545167654

raadet at konkurrere med sit gamle Etablisse­ ment. Alligevel indrettede han »Dagmar-Tun- nellen« og paadrog sig derved en stor Konven- tionalbøde. Paa den anden Side af Jernbanegade havde man imidlertid forberedt Overgangen til den enesaliggørende Varitée ved: Trolleri. Taskenspillerkunsten havde den Gang en Mængde fashionable Amatørdyrkere i Køben­ havn med selve den russiske Kejser og Gehei- meetatsraad Tietgen i Spidsen. Saa længe man havde den unge,, nydelige, wienske Hofkunstnerinde Sidonie Roman, gik det derfor godt. Men efter hende fulgte uden Overgang 10 wienske Dame-Sangerinder. Det var for meget for det finere Publikum, der en Gang havde drømt om en virkelig Kon­ certsal. Det mødte op og udpeb Damerne. Endnu værre blev det imidlertid, da man vilde præsentere den første egentlige Chanson­ nette i gammel Stil, en iøvrigt umulig »Miss Harriet«. Der var nu Demonstrationer hver Aften, hvilke ikke blot resulterede i, at »Miss Harriet« maatte forsvinde af Plakaten, men ogsaa i, at Grunecke — der af Københavnervitset var døbt: Grin ikke — maatte erstattes af Sophus Stock-