Dronning Louises Asylselskab - gennem 75 år efter elena

et stykke tøj til hvert barn, det skulle være en overraskelse, en julegave; det var dejligt tøj, og det kom altsammen fra hendes hjem, hvor det blev syet med kærlighed og omtanke. Til hjælp havde fru Danstrup én syerske. Her i asylet var det ikke som så mange andre steder, hvor man havde en damekreds, som sørgede for gaverne, her var det en enkelt person, som påtog sig det store arbejde. Man var ikke i tvivl om den interesse, der lå bag den selvvalgte opgave og den personlige glæde, fru Danstrup følte ved at ordne disse gaver. V i havde heller ikke tidligere oplevet de mange kongebilleder på væggen; her var sket noget godt i en tid, da der blev bygget små og dårlige boliger på »Broerne«. Her var blevet tænkt på et fristed til børnene fra disse trange boliger — ofte med mange børn. Var det underligt, at vi kiggede op på billederne, og tit så jeg på Dronning Louises dejlige ansigt med det varme blik. Det faldt helt naturligt, at vi af og til, sædvanligvis på dronning Louises fødselsdag, fortalte de større børn om hende og husets tilblivelse. ' Jeg tror ikke, små børn vil huske det senere, men de kan måske have fået en fornemmelse af en god dronning med kærlige øjne. Ved siden af dronning Louise hænger naturligvis billedet af kong Christian d. IX ., men det var for svært for børn i den alder at finde ud af, hvem han var; han kunne blive til murermesteren, huset var jo blevet bygget! Hvordan var det så at begynde arbejdet i asylet? Børnene tog godt imod os, de nød det dejlige legetøj, der blev mulighed for at anskaffe, de boltrede sig med de mange skabende materialer; det hændte, de fandt os voksne for mærkværdige, alt var jo alligevel lidt anderledes, også fordi vi havde mere tid med den relativt gode hjælp, vi fik. En aktiv, stor dreng sagde en dag: »Nej, hvor er I altså sjove med det, I finder på.« Det var en ny og morsom oplevelse for os at møde disse friske børn, som nød friheden og alle de oplevelser, der nu kunne blive lejlighed til, og os voksne gav det fornyelse at være sammen mqd børn, som også så med nye øjne på beskæf­ tigelsesformer, der for dem var uordinære. Også forældrene så på den »nye tid« med imødekommenhed, måske med en vis afventende holdning; men mange af dem var straks fra starten gode medarbejdere. V i havde i nogle a f de første vintre et par diskussions­ grupper, hvor en sluttet forældrekreds forberedte sig hjemme og følte sig engageret i og medansvarlige for samtalerne i gruppen. Det var værdifuldt at opleve, både hvad forældrene kunne give af tid og allermest, hvad de indlevede sig i og delte ud af. Mine gode erfaringer i forældresamværet i Dronning Louises Asyl lærte mig noget om, hvad jeg senere ved studier i U.S.A. fik bekræftet, at forældre kan være meget mere med i arbejdet i børnehaven, end de sædvanligvis er herhjemme. Formodentlig vil der med

*5