082864377

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

O 1*) r7 1

" 5

—

6 f

c 3 < r

^

Offentlig nordisk ide-konkurrence om forslag til udnyttelsen af et område på ca. 1.200 ha beliggende på Vestamager

K Ø B E N H A V N S R Å D H U S RédhiMblblloMktt MdhutplidMn 1 1898 K»b»nhivn V TU. »389 9887

K ko benhavns kom m u n e s biblioteker

FAGSAL E Kultorvet 2 1175 København K

x X

I N D H O L D

Oplysninger 1. Almindelige synspunkter ......................... 2. Konkurrencens formål .............................. 3. Konkurrenceområdet ................................ 4. De tilgrænsende områder ......................... 5. Generalplanmæssige og byplanmæssige forudsætninger ........................................... 6. Boligområdernes udformning .................. 7. Arealkrav .................................................... Betingelser 8. Ret til deltagelse ........................................ 9. Konkurrencens grundlag .......................... 10. Vedrørende forslagene ............................. 11. Ufravigelige krav ....................................... 12. Bedømmelse og præmier ....................... 13. Konkurrenceudskriverens og deltagernes rettigheder .................................................. 14. Udstilling .................................................... 15. Regler for tvistigheders afgø relse........... 16. Forespørgsler .............................................. 17. Udlevering af bilag ...................................

Dommerkommiteen

Københavns kommune indbyder herved til en offentlig nordisk idé-konkurrence om forslag til udnyttelsen a f et område på ca. 1 . 2 0 0 ha beliggende på Vestamager.

O P L Y S N I N G E R

Først i løbet af det sidste årstid er usikkerheden omkring Vestamagers udviklingsmuligheder i det væsentligste blevet fjernet. Der kan nu regnes med, at de store militære områder, der er belig­ gende her, efterhånden inddrages til byformål. I december 1963 er militærets frigivelse af Ama­ ger Fælled blevet bekræftet, og i september 1964 er der afsluttet en overenskomst mellem staten og kommunen, der forudsætter, at den i Københavns kommune beliggende del af inddæmningen i Kal­ vebod Strand vil blive frigjort af militæret senest i begyndelsen af 70 erne. Samtidig er de ud for Amager Fælled beliggende vand- og landarealer af Københavns Havn blevet overdraget til Køben­ havns kommune. Gennem de trufne aftaler er der sikret arealer på ialt ca. 1.200 ha, og København er herved - i modsætning til de fleste andre storbyer - i den gunstige situation, at man igen har store forholds­ vis centralt beliggende arealer, der kan udnyttes til skabelse af en ny bydel. Da staden København iøvrigt dækker godt 7.000 ha, udgør de ubebyg­ gede arealer, som nu vil blive til rådighed, ikke mindre end omkring 15 °/o af byens samlede om­ råde. Den nordligste del af de ca. 1.200 ha ligger kun knap 2 km fra såvel Rådhuspladsen som Kgs. Nytorv.. De nye muligheder, der åbner sig, har medført, at bystyret i forståelse med staten har besluttet at indbyde til en kokurrence om forslag til udnyt­ telse af det ca. 1.200 ha store areal. Bystyret føl­ ger hermed - alle forskelligheder iøvrigt ufortalt - samme fremgangsmåde, som blev benyttet efter indlemmelserne omkring århundredeskiftet. Den­ gang blev der også udskrevet en konkurrence. Gennem konkurrencen ønsker udskriveren først og fremmest at få belyst mulighederne for at skaffe nye boligområder indenfor kokurrenceom- rådet. Dette vil åbne øgede muligheder både for en fremskyndet sanering i de ældre og tæt befol­ kede kvarterer i byen og for at alhjælpe det pres på det københavnske boligmarked, der efter al sandsynlighed også må forventes fremover. Det må endvidere forudsættes, at der på konkur­ renceområdet reserveres plads til parker og

