545167654

•

■

«

indhold

LX>igt af Johannes CD am ‘Gekstbidrag af Carl VHuusmann, filf r ed f C je ru lf og f x e l A n d r e a s e n .

fotografier: Sven SYeuhaus

tegninger: f o ul fischer.

‘■Vignetter, feproduktioner og %ryk Sgmont 9i. f e t e r s e n s 3Kgl. SH.of=cSogtrykkeri.

fedaktør: Chr. fHrnfast

bgfrl

D en Aften har jeg aldrig glemt, da ung og fri, med Sindet stemt i alle Glædens Toner jeg Kursen ud ad Broen holdt, mens jeg paa Lommen følte stolt med A LM A M A T E R ’s Borgerbrev og næsten fjorten Kroner. Da lød min Ungdoms Festmusik med Larm af Kalveskind og Blik, med kælne Kluk af Træ og Streng — den Aften kom jeg sent i Seng og faldt i Søvn med det Refræn, jeg fanged, da jeg gik. En Udkant af en gammel By, en stille Plet bag Havers Ly, en Vold, en Port, et Vænge! Nej vist, jeg mindes Lys og Fest, et Venusbjerg, hvor jeg var Gæst — mit Hoved i Gudindens Skød — ak, jeg har sovet længe! Nu vaagner jeg, og hvad jeg ser, er ikke Vold og Vænge mer, — en Myretues aabne Dør, hvor Sommerfugle flagred før — jeg gnider Øjet, morgen-ør — Saa husker jeg — og ler. \ ■ '

V

Jeg fanges ind af Livets Dans, som larmer her i Morgenglans og under Aftenkjerter — . nu kommer Toget dundrende der nede dybt, og undrende, endnu af Drømmens Taager sløv jeg standser brat — hvad er der? Er det min Ungdoms København, de Lunde, hvor i Lyst og Savn jeg bygged mine Længslers Slot? Ak jo — ja vist, jeg ved det godt! Ak, om jeg kunde slutte blot det hele i min Favn! Jeg ta'er min Forskermine paa og driver om paa Maa og Faa — aa, det er sødt at drive! Hvor er det nyt! — Nej, vil man se! Hvor Pokker er min Stamkafé? Ja vist — min gamle Vært er død — til Jord skal vi jo blive! Saa sad der vist paa Hjørnet her en venlig Dame, tyk og svær, og solgte Bolscher stykkevis til fabelagtig billig Pris — ja, hun er væk, men det Forlis ta’er jeg mig ikke nær.

Men se de Smaa med vippende Pompon mod Hjemmet trippendh — hvo ved, til hvilke Glæder? Forfløjne Blik ta’er Udgangstur som Fugle, sluppet nys af Bur, og dvæler her og sværmer hist til nye Hvilesteder. God Aften, du min Ungdoms Leg ! Det hele Følge husker jeg, snart én og én, snart to og to med slanke Ben i blanke Sko — nej se, der var skam én, der lo — ved Gud! — hun lo til mig! Nu kender jeg igen min Bys Gudindesmil, mens Lys ved Lys i Glædens Tempel tændes. Det hvisker i mig: Søg der ind og fang en Funke i dit Sind — der staar jo i Avisen trykt, hvormeget der maa brændes. Trods Mørketid dig levnes dog en Stund med Lys og Udgangslov — søg Glæden som et Ungdomsbad, og ved du ikke hvor og hvad, saa spørg din egen Ungdom ad, hvad mest du har behov.

En Sjæl kan lytte andagtsstum til Verdensaltets Orgelbrum saa længe, til det kvalmer men skabte Gud ej Violin, Skalmeje, Fløjte, Tamburin — dem skal der ogsaa spilles paa, mens andre synger Salmer. Spil op, min Ungdoms Festmusik med Larm af Kalveskind og Blik, med kælne Kluk af Træ og Streng i Aften vil jeg sent i Seng og sove ind med det Refræn, jeg fanged, da jeg gik.

Johann es Dam.

Amelie Kierkegaard

Carl Alstrup

£33?i

» National« fra 1881 med aabent Taganlæg. cert du Boulevard« og benyttedes snart som Teater, snart som Varietée, en Genre, der den Gang endnu var forholdsvis ny for Kobenhavn. Her opførte Direktør Vilh. Petersen Operet­ ter, der var trukne sammen til een Akt af de største Offenbachske Verdenssukcesser og med Sensationsprimadonnaer som den i sin Tid stærkt omtalte Helga Bluhme. Og her optraadte en Række udenlandske Ar­ tister, blandt hvilke den, der vakte størst Fu­ rore i det daværende letlevende København, vel nok var Clara Happé. Hun, der nu er Cirkus- direktør AlbertSchumanns Hustru, fordrejede

*•*

» Concert du Boulevard « med Udsigt over mod Tivoli, Hovedet paa de unge Levemænd med sin Ka­ napé-Vise. Saa dukkede der imidlertid en ny Mand op, en Mand, der er Foregangsmand paa det kø­ benhavnske Forlystelseslivs Omraade, og som selv havde store Planer. Det var Bygmester Henning Hansen, hvem Københavnervitsen paa Grundafhans ejendom­ melig stilfærdige, lidt søde Væsen døbte »Hel- lig-Hansen«. Han havde tjent en Del Penge under Byggeperioden i Halvfjerserne, og han betragtede det som noget af en Livsopgave at være med til at skabe et Storkøbenhavn paa det nu forsvundne Fæstningsterræns Plads. Hans Ambition var for sin Tid at blive en Art Georg Carstensen, hvis Skæbne han iøvrigt paa flere Maader kom til at dele. Henning Hansen købte Boulevarden og om­ gav den med en elegant Facadebygning med til­ hørende Hotel. Saaledes rejste sig da i Aarene 1880-1881 det

