Dronning Louises Asylselskab - gennem 75 år efter elena

Det viste sig hurtigt, at samarbejdet blev meget frugtbart. I løbet af ganske kort tid blev vor institution så at sige bygget op på ny fra grunden, ikke alene hvad de ydre rammer angik - ombygning og modernisering af lokalerne under arkitekt Poul Mommes kyndige ledelse, anskaffelse af moderne beskæftigelsesmateriel m.m.m., men - hvad der var det aller­ vigtigste - også med hensyn til selve arbejdet med børnene, idet der her­ efter blev lagt overvejende vægt på det pædagogiske arbejde, der nu udføres af uddannede børnehavelærerinder. Samtidig blev vor økonomi helt omlagt. Medens vi hidtil - med en vis - vi må vist nu indrømme - lidt misforstået stolthed - havde forsøgt at klare os uden væsentlige tilskud fra det offentlige, kom vi nu ind under den almindelige ordning, hvorefter stat og kommune yder os et meget væsentligt tilskud - ordinært i alt 70 pct. - af vore udgifter, og ofte ekstraordinære til­ skud til særlige formål, alt med det meget kærkomne resultat, at vor økono­ mi nu er ubesværet, og at vi kan gøre for børnene, hvad tiden kræver. En af forudsætningerne for at alt dette kunne opnås var, at vi skaffede bedre plads til selve arbejdet med børnene, og derfor nedlagde vi den tidligere bolig på 1. sal i vort hus og inddrog hele etagen til brug for bør­ nene, hvis antal samtidig blev nedsat og nu er 101, fordelt over hele huset, medens vi tidligere som nævnt skulle huse 150-200 børn alene i stueetagen. Forandringen var total, og takket være Frobel-Højskolens initiativ gik vi ind til en mere tilfredsstillende og i økonomisk henseende betrygget til­ værelse. Om det daglige liv i vor institution, som det har formet sig siden 1943, og som det former sig i dag, vil vore børnehaveledere - også det gamle navn »asylmoder« blev moderniseret - siden 1943, praktikforstanderinde frøken Asta Jensen og vor nuværende leder, frøken Margrethe Hviid, for­ tælle nedenfor. Når vi ser tilbage over den tid, der er gået, må vi i ærbødig taknemmelig­ hed mindes, ikke alene vor første protektrice, dronning Louise, hvis ini­ tiativ og varme interesse for børnesagen vi skylder vor eksistens, men også alle vore kongelige protektorer. V i føler det som en stor ære, at det kongelige hus har fortsat traditionen fra den første tid til vore dage. Med stor taknemmelighed mindes vi også alle de mænd og kvinder, som var med til at grundlægge vor institution og føre den igennem mange svære år, og som derved skabte grundlaget for det, vi har i dag. Til slut vil vi rette en varm tak til vore medarbejdere af i dag og til alle institutioner og private, som ved tilskud, gaver i naturalier eller på anden måde yder vor institution støtte. Bestyrelsen.

8