1. Almindelige synspunkter. Omkring århundredskiftet fik Københavns kom­ mune sit areal tredoblet ved indlemmelsen af Brønshøj, Valby og Sundbyerne. Da de pågæl­ dende områder stort set var ubebyggede, betød disse indlemmelser, at København i de følgende årtier kunne gennemføre et byggeri af en sådan størrelsesorden, at der ikke blot kunne skaffes bo­ liger til væksten i den eksisterende befolkning, men også til et betydeligt antal tilflyttere. Omkring 2. verdenskrig var de indlemmede om­ råder i hovedsagen udbyggede, og efter 1950 er befolkningstilvæksten i København blevet afløst af en befolkningstilbagegang, som man kender i de mere centrale dele af de fleste andre storbyer. Ved udarbejdelsen af generalplanen for Køben­ havn (1954) blev det fremhævet, at den væsent­ ligste opgave fremover måtte blive fornyelsen af den bestående boligbestand. Opslidte boliger måtte erstattes med nye, og forældede boliger - ikke mindst i brokvartererne - måtte omdannes eller moderniseres. Samtidig gjaldt det om at skabe bedre boligkvarterer, befriet for generende virksomheder og uvedkommende trafiklinier og med bedre adgang til friarealer, til skoler og andre fællesanlæg. Udviklingen af nye boligkvar­ terer forudsattes i hovedsagen at foregå udenfor Københavns kommune. I denne forbindelse skal nævnes, at i egnsplan­ arbejdet i Storkøbenhavn er hovedvægten lagt på udviklingen af nye boligkvarterer i de vestlige og sydlige omegnskommuner, i hvert fald til om­ kring 1970, jfr. »1. etapeplan«, udarbejdet på grundlag af den i 1960 udsendte principskitse for udviklingen til 1980. I generalplanen for København nævnes, at der er enkelte større frie arealer tilbage, især på Vest­ amager, men disses udnyttelse stod på daværende tidspunkt hen i en uvis fremtid. Dette har dog ikke hindret, at der fortsat er arbejdet med skitser til udnyttelsen. Der kan således henvises til beret­ ningen fra stadsingeniørens direktorat for 1961/ 62: Amagers udvikling og fremtid.

5

III. For den del af konkurrenceområdet, der lig­ ger syd for den kommende Sveriges-forbindelse, ønskes udarbejdet en dispositionsplanskitse, der angiver udnyttelsen i hovedtræk. Det forudses, at dette skitseforslag udarbejdes på baggrund af en samlet vurdering af udnyttelsen af såvel de kø­ benhavnske arealer som de tilstødende ubebyg­ gede områder i Tårnby kommune og de lavtvan- dede områder mellem Amager og Sjælland. Af kort 2 fremgår den opdeling af konkurrence­ området, der danner baggrund for ovennævnte målsætning. Opdelingen er i hovedsagen baseret på vigtigere vejforbindelser. Det skal tilføjes, at det er hensigten, at der snarest skal påbegyndes en udbygning af en del af de arealer, der ligger nord for Sjællandsbroen, medens forslagene til en videre udbygning syd for Sjællandsbroen og især syd for Sveriges-forbindelsen må indgå i overvejelserne i forbindelse med det fortsatte egnsplansarbejde i Storkøbenhavn. 3. Konkurrenceområdet. A. Afgrænsning. Konkurrencearealernes afgrænsning er vist på kort 2. Den overvejende del af konkurrenceområdet ud­ gøres af Amager Fælled, de vest herfor liggende vand- og landarealer samt den i Københavns kom­ mune liggende del af inddæmningen i Kalvebod Strand. Udover de ovennævnte arealer er det fundet hen­ sigtsmæssigt at inddrage de nord for Amager Fæl­ led mod Amager Boulevard liggende statsarealer. Forudsætningen herfor er dog, at arealerne ved planlægningen udlægges til statsformål, jfr. punkt 5. B.a. Det drejer sig om de arealer, der i øjeblik­ ket benyttes af Seruminstituttet, Ny Tøjhus og Artillerivejens kaserne. Endelig er der under konkurrenceområdet ind­ draget de arealer inden for Københavns kom­ mune, der er beliggende på begge sider af Konge­ lundsvejen syd for Sveriges-forbindelsen. B. Ejerforhold. Ved overenskomst af 1939 blev der for Amager Fælled aftalt et sameje (fælleseje) mellem staten og Københavns kommune. Det er i overenskom­ sten forudsat, at arealet kan inddrages til bebyg­ gelse, efterhånden som det frigives fra militærets anvendelse. Frigivelsen er bekræftet ved en over­ enskomst af december 1963. Arealet er på ca. 260 ha. Vand- og landarealerne vest for Amager Fælled er erhvervet af Københavns kommune ved en overenskomst med Københavns havn i indevæ­