Kompleks, som vi kender den Dag i Dag, og som Henning Hansen ikke uden patriotisk Stolt­ hed dobte »National«. I alt væsentlig saa det ud ligesom nu, kun at Taganlæget var aabent, for at man —efter Møn­ ster fra Stockholm — skulde kunne sidde højt til Vejrs i fri Luft om Sommeren og se ud over Byen. Det var en Københavnerbegivenhed af Rang, da Etablissement »National« aabnede Søndag den 15. Januar 1882. Særlig begejstret blev man den Dag, da det elektriske Lys første Gang straalede fra 75 Styk­ ker Maxims Glødelamper, medens den store Taarnpavillon med sine oplyste Spejlglasruder straalede som en Fyrlanterne i Natten ud over det mørke Vesterbro. I det nye Lokale, hvor Georg Lumbye kon­ certerede oppe fra den høje Balkon, blev der afholdt en Række Fester, og der var i Reglen overfyldt, takket være et systematisk gennem­ ført Frikortsystem. Trods dette havde »Etablissement National« absolut haft Sukces, og samtidig gjorde man gode Forretninger inde i den gamle Pavillon, hvor man levede højt paa tyske Komikere som Brandetsky og Messer-Feldo, medens Carl

Lumbye i Pauserne samlede et Hof af glade Københavnere om sig. Men rigtig fint var Boulevardens Navn ikke. Bule-var-den og Bule-bli’r-den! Saaledes ud­ trykte Københavnerne den herskende offentlige Mening med en af de den Gang grasserende frygtelige Brandere. Trods alle Ombygninger ogForbedringer vilde Borgerskabet ikke akceptere Boulevarden som Familielokale, og dette ærgrede Henning Han­ sen. Han besluttede derfor at opføre et stort, moderne Koncertlokale, til hvilket man paa det Tidspunkt trængte haardt i København. Tirsdag den 31. Oktober 1882 spillede da Carl Lumbye for sidste Gang under store Ovationer for sit trofaste Stampublikum, der bagefter fulgte ham til hans Hjem. Allerede Dagen efter tog man fat paa Nedriv­ ningen, og i Løbet af nogle Dage var den jæv­ net med Jorden. Det var gaaet hurtigt med at faa det gamle

»Concert du Boulevard« bort, men Henning Hansen erklærede, at det skulde gaa endnu for­ holdsvis hurtigere med at faa dens Afløser rejst. Inden et Aar skulde den nye Fugl »Phoenix« have rejst sig. Og saadan blev det! Allerede den 13. Oktober 1883 aabnedes den nye Koncertsal, der straalede af Guld og Flit­ ter, og som i hoj Grad imponerede Københav­ nerne. Programmet stod iovrigt paa Højde med Om­ givelserne. Der aabnedes med Koncert af Phi­ lip Fahrbach, der dirigerede et Orkester paa 36 Mand, og som fik hele København til at fløjte »Storkenæbsgallop«. Samtidig spillede Georg Lumbye »Symfoni- Koncerter« ; man mødte i Selskabstoilette uden Overtøj, og der maatte ikke ryges i Lokalet. Fra denne første Glansperiode erindrer de æl­ dre Københavnere Navne som: Fru Hofmann- Stirl, Marcelle Rossi, Vera Timanoff, den Lutter- mannske Kvartet, det Rainerske Tyrolerselskab, Bertha Wichmann, men først og sidst den vid­ underlige Arma Senkrah, en Violinistinde, der syntes selve Musikens Fe, og som nød en Po­ pularitet, der senere kun er naaet af Frida Schutte. Budgettet var imidlertid saa vanvittig anlagt,

W« Rantzau flytter sit Stambord ind i » National «. at Lokalet skulde være fuldt to Gange for at Ud­ gifterne skulde kunne dækkes. Den straalende Herlighed varede derfor kun Aaret ud, saa havde man tilsat en Formue og vilde nu prøve paa at vinde »Concertdu Boule- vard«s gamle Publikum tilbage ved at gaa over til — Varietée-Genren. Det var et farligt Eksperiment, saa meget mere som man nu ikke længere havde den ledende Aand Henning Hansen med. Han havde for 27* Million Kroner solgt »National«-Etablissemen- tet til et Konsortium, for hvilket Augustin Gamél var Formand, og han var nu selv ivrig optaget af sin nye Plan: »Dagmarteatret«, der skulde opkaldes efter den danske Prinsesse, som havde besteget Ruslands Trone. Naar Henning Hansen i de nærmest følgende Aar havde Uheldet med sig, saa skyldtes det i første Række, at han ved Opførelsen af Dagmar­ teatret overtraadte den Forpligtelse, som han havde paataget sig, til ikke paa Varietée-Om-

raadet at konkurrere med sit gamle Etablisse­ ment. Alligevel indrettede han »Dagmar-Tun- nellen« og paadrog sig derved en stor Konven- tionalbøde. Paa den anden Side af Jernbanegade havde man imidlertid forberedt Overgangen til den enesaliggørende Varitée ved: Trolleri. Taskenspillerkunsten havde den Gang en Mængde fashionable Amatørdyrkere i Køben­ havn med selve den russiske Kejser og Gehei- meetatsraad Tietgen i Spidsen. Saa længe man havde den unge,, nydelige, wienske Hofkunstnerinde Sidonie Roman, gik det derfor godt. Men efter hende fulgte uden Overgang 10 wienske Dame-Sangerinder. Det var for meget for det finere Publikum, der en Gang havde drømt om en virkelig Kon­ certsal. Det mødte op og udpeb Damerne. Endnu værre blev det imidlertid, da man vilde præsentere den første egentlige Chanson­ nette i gammel Stil, en iøvrigt umulig »Miss Harriet«. Der var nu Demonstrationer hver Aften, hvilke ikke blot resulterede i, at »Miss Harriet« maatte forsvinde af Plakaten, men ogsaa i, at Grunecke — der af Københavnervitset var døbt: Grin ikke — maatte erstattes af Sophus Stock-

