KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

1 9 2 6

Aaret var et stille Aar med nogen nedsat Beskæftigelse, der gav sig Udtryk i stor Deltagelse i offentlige Licitationer og med meget smaa Priser. Kronen steg til Pari. Der var Utilfredshed med, at Laugets R e­ præsentantskab spærrede for de unge. Det kulturelle Arbejde i Lauget laa stille udover Rejsefonden, der for de beskedne 600 Kr., det fik, foranstaltede en Tur til Aarhus og Viborg. En stor Oplevelse var det store Besøg af de tyske Malermestre i den skønne Sommertid. Dønningerne fra den omstridte Pariserudstil­ ling gav Haandværker-Historikerne Lejlighed til at skrive, at nu stod vi over for en ny Tid, og at Haandværket maatte følge den nye Bygn ings­ kunst, hvis det vilde følge med Tiden. Spøgelset, Bedriftsraadene, var saa at sige kyst væk, og Begravelsestalen kunde man udtrykke, som et Par svenske Ingeniører Chr. A. Molin og R. Sahlmann gjorde, der for den svenske Stat undersøgte Sagen i andre Lande: Norge, Østrig, Czekoslo- vakiet og England. De betegner Sagen som et Revolutionsprodukt, og med Hensyn til Bedriftsraadenes Virksomhed omfatter disse væsentlig Lønspørgsmaalet og Spørgsmaal vedrørende Afskedigelse af Arbejdere. Bedriftsraadenes Indblanding i et Foretagendes forretningsmæssige Le­ delse har derimod i Regelen ikke ledet til reelle Resultater. Heller ikke har Bedriftsraadenes Medvirken til at fremme Arbejdets Sikkerhed og Sundhed eller til tekniske Forbedringer af Bedrifterne kunnet tillægges nogen større Betydning. En haardere Dom kunde vel ikke fældes. — Den Tilsynshavende for Haandværkerundervisning, Prof. Lutken, syntes nu, da der havde været saa meget Tale om Malerne, at han skulde gøre noget, og ved et Instruktionskursus begyndte han: »Hvis jeg ikke var i Besiddelse af en god Del Frækhedens Naadegave, som man saa smukt kalder moralsk Mod, vilde jeg være meget ængstelig ved at skulle indlede en Diskussion om Fagundervisning for Malerlærlinge i Aften­ skolen.« — De stakkels Malerlærlinge. — For naar alle tekniske Skolers overordnede, der overhovedet ikke har Begreb om Maleri og maleriske K. M., 5 57