idrætsanlæg m. v., og at disse dimensioneres også med henblik på behovet i de tilgrænsende bydele. Desuden må der ved udnyttelsen af arealerne an­ vises plads for de centerfunktioner, som er en for­ udsætning for udviklingen af et tidssvarende by­ samfund, der både som hovedstad og internatio­ nalt handels- og kulturcenter kan hævde sig i den europæiske konkurrence. Der må herunder anvises plads til et regionalt forretningscenter også bereg­ net på kunder både fra det øvrige Amager og fra Sverigessiden (ny Øresundsbro) og til særlige in­ stitutioner i overensstemmelse med de under punkt 7 nævnte arealkrav. Der kan endelig blive tale om at holde visse area­ ler i reserve til fremtidig anvendelse. Det er derimod ikke tanken, at der indenfor kon­ kurrenceområdet skal placeres industri, idet der til denne fremskaffes udvidelsesarealer på Sjæl­ land, bl. a. ved den igangværende inddæmning ud for Avedøre Strand. Det bemærkes, at konkurrenceområdet mod syd afgrænses af den lineært trukne kommunegrænse. En stor del af inddæmningen i Kalvebod Strand er imidlertid beliggende i Tårnby kommune, og det vil være ønskeligt, at konkurrencedeltagerne tager dette areal i betragtning, ligesom der kan tages hensyn til, at der senere må forventes en yderligere inddæmning af Kalvebod Strand på Sjællandssiden. Dette vil i forbindelse med flere tværforbindelser mellem Amager og Sjælland medføre, at hele sektoren mellem de bebyggede områder på Sjælland og på Amager får en ny status i egnsplanmæssig henseende. I. For den del af konkurrenceområdet, der a f­ grænses mod syd af en kommende Sveriges-for- bindelse, ønskes fremskaffet et forslag til en di­ spositionsplan, der kan danne grundlag for den videregående partielle planlægning indenfor om­ rådet. * II. For den del af det under I omtalte område, der ligger nord for forbindelsen over Sjællands­ broen, ønskes tillige udformet en bebyggelsesplan, der kan danne grundlag for detailplanlægningen af nye boligkvarterer med lokale butiks- og insti­ tutionsområder samt rekreationsområder m. v. Der ønskes dog ikke udarbejdet bebyggelsesplan for arealer - jfr. afsnit 5. B.a., - der udlægges til statsformål. Konkurrencedeltagerne kan iøvrigt - hvis det skønnes formålstjenligt, bl. a. under hen­ syntagen til dette områdes nøje sammenhæng med tilgrænsede områder —i det hele undlade at ud­ forme bebyggelsesplan for det nordligste område indenfor den indre ringgade. 2. Konkurrencens formål. Konkurrencen har følgende formål:

6

bræmme langs det inddæmmede areals vestside. Havnen har tilkendegivet, at det fremtidige ejer­ forhold for dette bælte senere kan tages op til forhandling eventuelt i forbindelse med opfyld­ ninger på den anden side af sejlløbet. Havnen har derfor godkendt, at den dispositionsplan, der skal danne grundlag for detailplanlægningen af den bymæssige udvikling på Vestamager, også kan omfatte det pågældende areal. Endelig kan oplyses, at enkelte af arealerne ved Kongelundsvejen er privat eje. Ejerforholdene for hele konkurrenceområdet er angivet på kort 3. C. Terræn, bundforhold og afvanding rn. v. Størstedelen af konkurrenceområdet ligger ret lavt, og væsentlige dele ligger hen som græs- og engområder, enkelte steder med en spredt bevoks­ ning af buske og lave træer. På dele af fælledarealet er en opfyldning igang med dagrenovation og byfyld, der sine steder når op til omkring kote 5. En del af det fra havnen overtagne areal er stadig fladvand.