Valli synger Funikuli-funikula-Visen! mar, fordi han havde rakt Næse af Piberne. Selv forklarede Dirigenten sin Gestus som »en i Wien brugelig Haandbevægelse, der udtryk­ ker, at man er glad!« »Den nye Koncertsal«, som Lokalet oprinde­ lig var døbt, gik nu en meget omtumlet Skæbne i Mode i de nærmeste Aar. I sin Vaande henvendte man sig endogsaaen kort Tid til »Døgnfluerne«s Digter, gamle W . Rantzau, som fra »Kisten« var flyttet til »Belle- Alliance«, en Kælder med Sangerinder under de bekendte Selskabslokaler paa Hjørnet af Linnésgade og Frederiksberggade. Da Rantzau rykkede sit fra »Kisten« berømte Direktørbord ind i »National«s forgyldte Haller, var der et vittigt Hoved, der døbte Lokalet »Sar­ kofagen«. Stabilitet i Ledelsen blev der først, da denne overgik til Direktør Carl Jacobsen, der præsen­ terede en Række første Klasses Artistnumre, som endnu mindes: Luftgymnastikerne Avolo;

Bugtaleren Leo, hvis March hele København kendte, Mimikeren »Professor« Aman og Ver­ dens forste Gymnastikerfamilie, den stadig be­ rømte Parterre-Trup Sylvester Schaffer. Men forst og sidst den lille, vævre franske Sanger­ inde Pachra, der med Trikoloren i sin Favn hver Aften under Jubel sang Marseillaisen. Men næsten endnu storre Lykke end denne forkælede Primadonna, der for en Del skyldte de daværende afgjort franske Sympathier sin Sukces, gjorde dog Italieneren Valli. Han var en undersætsig, kraftig bygget Mand, hvis Appari­ tion ikke var særlig vindende, og som tilmed var halt. Alligevel tog han Publikum med Storm, naar han med sin kraftige Rost foredrog italienske Folkesange, særlig den berømte neapolitanske Vise: Funiculi, funicula! der er komponeret i Anledning af Aabningen af Funicular-Banen (Traadbanen op til Vesuv). Valli vakte ikke blot Sensation med sin Sang, men kom ogsaa til at hore til Forgrundslomler­ ne i Københavnerlivet, hvorfor han under Jubel blev kopieret paa et Skuespillermarked af Ma­ rius Berggreen og personlig blev indført paa Dagmarteateatrets Scene i en moderniseret Opførelse af »Peter Sørensen«. Under alle skiftende Former vedblev »Natio-

Stamgæster hilser paa Musikdirektør Georg Lumbye i » National«s Koncertsa\. nal« imidlertid ved Siden af Tivoli at være det mest københavnske Etablissement, der afspej­ lede alle Publikums Stemninger. Da man saaledes i 1887 havde afskediget Ge­ org Lumbye og taget den tyske Dirigent Zeltner i Stedet, kom det til Demonstrationer, der var ligesaa voldsomme som i sin Tid i Tivoli, da Balduin Dahl havde hilst Feltmarskal Moltke med »Heil dir im Siegerkranz«; kun at det denne Gang var den tyske Dirigent, mod hvem Pibekoncerten Aften efter Aften blev rettet. Det var ved den Lejlighed, at den senere af­ døde Politiinspektør Th. Petersen udbrød de klassiske Ord: — De, der ikke holder op med at pibe, bliver werfede. Men Folk holdt ikke op at pibe! De fulgte tværtimod hver Aften Georg Lumbye hjem fra Tivoli og raabte Hurra udenfor hans Hjem i

i

Nørrefarimagsgade, indtil Zeltner blev fjærnet. Saa naaede vi Udstillingen 1888, i hvilken alt Forlystelsesliv spekulerede. Bagefter kom saa Reaktionen. Folk var trætte af de udenlandske Artister; og det Aktieselskab, der havde overtaget »National« med Land­ mandsbanken som økonomisk Baggrund, faar saa den Tanke, at Etablissementet vil kunne opnaa en ny Blomstring, hvis det drives som Teater. Den finansielle Direktør, Veksellerer Joseph Gluckstadt, har Opmærksomheden henvendt paa Ferd. Schmidt, der har haft stor Sukces paa »Ravnsborg« med Sullivans japanske Operette: »Mikadoen«. Skønt navnlig Direktør Severin Abrahams strider imod med Hænder og Fodder, lykkes det dog — efterat Folketeatret har faaet et pas­ sende Ækvivalent — at udvirke Justitsministe­ riets Tilladelse til, at Bevillingen flyttes fra Nørrebro til Vesterbro. Den 23. November 1888 aabner saa »National- Teater« med Kræfter som Ferdinand Schmidt, Ferdinand Rasmussen, William Gerner, Fre­ derikJensen, Kirchheiner og en Stab af nyde­ lige Damer. Størst Held havde man med Axel Schwa-

' Pachra foredrager Marseillaisen. nenflugels kobenhavnsk-parisiske Revu »Un­ der Eiffeltaarnet«. A f og til lagde man et Varietée-Nurrtmer ind i Revuen, som da man lod den smukke, franske Sangerinde, Madame Burbeau, optræde i en lille Farce »Frøken Cancan« af Oscar Madsen. Men saa fortrod Ferdinand Schmidt sit Bytte. Han udvirkede fornyet Tilladelse hos Justits­ ministeriet og vendte tilbage til Nørrebro, me­ dens »National« i 1891 sank ned til et alminde­ ligt Serveringslokale med Musik under Navnet »Evterpe«. Det var det en Gang saa stolte Københavner­ etablissements sørgeligste Fornedringsperiode! Men hvad skulde man finde paa? Da dukkede det Drachmannske Slagord: L i­ terær Varietée! pludselig frem, og man beslut­ tede at realisere Digterens Idé i Nationals gamle Lokale. Ved Nytaarstid 1892 lagde man da ud paany

med en Prolog, der var skrevet af Sophus Schan- dorff, som stemningsfuldt kvad:

Og skal Du dø! saa hellere dø af Latter! end med dit Øje fuldt af Taareklatter!

