Dronning Louises Asylselskab - gennem 75 år efter elena

U de i vort asyl i Bjelkes Allé har vi hængende et billede af Dronning Louise, Kong Christian IX ’s gemalinde. Billedet har hængt der i vel et par generationer, og utallige er de børn, der har fået at vide, at den gamle dronning med de kloge, milde træk er den, vi kan takke for, at vort asyl blev oprettet. Det er nu mere end 75 år siden dette skete, og inden for bestyrelsen har vi syntes, at der kunne være lejlighed til at standse lidt op i det daglige arbejde og se tilbage på tiden, der gik, og mindes de mænd og kvinder, der satte den virksomhed igang, som vi har i dag. Derfor bliver vor beretning i år lidt længere end den plejer at være. Tanken om under mere organiserede former at gøre noget for børnene i de dårligst stillede samfundslag kom til os syd fra, og det må egentlig forbavse, at denne tanke at gøre noget for børnene i samfundet opstod så sent som i slutningen af det 18. århundrede. Det første egentlige børne- asyl blev oprettet i Tyskland i 1782. I Englands fabriksbyer blev oprettet børneasyler i begyndelsen af det 19. århundrede, og her i Danmark op­ rettedes det første børneasyl i 1828. Det* var den kraftige udvikling af industrien, indvandringen fra landet til byerne og de dårlige boligforhold i de hastigt opførte lejekaserner, der medførte en trang til, at der blev gjort noget for arbejderbefolkningens børn, som de ofte dårlige sociale og hygiejniske forhold gik ud over. Det blev mere og mere almindeligt at også kvinderne tog arbejde på fabrikkerne, og arbejderfamiliens børn var derfor ofte om dagen uden tilsyn. Det var vigtigt, at mødrene havde mulighed for at anbringe børnene et sted, hvor de under betryggende forhold var under opsigt, indtil mødrene kunne hente dem efter endt, arbejdstid, og her gjorde de asyler, der efter­ hånden blev oprettet, deres store gavn. Det var under meget beskedne forhold og med små midler disse asyler virkede, men de var til stor nytte, og man må med beundring tænke på det uegennyttige og dårligt lønnede arbejde, som blev udført a f de kvinder, der påtog sig ledelsen af disse asyler. Som sagt var det vor Dronning Louise, som jo var kendt for sine store interesser for sociale forhold og for asylsagen i særdeleshed, der tog initia-

3

Made with