rende år. Arealet kan eventuelt senere overdrages til det ovennævnte sameje. Arealet er på ca. 130 ha. Inddæmningen i Kalvebod Strand ejes af staten, men der er mellem staten og Københavns kom­ mune i september i år opnået enighed om at ind­ drage den i København beliggende del af ind­ dæmningen under det ovennævnte sameje, efter­ hånden som arealet kan frigives af militæret. Dette ventes at ske senest i begyndelsen af 70’erne. Arealet er på ca. 775 ha. Ejerforholdene inden for konkurrenceområdet gør, at de konkurrerende kan betragte området som et samlet planlægningsområde . Der skal dog gøres opmærksom på følgende: Statsarealerne nord for Amager Fælled skal som nævnt under punkt 3 A forbeholdes statsformål. 1 umiddelbar tilknytning til disse arealer skal der endvidere på den nordlige del af Amager Fælled reserveres 10 ha til statsformål. Herudover skal der andetsteds inden for samejearealerne reser­ veres 30 ha til statsformål. Efter samejeoverenskomsten af 1939 har Køben­ havns havn ret til at anvende en 100 m bred

Det er imidlertid nødvendigt, at områdernes af­ vanding og kloakering m. v. sker på en økonomisk forsvarlig måde og indgår som led i en tilfreds­ stillende, samlet plan. D. Lufthavnen. På kort 5 er angivet de højdebegrænsninger, der er gældende af hensyn til indflyvningen til Ka­ strup lufthavn. De konkurrenrende kan iøvrigt ved forslagenes udformning gå ud fra, at der ikke vil ske yderli­ gere udbygning af den nuværende Kastrup luft­ havn. Der må forudses en - eventuel gradvis - flytning af lufthavnen, således at i alt fald selve konkurrenceområdet ikke vil blive yderligere be­ rørt af højdebegrænsninger, ligesom der kan ses bort fra støj zoner.

Det inddæmmede areal er tørlagt i årene 1941- 1955. Kun få steder når terrænet op over kote 2, og arealet er mod Kalvebod Strand begrænset af et dijje, der i den københavnske del når op til kote 6. De i teksten indsatte fotografier giver indtryk af arealerne og disses omgivelser. For det nordlige områdes vedkommende angiver kurverne på kort 4 den faste bunds beliggen­ hed, medens denne for det sydlige områdes ved­ kommende må betragtes som liggende i terræn. Det har hidtil været betragtet som en forudsæt­ ning for byggeri på konkurrencearealerne, at der fandt opfyldning sted indtil min. kote 2,0. Andre muligheder kan belyses af de konkurrerende, ikke mindset for arealerne syd for Sjæl landsbroen og for de fra Københavns havn erhvervede arealer.

8

4. De tilgrænsende områder. A. Mod Øst.

B. Mod syd. De godt 1.400 ha af Kalvebod inddæmningen, der ligger i Tårnby kommune, svarer, hvad bundfor­ hold o. lign. angår, til den del af Kalvebod ind­ dæmningen, der er beliggende i Københavns kom­ mune. Der har endnu ikke været forhandlet mel­ lem staten og Tårnby kommune om frigivelse af dette areal fra den militære anvendelse. Tårnby kommune har imidlertid i september 1964 rettet henvendelse til staten om sådanne forhandlinger. De foreliggende oplysninger tyder på, at i alt fald størstedelen af arealet vil kunne frigives nogen­ lunde samtidig med den del af Kalvebod ind­ dæmningen, der ligger i Københavns kommune. C. Mod vest. En eventuel inddæmning af vandarealerne vest for sejlrenden gennem Kalvebod Strand befinder

Arealerne mellem Digevej og Røde Mellemvej — fra Grønjordsvej til kommunegrænsen - er i dag udnyttet, dels til blandet bebyggelse, dels til villabebyggelse eller kolonihaver. Længere mod øst - mellem Røde Mellemvej og Englandsvej - ligger et areal, der skal udnyttes til etageboliger efter en af borgerrepræsentationen vedtagen bebyggelsesplan. Bebyggelsen vil om­ fatte ca. 1.600 lejligheder og ventes påbegyndt i 1965. Sundholm-arealet og det umiddelbart syd herfor til Peder Lykkes Vej liggende ubebyggede område agtes reserveret henholdsvis til sociale institutio­ ner og til etagehusbebyggelse, og en bebyggelses­ plan er under udarbejdelse.