Netop saa »literær« var Tonen i hele Fore­ stillingen, blandt hvis Assisterende Hans Riber Hunderup — August Strindbergs bedste Ko- benhavnerven — var den eneste, der havde lidt Forstaaelse af, hvad Holger Drachmann tilsig­ tede. Næste Aar vendte man derfor atter tilbage til Varietéen, medens SophusJacobsen afløste sin Broder som Leder, og man opnaaede den ene- staaende Sukces med »Serpentinedanserinden« Miss Foy, en af Loi'e Fullers talentfuldeste Elever. En Tid florerede Serpentine- og Flammedanse, af hvilke Scenen dog lærte forskellige Effekter, særlig med Hensyn til Reflektorlyset. Saa er Folk kede af Genren, og under Thor Jensen kommer vi ind i Dagmar Hansen-Peri- oden med Refrænet: Oh Dagmar! Efterat Direktor Peter Rasmussen i Cirkus uden tilstrækkeligt Held har prøvet paa at drive de to Genboetablissementer samtidig, overtages National af Thomas S. Lorenzen, som for at

Serpentinedanserinden Miss Foy. forhindre Forveksling med Kafeen forandrer Navnet til »Scala«. Fra hans Tid mindes vi en Række store Artistnumre, men først og fremmest et Galleri af smukke Kvinder: Tortajada, Guerrero, Fou- chére, Lucy Nanon, Violet Holss og Farfalla. Da Thomas S. Lorenzen trak sig tilbage, blev der rundt om i den københavnske Presse skre­ vet Nekrologer over »Scala«, som i Aarenes Løb var gaaet over fra et Aktieselskab til Land­ mandsbanken og videre i 1901 som brugeligt Pant til Brygger Carl Jacobsen, der atter havde solgt Etablissementet til et svensk Konsortium. Man spaaede, at »Scala«s Dage var omme, og at »Etablissementet National« havde udspillet sin Rolle. Ogsaaoprandtnetopden stolte Periode, der er skrevet med røde Lygter i dansk Teaterhistorie; og ved hvis Kulmination vi idag staar under

B h

j ;j,m

'

l

' i 'w i

Vesterbro i Lygteskin mere straalende end nu. Direktørerne Frede Skaarups og Emil Wulffs andetsteds omtalte Ledelse. Derfor foler enhver gammel Københavner, at Ombygningen sætter Mærkepæl i vor kære Hovedstads Udvikling, og han ønsker i alle sine Bysborns Navn at udtale et hjærteligt: Til Lykke! Carl Muusmann

Olga Svendsen

Oscar Stribol

Skaarup og Scala.

Den 15. Oktober 1912 Kl. 12 Nat nedlagtie Di­ rektør Thomas S. Lorenzen Sceptret i sit kære Specialitetsteater Scala, og to Minutter efter ryk­ kede Direktør Frede Skaarup, Direktør Claes- son og undertegnede ind i Lokalet i Spidsen for en Stab af Skuespillere, Artister, Haandværkere og Maskinfolk. Skaarup, der hidtil kun havde beskæftiget sig med den stumme Scene, Filmen, havde pludse­ lig faaet Mod paa at faa en rigtig Menneskescene, og selv om hafts højeste Ønske, at blive Cirkus- direktør, ikke ganske gik i Opfyldelse, var det dog et Skridt i den Retning, da han en Dag i Kri­ stiania lejede Scala af det norske Konsortium, der skulde overtage det efter Thomas S., og be­ sluttede sig til at skænke København et Revy- Teater, hvor den moderne Revy-Udstyrs-Ope- rette, Revyen — som man kender den fra Berlin, Paris og London, skulde springe frem i en Ind­ fatning, der tog Pippet fra Københavnerne. Dag og Nat prøvede vi i »Prins Larsens Palæ«, hvor Støvet om Morgenen laa tommetykt efter Nattens »Abeballer«, saa da vi den 16. Oktober, Kl. 7 Aften, holdt den første Generalprøve paa Scalas Scene, var den for os alle ligesaa ukendt, som Nordpolen endnu er for Dr. Cook. Men vi

var unge og besjælede af det ene: at slaa et Slag for Fædrelandet og vort gode Navn og Rygte, og vi tog fat med godt Humør. Den første Generalprøve er altid fortvivlende, men denne var lige til Selvmord. Vi havde faaet Luftskibet »Hansa« hængt op, og jeg foretog som Garant mine første Luftfarter ud over Scalas Tilskuerplads og op under Kuplen. Det varede længe, inden der kom Balance i Tingene, men det gik dog. Værre var det med de ti smaa is­ landske Heste, som Tivoligarden skulde ride ind paa. Scenen var ikke meget større end et stort Dukketeater, saa det kneb jo med at faa Islæn­ derne til at makke ret — Islændere kan være meget stædige — og det viste sig da ogsaa, at flere af dem straks ved deres Indtræden paa Scenen vendte »Pygmalion« til Publikum, for derigen­ nem at tilkendegive deres Foragt for alt Gøgl. Og det hjalp ikke, at Direktør Claesson, der som fhv. Berider mente at have særlig Hesteforstand, bankede dem med Stokken, som det var Rekrut­ ter; de strejkede simpelthen som de værste Mili- tærnægtere. Endelig fik jeg dem ved Hjælp af gode Ord og Sukker til at vende den rigtige Side til, men det kneb. Den 17. Oktober Kl. 7Aften holdt vi den anden og sidste Generalprøve, som sluttede næsteMor­ gen Kl.9, og medens vi sled paa Scenen, forvand

