082864377

Den foreløbige projekterede udformning af de her nævnte overordnede trafikled fremgår af kort 7. Primærgadenettet er for størsteparten tænkt som motorgader med motorbanerne liggende i midten af profilet og strækningsvis ude af niveau med det omgivende terræn. På begge sider af motorba­ nerne etableres parallelgader, der er ensrettede, og hvis opgave er at fungere som adgangsveje til bebyggelse, der grænser op til motorgadeanlæg­ get. Al til- og frakørsel til motorbanerne sker via ramper, der forbinder motorbanerne og parallel­ gaderne. Parallelgaderne, som påregnes at ligge i terræn, skal således sætte motorgaden og rampe­ anlægget i forbindelse med det øvrige gadenet. I tilfælde af trafiksammenbrud på motorbanerne fungerer parallelgaderne som omkørselsveje, lige­ som de fungerer som fremføringslinier for den lokale kollektive trafik og for cykle- og knallert­ trafikken. Det skal understreges, at lufthavnsvejen kan pa­ rallelforskydes, ligesom den viste udformning af primærgadenettet er foreløbig. Også for så vidt angår parallelgaderne, de store udfletninger og til- og frakørselsramperne kan tænkes andre ud­ formninger end de viste. Forslag til niveaukryds­ ning og signalregulering vil dog ikke kunne ak- cepteres, ligesom en vis minimal afstand mellem en tilkørselsrampe og en efterfølgende frakørsels­ rampe må tilstræbes (400 m). Der må lægges vægt på, at primærgadenettet ud­ formes og tilpasses den omkringliggende bebyg­ gelse på en sådan måde, at der dels opstår færrest mulige støjulemper for beboelsesområderne, dels sikres en for det samlede boligbyggeri bedst mulig æstetisk fremtræden. Såfremt konkurrencedeltagerne fremkommer med forslag til forsænkede, muligvis overdækkede an­ læg, eventuelt til anlæg i flere planer, må forud­ sætningen være, at disse forslag kan realiseres på økonomisk forsvarlig måde. d) Lokale trafikforbindelser. Ud (jyer det foran beskrevne primærgadesystem må der regnes med etablering af lokale forbin­ delser mellem bebyggelsen i konkurrenceområdet og naboområderne til alle sider. Det vil således antagelig blive nødvendigt at eta­ blere en lokal forbindelse mellem fælledarealet og naboområdet mod vest: d. v. s. Vesterbro. Dette kan ske ved bygning af en bro i Dybbølsbroliniert. Forbindelsen mellem fælledområdet og nabo­ området mod øst — de tætbebyggede bolig- og erhvervskvarterer omkring Amagerbrogade - kan etableres gennem udbygning af Peder Lykkes Vej-linien fra fælledområdet til Italiensvej. Fælledarealets forbindelse med naboområdet mod nord kan etableres gennem en udbygning af Artil­

lerivej eller ved anlæg af en tilsvarende ny nord- sydgående vej.

B. Bebyggelse. Til støtte for gennemgangen i det følgende hen­ vises til det allerede tidligere omtalte kort 2. a) 1 det nordligste område mellem slatsarealerne og den indre ringgade må tilvæksten af arbejds­ pladser begrænses til virksomheder, hvis tilknyt­ ning til City er uomgængelig nødvendig. Herud over påregnes området anvendt til boligbebyg­ gelse. I den forbindelse skal gøres opmærksom på, at Islands Brygge, der grænser umiddelbart op til konkurrenceområdet, er underforsynet med fæl­ lesanlæg, bl. a. mangler en skole. Den påtænkte boligbebyggelse på den nordligste del af konkur­ renceområdet i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på Islands Brygge vil imidlertid også skabe et mere tilfredsstillende opland for Islands Brygges betjening med institutions- og fælles­ anlæg. Det er dog en forudsætning, at der inden for det her omhandlede område i overensstemmelse med den under punkt 3 B omtalte overenskomst med staten sikres 10 ha til udvidelse af statsinstitutio­ ner og statskontorer med særlig tilknytning til centraladministrationen på Slotsholmen. Disse 10 ha skal knyttes umiddelbart til de arealer, der anvendes af Ny Tøjhus, Artillerivejens kaserne og Statens Seruminstitut. b) De dele al konkurrencearealet, der ligger mel­ lem den indre ringgade og Sjællandsbroen , har en tilsvarende afstand fra City som de centrale dele af brokvartererne. Den principielle general­ planmæssige målsætning for disse brokvarterer er, at de ved en byfornyelse skal opretholdes som boligområder med nødvendige fællesanlæg og grønne områder og med en så høj udnyttelsesgrad, som det i bolig- og bebyggelsesmæssig henseende iøvrigt er forsvarligt. Denne del af konkurrencearealet går naturligt ind i ringen af brokvarterer. Med den her skitse­ rede udbygning af hovedtrafiknettet bør området derfor rumme en stor del af arealets boligbebyg­ gelse og tillige bidrage til, at nabobydelenes park­ behov dækkes, jfr. punkt 5 C, ligesom visse insti­ tutioner kan komme i betragtning jfr. næste afsnit. c) Området mellem Sjællandsbroen og Svcriges- forbindelsen. Kommunalbestyrelsen har i princippet vedtaget at begrænse erhvervsudviklingen i visse dele af den københavnske bykerne og i stedet at fremme op­ førelsen af nye erhvervs- og institutionscentre i et bælte langs den ydre primære ringgade og en tæt op ad denne liggende ny S-banering.

12