9

Hvorvidt den nye forbindelser mellem Amager og Sjælland skal gennemføres som højbroer, som tunneler eller som faste eller oplukkelige lavbroer med bekvemmere færdselsafvikling, er der ikke taget stilling til. b) Anlæg for kollektiv trafik. 1 forbindelse med planer for udbygningen af det københavnske bybanenet er der planlagt en tun- nelbanelinie fra det centrale område under hav­ nen og langs Amagerbrogade. Det er tanken fra denne linie at afgrene en linie til en nord-syd- gående bybane igennem konkurrenceområdet og med mulighed for en videreføring ned over ind­ dæmningen i Kalvebod Strand. På kort 6 er vist to forskellige muligheder for afgrening fra den nævnte linie. Der er ikke taget stilling til denne banes detaljerede linieføring eller højdebeliggenhed. På kortet er ligeledes skitseret muligheden for en baneforbindelse til Sverige, hvortil areal ønskes reserveret. Herudover må området tænkes betjent med bus­ linier i hovedsagen forløbende ad nedennævnte På Amager omfatter dette net en vej —i forlæn­ gelse af en fremtidig fast Sveriges-forbindelse (bro-tunnel) - tværs over Amager og Kalvebo­ derne til Sjælland med tilknytning til fjernveje mod vest og nord. Denne vej har således en vigtig fjerntrafikal funktion. Herudover omfatter pri­ mærgadenettet på Amager 2 ringgader og 2 radi­ algader. Den nordlige ring er en fortsættelse af den indre ringgade langs Søerne via Halmtorvet, Islands Brygge til Prags Boulevardlinien. Den anden ring forløber fra Sjællandsbroen over Vej- lands Allé til Østamager. Den ene radial følger Strandvejen på Østamager, den anden - den så­ kaldte lufthavnsvej - skal placeres på fælled­ arealet. Primærgadenettets funktion er at forbinde byens boligkvarterer med bycentret, havnen og andre større koncentrationer af arbejdspladser samt med fjerntrafikforbindelserne. Herved tænkes lokal­ nettet aflastet for den del af biltrafikken, som har gennemgående karakter i forhold til de enkelte boligområder og lokale butiksstrøg. Specielt skal bemærkes, at den indre primærgade- rings forbindelse til lufthavnsvejen på tværs af havnen indgår som en af de første etaper i udbyg­ ningen af primærgadenettet. Gennemførelsen er en forudsætning for et byggeri på fælledarea­ lerne, og forbindelsen er da også opført på kom­ munens 5-årige investeringsplan. primærgadenet. c) Primærgader. Som vist på kort 7 er der inden for Københavns området planlagt et net af primære gader af høj trafikal standard.

sig foreløbigt på overvejelsernes stadium. Det skal dog understreges, at Københavns havn allerede foretager visse opfyldninger på den nordligste del af dette vandområde. Såfremt inddæmningen i den vestlige del af Kal­ vebod Strand skal gå ud over kommunegrænsen, f. eks. så langt mod syd, at der sker en tilslutning til den nordlige del af Avedøre inddæmningen, forudsætter dette - udover en kgl. bevilling - for­ handlinger med Hvidovre kommune, ligesom der er hensyn at tage til private lodsejere. Endelig skal der for så vidt angår området ved Islands Brygge, henvises til de senere bemærk­ ninger under punkt 5. B.a. Bebyggelsen i den nordlige del af dette område er iøvrigt overve­ jende boligbebyggelse i etageejendomme, medens den sydlige del — indtil linien Halfdansgade- Leifsgade-Gullfossgade - er udlagt som industri­ område. Udnyttelsen af det ca. 1.200 ha store konkurrence­ område må tænkes at ske i etaper og over en å r­ række. For udviklingen af de nordlige dele af konkurrenceområdet er i det følgende opstillet en række konkrete generalplanmæssige forudsætnin­ ger. For den sydlige del af området kan der ikke på tilsvarende måde opstilles generalplanmæssige forudsætninger, men udskriveren ønsker gennem konkurrencen at få forslag, der belyser mulig­ hederne for områdets udnyttelse. 5. Generalmæssige og byplanmæssige forudsæt­ ninger. I de hidtidige planer for byens og egnens udvik­ ling har det været en forudsætning for en større byudvikling på Amager, at der blev etableret bedre trafikale forbindelser mellem Sjælland og Amager. Trods visse indskrænkninger i byudviklingen har der dog været en fortsat forøgelse både af beskæf­ tigede og bosatte på Amager, og dette —i forbin­ delse med den kraftigt stigende motorisering - har forstærket behovet for flere forbindelser over havnen. Sjællandsbroens åbning i 1959 medførte en midlertidig aflastning af de centrale brofor­ bindelser, men fremover må der forudsættes flere faste forbindelser syd for Sjællandsbroen. Mulig­ hederne herfor skulle også være tilstede, idet der sandsynligvis kun vil blive bibeholdt et smalt sejlløb for mindre både og til friskning af vandet i havnen. Nye tværforbindelser syd for Sjællandsbroen vil dog ikke kunne ophæve det voksende behov for centrale forbindelser mellem Langebro og Sjæl­ landsbroen. A. Trafikanlæg. a) Forbindelse over havnen.

