S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

B r a n d v a g t e n .

En Jubbe læum sbuke t

K o l l i n g s Jubilæum paa det Kongelige ogT o rden sjoldsP re- miære paa Kasino og N a p o l i - o n g s paa Nørregade — det er som jeg vil sige de udmærkede Mænds Fagforening over det hele og Julesjemytlighed i Tilgift. Men hvem der tager Kegler, det er dog ligegodt A b r a h am s

med Tordensjold i Paris og Kollings Jubilæum af C a r i t e t l a r med Frue og Napoliong i J u l e s t u e n — ja, undskyld, om jeg løber lidt sur i det, men tre Premiærer paa en Gang det er ongefær som Husild i den gamle By og Skorstensild paa Kresjanshavn og Fut i den anden Ende af Nørrebro, men det kan ingen regederlig Brandmand staa for. Men, hvad det var, jeg vilde sige: det er endda et Held for min gamle Ven Abrahams, at han har den Datter, som han har. For det er begribeligvis saadan med Talang over det hele og Faderen op ad Dage. Og det vil jeg sige, at kan han altid have saadan en Vaskerpige til sit Lintøj, saa bliver det ligegodt et Førsterangs Sjortebryst, han kan frem­ byde til Beskuelse for det højtærede Publikum. Nu kommer det bare an paa, om han ikke knapper hende af i Gasjen, saa hun gjør Fandango og Strejke og gaar til Sk rød er og spiller Folkekomedie. Men saa har Abrahams jo M a r t i n i u s tilbage, der er kjendt med at spille Napoliong fra gammel Tid, da han var hos Fesseren i Jærenbanegade, men natyrligvis den Gang gav Partiet i endnu højere Grad end som her. Og vel har jeg inte haft den Fornøjelse at kjende Napoliong personlig, da der aldrig har været noget at redde hos ham i min Tid, eftersom han aldrig har haft Fut paa saa meget som et Fag Sommergardiner. Men det vil jeg dog sige, at han kan sgu dog aldrig have noget imod at blive givet saadan, som Marti- nius giver ham. For "Resten var det Synd og Skam, om der skulde blive Arbede for en Brandmand hos ham, saa ualmin­ delig nysselig som han har ’et i sin herskavelige Lejlighed paa Nøregade med Dikkerasjoner fra Carl Lund og Møble­ mentet fra C. B. H a n s e n extra fin-fin. Se, jeg var jo straxmod paa den, da jeg hørte, at K o l l i n g skulde have Jubilæum, for jeg troede begriveligvis, at det var den rigtige Kolling, og alle vi Brandfolk var da bleven enige om, at naar Orsjesteret gav ham en Tusj, som de jo plejer van ved mere grivende Lejligheder, saa skulde vi ogsaa give ham en Dusj med vores Sprøjte. Men‘ se det blev der- jo inte noget af, ved det at det inte var den rigtige, men derimod den kongelige, som jo for Resten vist er en overmaade rijæl og behavelig Mand i alle Maader, men dog inte saa møjet op­ løftende for Folk som vi. Men derfor var det ligegodt i sin Orden, at Folk var rørt over ham og gav han baade Klap og Buketter. Næ, ude paa K a s i n o er der dov mest Slav i Frikke- dellen, nemlig Søslag med Tordensjold, som er ude mod Svenskerne, formodentlig fordi han som knyttet til Tændstik- fabrikationen vil gjøre sit til at udrydde de svenske Tændstikker. Og saa er der jo Ferdinand R a s m u s s e n , som har et over­ maade dannig Væsen, ligesom det var en af vos, der var kommet op og spille Komedie. I det hele taget passer hver Theater jo sin Forretning paa en overmaade rijæl Maade, Folketheatret sin Napoliong og hans Dreng, og Kasino Baads- mandens Vaskerpige, og det kongelige Tordensjolds Skalke­ stykker og . . . hov hov, nu gaar’en nok galt igjen . . . Ja ja, glædelig Nytaar, vilde ieg sige. Skal vi tage en Knude paa det, Ferdnandsen?

Soren Pipperop. Kom , min Pegas, aa lamme rie Te Værs paa dei, mit goe Øj, Saa di, der ser paa vos, ska sie Om vores Flogt, a den æ høj, Naar je anløver mit Bestemmel­ sessted: Parnas aa Helikon Aa slåer en Volte durk igemmel Engspirasjonens Tønnebaand. Lie fra je va kons en Rolling, Te je kom i mit Svennelav, Paa Kongens Nytorv slo for Kol li nj Mit Hjerte none propre Slav, Aa Poblekom to osse villi Sei ovor ham natyrlivis Et Grin, som ente kons va billi, Men osse te forhøjet Pris. I f y r r e t y v e Aar han værked Mæ sit Talang te Sjenens Tarv, Aa der æ Engen, som ha ærket, Sei over, a han feg sin Arv. Han ga vos som J e r o n i m u s i »Abrakadabra« goe Teng, Aa som Spesborjer va han pussi I Kressjan Firtals Beverding. Te Slutneng ve je bare sie, Mens Lavbærblade for ham strøs, Gid ente han igen maa bie I Julestuen arveløs, Aa sku de maveløse hænde, A.je fåar Maven grint itu, Der dov maa være te hans Enne I Holbergs Gade langt inu.

Abonnem ent

paa tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.

Made with