KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

I hæ r d ig er han, og hans H je r n e a ld r ig er i Ro . K i d ø r e r , O rn am e n te r , K r u s e d u lle r d é r har Bo. K o m m o d e r o g bo rnho lm sk e U re, han til M a lin g fik, S o m S p ø g e ls e r v e d N a tte tid e s væ v e r f o r hans Blik. A t han badet er ud i S v e d , er ikk e sæ rt — A k , h v o r M ø b e lm a l’re i G runden har d et svæ rt. In g e n R o v e d D a g , ing en S ø v n v e d N a t han faar. Tænk, h v ad P e t e r har dø jet i f y r r e t y v e A a r .

Den 2 . December afgik Maleren C. N. Overgaard, der havde præget en Periode af dansk Dekorationsmalerkunst, ved Døden. Han blev 78 Aar og var altsaa jævnaldrende med kgl. H of dekorationsmaler H . Chr. Nielsen, for hvis Firma han var den store kunstneriske Kraft. Allerede i 1888 skabte han Dronningeværelset paa Udstillingen, og senere skabte han sit Hovedværk: Kartonerne til Genfremstilling af de hollandske Gobeliner i Frederiksborg Slots Riddersal. Overgaard var Lærer ved Akademiet samt Overlærer paa Maler­ skolen. Heinrich Schiibeler tegnede vort nye Emblem. For Alvor begyndte man et Arbejde for international Udveksling af unge Haandværkere. In itiativet kom fra Rotaryklubberne, og Sagen førtes videre til Folkeforbundet. Det varede dog længe, før disse saa vigtige Bestræbelser vandt frem. Frederiksberg tekniske Skole indviede en stor ny Skole paa Falsters- vej og vilde dér fortsætte den Malerskole, som Mangelen paa Plads havde afbrudt. Dette vakte nogen Uvilje, idet Københavns tekniske Skole mente sig eneberettiget til at have Malerskole og støttedes deri af Københavns Malerlaugs Bestyrelse. Skolen blev dog et Faktum, og i Dag, da Svende­ prøven er obligatorisk, kan man kun være glad for, at Skolen blev en Realitet. Herman Petersen, hvis Opposition mod Oldermanden stedse blev ført paa Realitetens Grundlag, gjorde sig til Talsmand for at bruge Lau- gets Midler til en større Begravelseshjælp samt at yde endnu større T il­ skud til alle de Laugsmedlemmer, der vilde ud at lære noget paa Rejser, og han paapegede, at de nuværende Love med Aldersrente i V irkelig­ heden gjorde de Laugsunderstøttelser, man gav de gamle, illusoriske, idet de gamle blot file lige saa mange Penge mindre af det offentlige, som Lauget gav dem; det vil sige, at vi forærer vore sammensparede Penge til det offentlige — var det ikke bedre at gavne vore Medlemmer med dem. — Men Claus J. Olsen kunde ikke tænke sig, at Herman Petersen havde Ret — og saa blev der ikke mere ud af det. 76