Den foreløbige projekterede udformning af de her nævnte overordnede trafikled fremgår af kort 7. Primærgadenettet er for størsteparten tænkt som motorgader med motorbanerne liggende i midten af profilet og strækningsvis ude af niveau med det omgivende terræn. På begge sider af motorba­ nerne etableres parallelgader, der er ensrettede, og hvis opgave er at fungere som adgangsveje til bebyggelse, der grænser op til motorgadeanlæg­ get. Al til- og frakørsel til motorbanerne sker via ramper, der forbinder motorbanerne og parallel­ gaderne. Parallelgaderne, som påregnes at ligge i terræn, skal således sætte motorgaden og rampe­ anlægget i forbindelse med det øvrige gadenet. I tilfælde af trafiksammenbrud på motorbanerne fungerer parallelgaderne som omkørselsveje, lige­ som de fungerer som fremføringslinier for den lokale kollektive trafik og for cykle- og knallert­ trafikken. Det skal understreges, at lufthavnsvejen kan pa­ rallelforskydes, ligesom den viste udformning af primærgadenettet er foreløbig. Også for så vidt angår parallelgaderne, de store udfletninger og til- og frakørselsramperne kan tænkes andre ud­ formninger end de viste. Forslag til niveaukryds­ ning og signalregulering vil dog ikke kunne ak- cepteres, ligesom en vis minimal afstand mellem en tilkørselsrampe og en efterfølgende frakørsels­ rampe må tilstræbes (400 m). Der må lægges vægt på, at primærgadenettet ud­ formes og tilpasses den omkringliggende bebyg­ gelse på en sådan måde, at der dels opstår færrest mulige støjulemper for beboelsesområderne, dels sikres en for det samlede boligbyggeri bedst mulig æstetisk fremtræden. Såfremt konkurrencedeltagerne fremkommer med forslag til forsænkede, muligvis overdækkede an­ læg, eventuelt til anlæg i flere planer, må forud­ sætningen være, at disse forslag kan realiseres på økonomisk forsvarlig måde. d) Lokale trafikforbindelser. Ud (jyer det foran beskrevne primærgadesystem må der regnes med etablering af lokale forbin­ delser mellem bebyggelsen i konkurrenceområdet og naboområderne til alle sider. Det vil således antagelig blive nødvendigt at eta­ blere en lokal forbindelse mellem fælledarealet og naboområdet mod vest: d. v. s. Vesterbro. Dette kan ske ved bygning af en bro i Dybbølsbroliniert. Forbindelsen mellem fælledområdet og nabo­ området mod øst — de tætbebyggede bolig- og erhvervskvarterer omkring Amagerbrogade - kan etableres gennem udbygning af Peder Lykkes Vej-linien fra fælledområdet til Italiensvej. Fælledarealets forbindelse med naboområdet mod nord kan etableres gennem en udbygning af Artil­

lerivej eller ved anlæg af en tilsvarende ny nord- sydgående vej.

