Organisation, det ene Sted fuldstændig frivilligt, det andet Sted en Lov, men begge Steder naar man til et højt Stade. Dr. Haase fortæller om det danske System ved al teknisk Uddan­ nelse, der former sig som en Statshjælp, og fortæller, at man er kommet vidt frem ad denne Vej, men mener, naar han taler om Organisation, at saa maa der strammere Linier til i et udpræget Industriland som Tysk­ land for at give Haandværket gode Arbejdsforhold; man maa kræve statsanerkendte, ja rene statskontrollerede Svende- og Mesterprøver for at kunne arbejde i et Fag, og han fortæller, at de med Mestertitlen ud­ mærkede Haandværkere skal have Fortrinsret ved Licitationer. Det var jo Toner, der tiltalte os Haandværkere, som tit harmedes over ufaglig Smudskonkurrence, og de Malere, der senere — i Aaret 1936 — var i Berlin ved den store Haandværkerudstilling, fik Syn for, at Bevægelsen da var naaet saa langt frem, at ingen overhovedet kunde drive Haand- værksforretning, uden at han havde aflagt Mesterprøve, og han kunde risikere at miste denne, saafremt han forsyndede sig mod de gode Haand- værksregler, f. Eks. Smudskonkurrence. T il Slut udtaler Dr. Haase, at der gives vel ingen bedre Vej for Forstaaelse for starmmebeslægtede Folk end den kulturelle. Som et lille Kuriosum oplevede vi, at selveste »Social-Demokraten« rettede et Angreb mod et Postbud, som i udstrakt Grad lavede Maler­

7 i