KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Oberstudienrath Prof. Ruckert, München, kom 200 Malere og Maler­ koner til København den 28. August og tilbragte tre straalende Dage i København og Nordsjælland. Den første Dag, en Søndag, tilbragtes i Dyrehaven, og ved Frokosten i Studenterkilden lød Velkomsterne og Takken derfor, og Em il Kruse, Formanden for alle Tysklands 65.000 Malermestre, udnævnte Claus J. Olsen til Foreningens første Æres- oldermand samtidig med, at han sendte Danmark en Tak for det Hjem, Danmark havde været for alle de underernærede tyske Børn, da Nøden hærgede Tyskland. Carl Fr. Hansen, Formanden for alle de nordtyske Malere, talte paa Dansk og bragte specielt Thorvald Petersen en Tak for alt det gode, tyske Malere og han havde haft sammen, og gav ham et Guldur med følgende Inskription: »Der Reichsbund für das deutsche Malergewerbe, seinen Freunde Thorvald Petersen, 1926«. Malersangforeningen, som var med hele Tiden, sang af dens uud­ tømmelige Repertoire, og Malermester Jul. Schmidt fra Berlin, der den Dag blev 60 Aar, skænkede 100 Mark til Malernes Understøttelsesfond. Ud drog man i Ulvedalene, og her i denne skønne Natur viste Tyskerne, at de ogsaa kunde synge; men Triumfen for al Sang fik dog en lille, beskeden Malermesterfrue, Marie Dommernatzky fra Halle, der med en klokkeren Stemme sang to af sit Hjemlands Sange. Der blev stille i Skoven, og kun den ene Stemme klang; det var det smukkeste paa denne smukke Dag. Den næste Dag var 20 Danskere, der kunde Tysk, Ciceroner for Tyskerne rundt i København. De besøgte Teknologisk Institut, Teknisk Skole, Frue Kirke, Skolen for dansk Kunsthaandværk, Christiansborg, Thorvaldsens Museum, Politigaarden, Ny Carlsberg Glyptotek, og den hyggelige Middag holdtes i National. Om Aftenen var man paa Lange- li niepavillonen og i T ivoli. Om denne Tur fortæller Prof. Rückert: »Hvad der frem for alt virker overraskende paa en Tysker, er det rolige Tempo, hvori alt fuldbyrder sig, baaret af den klare Saglighed, som genspejler det danske Folks Karakter. Det nerveødelæggende Jag i de tyske Storstæders Søgen efter Erhverv og Hungeren efter Guld findes ikke i nogen som helst Bydel. Trafiken, som foregaar ganske roligt, reguleres af Publikum selv og frembyder for os det ejendommelige Billede af den manglende Politibetjent. Beundringsværdigt er det ogsaa, som det lille Danerfolk hæger om sin nedarvede Kultur. Intet Sted i de tyske Lande finder man f. E x . et saadant Galleri af en Nations førende Mænd og Kvinder som paa det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. Selv om man vil sige, at Personforherligelse ikke ligger til Tyskerne, saa imponerer det dog en at se den fine, demokratiske Maade, et Land her hædrer sine Sønner og 60