lede flittige Haandværkere Salen fra et tilrøget Varietélokale til et lyst, festligt Teaterrum, alt­ sammen i to Døgn. Det var som et Eventyr. Jeg husker, en Journalist kom ind i Lokalet og saa paa Ødelæggelsens Vederstyggelighed og kon­ staterede hoverende, at her blev ingen Premiere den første Maaned. Næste Morgen læste han til sin store Forbavselse i sin Avis en Kæmpean­ nonce af følgende Indhold: I Aften aabner Scala med Udstyrsrevyen »Den Traadløse«. Og som det gikJournalisten, gik det hele Byen. Ingen troede det muligt, men det var muligt. Præcis Kl. 8 1 / 2 , den 18. Oktober 1912debuterede Skaarup som Teaterleder i København. Tæppet gik op for »den Traadløse«. Jeg havde forbudt alle — ogsaa Skaarup — at komme op bag Sce­ nen den Aften, og det viste sig at være klogt. Vi var nervøse nok endda deroppe. Men baade Lauritz Olsen, Olga Svendsen, Chr. Schrøder, Ella Gregers og Stella Kjerulf sled omkap med de smaa Islændere for at hente Successen hjem, og det lykkedes. »Den Traadløse« gik 225 Gange. Men det var nær gaaet galt. Da Fru Gregers skul­ de flyve ud i Salen siddende i »Hansa«s Gondol — og det var jo Aftenens store Clou — kom hun ikke længere end lige ud over Hovedet paa Ka­ pelmester Vald. Larsen. Der hang hun og sang

de bevingede Ord: »Nu flyver jeg mod Himlens Bue«, men hun kom ikke ud af Stedet. Maskine­ riet var gaaet i Staa, Publikum jublede, og jeg græd af Raseri — bag Scenen —. Takket være en svimlende Veltalenhed lykkedes det mig at faa Fruen til at gentage Forsøget i 3. Akt, men det gik ikke et Haar bedre. Hun blev hængende for anden Gang, og nu var Situationen ved at blive kritisk. Hele Successen var ved at drukne i Grin. Da fløj jeg som en lille Abe helt op paa Snore­ loftet, fandt Fejlen, to Jerntove, der var gaaet over Kryds, fik den rettet — og hørte kun et Brøl, som fik Murene til at skælve. I min ophidsede Sindstilstand troede jeg, »Hansa« var styrtet ned og havde anrettet de frygteligste Ulykker; mit Hjerte holdt op at slaa — da — hvad var det? Larmen tog til. Jeg listede mig ud paa Balkonen og saa — Fruen svævende oppe under Kuplen, medens Tobaksrøgen og Folkets Jubel ombøl­ gede hende. Mit Hjerte begyndte at slaa igen. Aftenen var reddet. Successen vaskeægte. Men nede paa Køkkentrappen sad den nye Teaterleder, Skaarup — og græd. Han havde al­ drig været med til noget lignende og saa sig alle­ rede i Aanden paa Sundholm efter sit første For­ søg i Kunstens Urtegaard. At det er gaaet noget bedre, end han tænkte sig dengang, er det nye Scala et smukt Vidnesbyrd om. Alfred Kjerulf.

Skaarup—Wulff.

»Den Traadløse« blev Indledning tjj For­ bindelsen mellem Direktørerne Frede Skaa­ rup og Emil Wulff. W u lff var den Mand, Skaarup søgte, og Skaarup den Mand, W u lff manglede. Den tidligere Direktør for Frederiksberg Te­ ater, Tivoli-Sommerteatret og salig Centralte­ atret led af Pragt-Syge, men han havde hidtil savnet den Læge, der kunde ordinere de stimu­ lerende Midler. Midlerne havde Direktør Skaarup, og da W u lff som gammel Farmaceut forstod sig paa Apoteker-Latin,blev Resultatet en Række Recep­ ter paa Allehaande, som Carl Lund og Frk. Mari­ anne Karsten fik travlt med at mixe sammen. Den første Skefuld, Københavnerne fik at smage i Form af »Bobby«, virkede næsten be­ døvende, uden at man derfor tør paastaa, at de faldt i Søvn. Tværtimod! — Det var en ganske ny Livs-Elixir, funklende og gnistrende af Far­ ver og Fantasi. Man havde jo ellers vænnet sin Mave til Recepten fra den gode gamle Sæbe­ kælder i Ravnsborggade: 5 Dele »Mel« og 3 Dele Salt og Peber, serveret i 2 Portioner. Imidlertid: Lad os hurtigst vende tilbage fra Hr. Æsculap til Fru Thalia:

Scala traadte ind i en ny Fase og blev til »Scala-Teater«, hvortil W u lff leverede den fornødne Bevilling, foruden de populæreste af Teatrets nuværende »Spidser«, og Skaarup de lige saa fornødne Kontanter. Ganske vist blev »Traaden« ikke derfor helt synlig, men det skulde da ogsaa være en Pok­ kers stærk Traad, der kunde staa for Lokomo­ tiv-Sammenstød, Eksplosioner, Vandfald og Skovbrande, og den skulde jo være ualmindelig lang og elastisk for at kunne følge med paa smaa Ture til Paris, Schweiz og Amerika. »Revy-Operetterne«, som de iden ny Teater- Æra kaldtes — havde nu faaet det kosmopoliti­ ske Præg, som kun kendtes af de Københav­ nere, der havde besøgt Steder som »Metropol­ teatret« i Berlin, »Foliesbergéres« i Paris og »Empire« i London. Foreløbig var de kun smaa Imitationer af de internationale Kæmpe-Ud- styrs-Revyer; dog, Skylden var ikke Direk­ tionens, men Scala-Scenens. Det har vist forundret adskillige, der kendte lidt til disse Scene-Forhold, at det i det hele taget kunde lade sig gøre at spille Udstyrs-Re­ vyer paa denne Scene, der kun var bygget som Varieté-Tribune. Det forlyder da ogsaa, at Teatrets Maskin­ mester (min Ven Andersen ) maatte gennem-

