Dronning Louises Asylselskab - gennem 75 år efter elena

flere kroner i min lønningspose er det, at jeg efter endt arbejdsdag har kraft tilovers til at være mor for mine piger.« Selv om disse små oplevelser og andre lignende ikke absolut er knyttet til en overgangstid fra asyl til børnehave, men findes i enhver børnehave, fik oplevelserne i den tid sin særlige værdi. De blev til de fælles interesser, der var med til at skabe samhørighed og forståelse mellem en stor gruppe forældre, børn og medarbejdere, der ikke tidligere havde haft noget fælles­ skab, men nu pludseligt kom hinanden ved. Da Dronning Louises Asyl i 1943 indledte samarbejde med Frobel- Højskolen, var det med den hensigt, at seminariet skulle være med til at omdanne asylet til en tidssvarende børnehave, og at den samtidig skulle benyttes som praktisk uddannelsessted for elever. Når jeg nu tyve år efter ser tilbage på den første tid i asylet, tænker jeg med nogen undren på, hvad de første elever fik ud af overgangstiden, men de »gik på med krum hals« og tog fat på de utallige opgaver sammen med det ansatte personale. De hjalp til - ikke bare med alle de pædagogiske opgaver, men også med alt det nye, der skulle ordnes midt imellem alle de håndværkere, som snart kom ind i billedet med den store reparation og ændring af huset/ som var nødvendig. Håndværkerne blev vore gode venner, og jeg tror, de kunne lide at arbejde mellem børnene, selv om det nok sommetider stjal lidt tid fra dem. Det var for os voksne en helt praktisk belæring om, hvor interesserede børnehavens større børn er i det samfund, de lever i, og hvordan det inspirerer dem i deres lege. Der blev snedkereret og tegnet, og emnerne til nærmere udform­ ning var nærliggende. Selv om der var roderi og besvær i denne overgangs­ tid, tror jeg, at den også gav de voksne elever noget. Når man får sin praktiske uddannelse til børnehavelærerinde, må man ofte tage vanskelige og besværlige situationer med. Tiden 1943-44 var i Dronning Louises Asyl ganske speciel, men elever kommer også i dag i deres praktiktid ud for vanskeligheder, sådan er livet inden for et hjems fire vægge, og sådan er det også i en institution. Gennem besværlige og vanske­ lige opgaver kan man tit lære en hel del, måske mest når man på egen hånd får lejlighed til at løse så mange af »knuderne«, som man nu er i stand til efter det trin, man er på i uddannelsen, og den personlige modenhed, man er i besiddelse af. Det var ikke underligt, at vi fandt Dronning Louises Asyl egnet som praktiksted, navnlig da Frobel-Højskolen ikke havde haft mulighed for at oprette egen øvelsesbørnehave, som så vanskeligt kan und­ væres ved et seminarium. Det er uden tvivl en side af uddannelsesspørgs­ målet, som endnu venter på en løsning. V i var derfor taknemmelige over a t møde stor velvilje og forståelse fra bestyrelsen i Dronning Louises Asyl for denne særlige opgave.

18