KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

blev Mulighed for en virkelig Plan i al Maler­ undervisning, var og er selvfølgelig et stort Gode for Faget, og ubestridt var Jens Møller- Jensen ogsaa den Mand, Organisationerne øn­ skede, noget andet var, at netop Aaret 1930 dan­ nede for Norden en Vending i al Bygningskunst, som tænkte og handlede helt anderledes end de farvemæssige og dekorative Krav, som Jens Møller-Jensen forfægtede. Dog, det var en stor V inding for Maler­ faget, at vi fik denne Konsulentstilling oprettet, og i Tiden frem bar den Frugt. Jens Møller-Jensen var nu ikke tilfreds. Den Sum, han fik dertil, kunde kun give ham

Carl Petersen.

Tid til at tage sig af T ingene i 14 Dage, og om Udnævnelsen skrev han, at han hverken havde søgt eller ønsket den, og hans Natur fornægter sig ikke, naar han paa sin resolute Façon forlanger fri D ispositionsfrihed for sit Arbejde med et H ip til Teknisk Skoles Forstander og lignende: »Vi maa anmode de Folk, der har deres Virkeplads i Kontorer, om at nøjes med at passe deres Arbejder dér. V i, som har Opgaver ved Haand- værkets Udøvelse i Skolen som i det praktiske Arbejde, behøver ikke at finde os i nogen Sinkelse af Folk, der er uvedkommende paa Arbejds­ pladsen.« Jens Møller-Jensens E fterfølger som Konsulent saa nu noget anderledes paa denne Virksomhed — ogsaa paa Honoraret, og betragtede Hvervet som et Tillidshverv, hvortil Omkostningerne dæklces, og hvor Arbejdet er en Del af og Støtte for den Skole, de leder. Der var stadigUtilfredshed med den kommunale Malerforretning, og Lauget saa sig tvunget til at meddele Arkitektforeningen, at som Norm kunde man ikke regne de Tilbud, den kommunale Maler gav, da han, naar det passede ham, kunde give en Pris under Fremstillingsprisen, idet den kommunale Malermesters Hovedbeskæftigelse er Reparations­ arbejde af saa stort et Omfang, at der anvendes en lille Million Kroner i Svendeløn, saa et lille Tab paa enkelte Nybygningsarbejder spiller ingen Rolle. Arkitekterne maa derfor forstaa, at Malermestrene til Tider finder det overflødigt at give Tilbud paa kommunalt Nybygningsarbejde, særlig da Tilbudsudregning altid er forbundet med Udgifter. Boligloven, hvor Ejernes D ispositionsret over deres Huse var meget begrænset, var allerede i mange Aar af de samlede københavnske Haand- værksfag blevet kritiseret ud fra den naturlige Forudsætning, at naar Værterne ikke kunde faa Lov til rimelig Forhøjelse af Lejen, blev der ingen Penge til Reparationer, og det er jo det, Haandværkerne og

7*