gaa et Kursus i Matematik og Geometri for at regne ud, hvordan de 16 Dekorationer kunde anbringes paa og udenfor Scenen uden« at ge­ nere de 30 Kor-Skønheder, selv om disses Ko­ stumer just ikke var omfangsrige. Stribolt og Olga Svendsen skulde jo ogsaa have Plads — ikke saa lidt endda. Carl Alstrup kunde lige med Nød og næppe snige sig om Hjørnet af Loko­ motiv B, naar han skulde ind til den syvende Fremkaldelse, mens Lauritz Olsen havde Brug for al sin gymnastiske Færdighed, naar han maatte balancere langs Randen af det store Vandbassin for i Løbet af »Nul Komma Fem« at naa den ottende Omklædning. Undertiden sprøjtede Vandet ned i Orkestret paa Kapel­ mester Meinungs berømte Briller, der blev lige saa fugtige som de i sin Tid ligervis be­ rømte Holger Danskes paa Fælleden. Jeg vil slet ikke tale om Forfatterne. De var til Tider ved at drukne i al denne Overflod — aandelig talt altsaa. Men alligevel — det gik — og glippede Illu­ sionen en enkelt Gang — for ikke at tale om »Traaden« — saa skød Publikum derfor ikke paa Pianisten (min Ven Andersen Nr. 2), som jo forøvrigt ogsaa var ganske uskyldig. Hvor­ dan kunde man ogsaa føle Trang til den Slags Voldsomheder, naar Vandets Buldren pludselig

overdøvedes af Amelie Kierkegaards hjerte­ vindende Kvidren og Oda Alstrups majestæ­ tiske Toner. Damerne smilede ialtfald velvil­ ligt, naar Seemann og Arne Weel kappedes om deres og Fru Thalias Gunst. Hvis der var enkelte, der »saa rødt«, saa var der til Gengæld mange, der saa »Rødt og Hvidt«, »Bobby«s Efterfølger, som ikke mere havde »ondt i Haaret«, men i Skikkelse af »Valdemar« overvandt de modvillige »Langsomt, men sik­ kert med lange bløde Tag«. Og Aaret efter reg­ nede det næsten hele Sæsonen — »Guldregn « baade paa Scenen og i Kassen. Den var »go' for to«, ligesom »Odille Hansen« — for de to heldige Direktører, til hvem For- tuna smilede om Kap med den før omtalte Thalia. Revy-Operetterne herskede uindskrænket paa den indskrænkede Scene den halve Sæson. Imens laa de »rigtige Operetter«, som i dyre Domme var indkøbt i Udlandet, og ventede paa at komme frem i Rampelyset. Der ligger mange endnu og bliver misundelige ved Tanken om deres heldige Kolleger, som for Ex. » Fil­ mens Dronning«, der regerede 4—5 Maaneder i Træk. Træk! — Ja, det har der jo altid været til det Teater, undertiden ogsaa i det, men det er der

UP

&

. .... „

v, „ i.\, ; r -

/

.

Chr. Gjerlai

Elisabeth Frederiksei

V

Victor Monte

vist nu raadet Bod paa i det nye.—Ja, nu rykker vi altsaa frem til den nyeste Tid, fra Oldtiden til Oldenborgerne! Oldtiden regnes fra Aar^aa og saa meget før Hellig-Hansen. Huset Scala kom paa Tronen i Middelalderen under den hellige Set. Thomas (S), men i den nyere Tid begyndte Huset at forfalde, og saa gik der Revolution i det. Skaarup tændte Lunten og en Hær af danske Maximalist-Murersvende rev det over Ende. Som en Fugl Phønix har det atter rejst sig (Snedkerfirmaet »Phønix« har da ogsaa haft en Finger med i Spillet). Mange sang med Digteren i »Bobby« og »Per Gynt«: »Maaske vil der gaa baade Vinter og Vaar« — men der gik kun en Sommer — for­ uden alle de Penge, der gik. Men det skal vi ikke tale om i Aften, for nu er det »Kongere­ vyen«, der gaar. Om det Maleri, der skal be­ skues, har noget med Kunst at gøre, skal jeg ikke kunne sige, men Rammen om det hele er i hvert Fald god nok. Forgylderen hedder Skaa­ rup, og Manden, der har svejset den sammen, er Architekt Vald. Schmidt. Den pragtfulde Or­ namentik har Carl Lund besørget. Husets gode Aand har Brandvæsenet forøvrigt været. (I Aften bør det være Brandervæsenet ). »Konge­ revyen« er kommen til Verden i Aarhus — dog

ikke paa Marselisborg. Musiken repræsenterer kendte Komponister (paanær Kronprinsen). Vi har haft Musen med os, »Scalas Lykke­ mus«, som altid er tilstede her! Bliv ikke for­ skrækket, mine Damer, spring ikke op paa de nye Stolesæder — det er skam ikke levende Mus, jeg taler om. Næh, de existerede kun paa Hellig-Hansens Tid. Det gjorde Muusmann forøvrigt ogsaa. Det er derfor, han indleder dette lille Hæfte med Beretningen om »Scala«s Historie, som jeg altsaa herved har den Ære at slutte. Axel Andreasen.

Scala som Operetteteater. Mens Scalarevyerne med deres imponqfende Opførelsesantal vel nok har betydet den væg­ tigste pekuniære Basis, vilde det være Synd at sige, at Operetten ikke har haft gode Kaar paa Scalas Scene. Man behøver kun at nævne en Række Navne for at fremkalde Minder om nogle fornøjelige og festlige Aftener. »Grigri«, Paul Linckes lette Sommerfugl, var den første i Rækken, og man mindes Amelie Kirkegaards lille brune Prinsesse og Stribolts bredmundede Negerkonge.

1i

1 P>-»V V Tv ft / 1 ^ •j V C" {? /

m

V

Scenebillede fra Operetten »Jeg elsker min Kone«. Frk. Amelie Kierkegaard, Hr. Henri/ Seemann. Frk Oda Alatrnp.

Scenebillede fra Operetten »Polsk Blod«. Frit. Oda Alatrtip. Frh. Amelle Kierkegaard. Hr. Henrp Seemann.

Navnet »Filmens Dronning« vækker Erin­ dringen tillive om en gylden Søjlehal, hvor Oda Alstrup som den fejende Filmsdiva nynnede det indsmigrende Refræn, »I Sol, i Lys, i Glans«, omgivet af skønne Kvinder; og vi ser Alstrup staa i det grønne Maanelys og synge om alle Nattens Fristelser og Forbrydelser . . . »det er Nat, det er Nat!« Vi mindes den muntre »Frøken Tralala«, hvor Arne W eel kvad om »Pigebørn, der er som Engle smaa«, og vi husker »Vi filmer«, hvor Alstrup boltrede sig som den frække rødhaarede Tyveknægt »Musvitten«. Vi husker den dramatiske Handling i »Polsk

Blod«, hvor Oda Alstrup og Amelie Kierkegaard skiftedes til at fremstille den kække Helena, der tæmmer sin uværdige Elsker, og vi huskeV »Jeg elsker min Kone«, der maaske hellere burde have heddet »SpanskBlod«, og hvis fortræffelige Libretto Franz Lehar havde krydret med nogle af sine bedste og mest iørefaldende Melodier. Ingensinde har Alstrups Humør vel fejret

Scenebillede fra Operetten »Frk. Tralala «, Hr. Emil Wnlff og Frk. Oda Alstrup.

v .

saa store Triumfer som i de to lystige Operetter »To Mand frem for en Enke« og« Lykkesmeden«, hvor hverkaad Replik, der udgik af hans Mund, syntes improviseret, skabt i Inspiration. Listen slutter med »Czardasfyrstinden«, der efter en glimrende Modtagelse ved Premieren syntes forfulgt af alle onde Guder: Seemann, der var saa sympatisk som den unge Greve, blev ramt af Sygdom; dernæst fulgte Spiritus­ forbudet og Paabudet om den fremrykkede Spilletid. Men Kalmans indsmigrende Melo­ dier trodsede alle Hindringer, og Operetten sej­ lede udenom alle Skær op mod de hundrede Opførelser.

Scalas Scene. De nyeste og mest moderne Teatre ude i Ver­ den har Elevatorscene, det vil sige en Scene i tre Etager. Er 1ste Akt forbi, trykker Maskinfolket paa en Knap, og 2den Akt glider fuldt færdig ned paa 1ste Akts Plads med Dekorationer og det hele, medens 1ste Akt gaar ned i Kælderen, hvor den forvandles til 3die Akt. Men Elevatorscenen kræver stor Plads, baade i Højden og Dybden. Saa er der Drejescenen, som vi kender fra »Det nye Teater«. Den er ogsaa praktisk og har sine store Fordele, men ogsaa den kræver vældige Rumforhold.----- Scalas Scene er vel bleven større end før, men der har hverken været Plads til Elevator- eller Drejescene. Og dog paastaar Konstruktøren, at den nuværende Scalascene med sine forskel­ lige Indretninger kan lave mere end noget andet Teater i Skandinavien af Trics og Dekorations- Nyheder. Hver Tomme Plads er taget i Brug til praktiske Indretninger og man har, som Direk­ tør W u lff udtrykker det, installeret alle mulige Narrestreger. Dekorationerne kan forsvinde i Gulvet, hvor man ønsker det. Der er indlagt Damp allevegne. Forsænkninger findes overalt. Midt paa Scenen og i hele dens Bredde findes et

Emilie Sannot

'-.I' - ■

'

,

’ ..

«■

* • ;Y" t

F ’i

.

• 4 ^

’i «

■•*: '■

;-1

•■«***.

k

'*»fV ■

•■;

'

Arne Wéi

-•

i

1

W

t

Gulnare Hajt

.

; •

■ I * « ®

Carl Johan Meinung

• 9 '

mægtigt Vandbassin med alle mulige elektriske Lyseffekter paa Forhaand installeret. Foroven, i Snoreloftet, er der indbygget et an­ det Bassin, saa stort, at det kan rumme et Nia- garavandfald, om det skal være. Prosceniet er fuldkommen forskydeligt, saa Sceneaabningen kan blive høj eller lav, bred el­ ler smal, akkurat som det paakræves. Selvfølgelig er der flyvende Ballet i Loftet, saa­ ledes at det er Smaating at svinge et Par Syl­ fider rundt i Luften. Og saa er der alle Direktør Wulffs Narrestreger, som det er forbudt at om­ tale. Han, som under primitive Sceneforhold var istand til at foranstalte Togsammenstød, saa det illuderede, vil i kommende Sæson med Tea­ termaler Carl Lunds Hjælp være i Stand til at »overgaa sig selv«. Naturligvis er der i Forbindelse med det kom­ binerede elektriske Projektøranlæg installeret et Par Maskinerier til levende Billeder, det ene bag Tilskuerpladsen, det andet i Baggrunden af Scenen til Fremstilling af drivende Skyer, Sol­ opgang, Maaneskin ogsaavidere. — ----- Hvad der imidlertid har langt den største In­ teresse for Teatrets Publikum: Ventilations­ systemet i Scala er forbedret indtil Fuldkom­ menhed. De kan ryge, mine Damer og Herrer, saa længe der er Tobak i Landet! Tekniker

M

»«»

Direktører, Digtere og —Carl Lund!

D a D irek tio n en for S ca la -T e a tre t bestem te s ig fo r U d g iv e ls e n af dette lille Skrift, stilled e H r. S k a a ru p een H o v e d b e ­ tin g e ls e : H an v ild e hver-

Direktør Frede Skaarup.

ken se sit N a v n e lle r sit B ille d e i B o g en ! O g saa v ild e H r . W u lff h e ller ikke m ed. D erm ed va r den T in g vedtaget.

Architekt Valdemar Schmidt.

Som nu A rb ejd e t skred frem i L ø b et af en U g es T id — Scalas H u s -D ig ­ tere o g Scalas H o f-B o g ­ tryk k er a rb ejd er i Scala- T em p o ! — viste det sig um u lig t at un dgaa at næ vn e N a v n e n e paa dem , d er g ru n d la gd e den h ele

Direktør Emil Wulff.

U d v ik lin g . D et b le v en U rim e lig h e d , at B illed er af dem , d er b y g g e d e H u ­ set, ikke sku ld e m ed i d en n e Bog. G an sk e vist er in g e n af D irek tø rern e paa la n gt næ r saa køn n e som T eatrets k v in d e lig e

Forfatteren Axel Andreasen.

o g m a n d lig e — H o ­ vedkræ fter, m en F o to gra ­ fens K un st er stor, o g efter at h a ve form in d sk et B il­ led ern e det m est m u lige, v o v e r R eda ktion en at sm u gle d em in d i Væ rket.

Forfatteren Johannes Dam.

S am tid ig b rin ge r vi saa et lille F oto af Teatrets A rch itekt, H r. V a ld em a r S chm id t. N a a r P u b li­ kum s B eu n d rin g fo r den S k ø n h ed o g K om fort,som er skabt i det n y e Scala, først er vakt, v il In teres­ sen fo r B yg h errern e ven - Forfatteren Alfred Kjerulf.

de s ig m od B ygm esteren . M a n v il sp ørge, h vo rd a n A rch itek ten v e l ser ud. H r. Skaarup d igted e o g H r. W u lff drøm te om en n y T ils k u erp la d s o g en større S cen e: H r.S chm id t g a v D ig t o g D røm Form .

Frk. Marianne Karsten.

O g S c a la s H u s-D ig tere, som h ar væ ret m ed fra den første D ag, fik O r­ d rer paa n y e Successer, paa R evu er m ed K ø b e n ­ h a vn e rv its e r o g F ilm s, o g paa O peretter m ed K ø-

Tegtieren H. E. Melchior.

b e n h a vn e rv is e r o g W ulff- ske N arrestreger. — D e d røm te o g d igted e, g a n ­ ske som de H e rre r D i­ rektører, o g h vad A n d re a ­ sen drøm te o g Johann es Dam d igted e o g A lfred K je ru lf d ram atiserede, g a v Scalas K ostum e-

Architekt Max Rée.

K om p o n ister architekto- nisk F orm . D røm m en e, D ig te n e o g D ram a ern e b le v til F igu rer, F arver o g fin e K læ d er, o g her va r Frk. K a rsten , H r. M elch ior o g H r. R ée M e ­ strene. — — — S cala-Teatret har væ ret b e røm m e tfo rs in e U d s ty r, fo r sin e sin d rig e o g im ­

Maleren Carl Lund.

p on eren d e S cen earran gem en ts, fo r sin e kostbare D ragter, sin æ gte S ilk e, sit tu n ge F lø jl. K u n d e det frem m e de g o d e F orm aa l, b le v der a ld rig sparet, o g d en n e F loth ed , som har vist sig at væ re fo rre t­ n in gsm æ ssig. h ø rer nu til Teatrets H u sord en . V ed a lle U d s ty rso verra sk elser paa S cala -Teatret har M a le re n C arl Lund væ ret K u lissen s, Sufittens o g det ø v r ig e S cen em a leris M ester. V ed U d sm y k n in g e n af den n y e T ils k u erp la d s har C arl L u n d staaet v e d A rch itek ten s Side, o g det p ra gtfu ld e Fortæ ppe, som er det, P u b lik um nu først o g frem m est v il b eund re, sk yld es C arl L u n d s b rede Pen sel. F or d en g e n ia le M esters d esvæ rre altfor fo rgæ n g e lig e K u n st i Teatrets T je n e s te m aa det væ re en Trøst, at T u sin d er, som a ld rig n a aed e at b liv e T ils k u e re i S a lon ern e fo r Kun st o g M a ­ leri, gen n em ham læ rer L o v e n e om F arvern es L iv o g L ysets L e g — paa Scalas S cen e!

Herrer:

Carl Alstrup. Lauritz O lsen. O scar Stribolt. H enry Seem ann. Arne W eel. Victor M ontell. Vilhelm Thom sen. Christian G jerland. O scar W allini. Axel Schultz. Em ilius Lindgreen,

Am elie K ierkegaard. O lga Sven dsen . M agna Redohl. Nina Som m erfeldt. Elisabeth Frederik­ sen. Gulnare H ojer. Em ilie Sannom . Zenia K ræ fting. V era Esbøl. Ragnhild Koefoed Ol­ sen. D agm ar Fibi. Jen n y Bredahl. K irsten Bentzen. W illi Jen sen . E lla Lovfeldt. Evelyn P ræ stegaard. O lga Nielson.

Lene Freiberg. Ketty Schltintz. Ingeborg N ielsen. L ise Banjo. V era B redstru p. Ellen M øller. Karen N ielsen. O lga L arsen . E lse ' B ergstrøm . Jon n a Hiil. Astrid Holm . Ellen Frederiksen. E v a Sørensen. N ana Søren sen . Ragnhild H ansen. Ella Mohr. Carla H øyer. Lonnie W indsor. Astrid Holm . E lse Cortz. Tone O lgaard. Viola Bentzen. Ellen P etersen. Ingeborg Jø rgen sen .

H erbert F riis. P eter D arnell. H ans Jan tzen . Frantz Stybe. Otto Gee. Chr. Am bye. Em il W ulff. Eigil Lund.

Kathrine W ulff. Gunhild Cortz. Karen Andersen.

Costumier: M arianne K arsten.

Teatermaler Carl Lund.

Kapelmester: Carl Johan M einung.

Suffløse: Julie W ills.

Maskinmester: A nders Andersen. Inspektører: K ierkegaard og Reingaard.

Belysningsmester: Knud P etersen.

Kasserer: G eorg L au gesen .