B. Bebyggelse. Til støtte for gennemgangen i det følgende hen­ vises til det allerede tidligere omtalte kort 2. a) 1 det nordligste område mellem slatsarealerne og den indre ringgade må tilvæksten af arbejds­ pladser begrænses til virksomheder, hvis tilknyt­ ning til City er uomgængelig nødvendig. Herud over påregnes området anvendt til boligbebyg­ gelse. I den forbindelse skal gøres opmærksom på, at Islands Brygge, der grænser umiddelbart op til konkurrenceområdet, er underforsynet med fæl­ lesanlæg, bl. a. mangler en skole. Den påtænkte boligbebyggelse på den nordligste del af konkur­ renceområdet i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på Islands Brygge vil imidlertid også skabe et mere tilfredsstillende opland for Islands Brygges betjening med institutions- og fælles­ anlæg. Det er dog en forudsætning, at der inden for det her omhandlede område i overensstemmelse med den under punkt 3 B omtalte overenskomst med staten sikres 10 ha til udvidelse af statsinstitutio­ ner og statskontorer med særlig tilknytning til centraladministrationen på Slotsholmen. Disse 10 ha skal knyttes umiddelbart til de arealer, der anvendes af Ny Tøjhus, Artillerivejens kaserne og Statens Seruminstitut. b) De dele al konkurrencearealet, der ligger mel­ lem den indre ringgade og Sjællandsbroen , har en tilsvarende afstand fra City som de centrale dele af brokvartererne. Den principielle general­ planmæssige målsætning for disse brokvarterer er, at de ved en byfornyelse skal opretholdes som boligområder med nødvendige fællesanlæg og grønne områder og med en så høj udnyttelsesgrad, som det i bolig- og bebyggelsesmæssig henseende iøvrigt er forsvarligt. Denne del af konkurrencearealet går naturligt ind i ringen af brokvarterer. Med den her skitse­ rede udbygning af hovedtrafiknettet bør området derfor rumme en stor del af arealets boligbebyg­ gelse og tillige bidrage til, at nabobydelenes park­ behov dækkes, jfr. punkt 5 C, ligesom visse insti­ tutioner kan komme i betragtning jfr. næste afsnit. c) Området mellem Sjællandsbroen og Svcriges- forbindelsen. Kommunalbestyrelsen har i princippet vedtaget at begrænse erhvervsudviklingen i visse dele af den københavnske bykerne og i stedet at fremme op­ førelsen af nye erhvervs- og institutionscentre i et bælte langs den ydre primære ringgade og en tæt op ad denne liggende ny S-banering.

12

Sjællandsbroen indgår som led i denne ydre pri­ mære ringgade og forbinder dele af konkurrence­ området med ringen af nye centre. Den fremtidige Sveriges-vej vil give denne del af arealet en tilknytning til fjerntrafikken og dermed særlige regionale beliggenhedsværdier. Større institutioner og offentlige anlæg, som be­ tjener mere end et lokalt opland, og som kræver gode trafikale forbindelser til hele egnen, bør fortrinsvis placeres i denne del af konkurrence­ området eller eventuelt umiddelbart nord for Sjællandsbroen. Endvidere må der indenfor området placeres et større indkøbscenter. Amagerbrogade har på den inderste strækning - fra Englandsvej til Amager Boulevard - Amagers eneste større koncentration af forretninger med udvalgsvarer. Det store antal servicevirksomheder og institutioner, der tillige er samlet her, gør dette strøg til et overordnet center for Amagers ca. 150.000 indbyggere (ekskl. Christianshavn). Med den øgede gadetrafik og et stigende antal bilkunder vil betjeningsmulighederne i dette cen­ ter næppe fremover blive tilfredsstillende, og der

vil derfor vanskeligt —selv med de nødvendige trafikforbedringer - kunne betjenes mere end den eksisterende befolkning på ca. 90.000 indbyggere, som findes i oplandet nord for den fremtidige primære ringgade til Sjællandsbroen. Amagers øvrige ca. 60.000 indbyggere foruden den kom­ mende tilvækst både på Vestamager og i de syd­ lige kommuner må forventes at skulle betjenes med overordnet service- og udvalgsvarevirksom­ heder i et nyt, stort center på konkurrencearealet. Et sådant center vil også kunne få en særlig be­ tydning i forbindelse med den kommende Øre­ sundsbro. Ved udformningen af forslagene til det nye for- retnigscenter må der lægges vægt på en hensigts­ mæssig trafikafvikling. Der må regnes med et stort antal bilkunder og som følge heraf med et betydeligt parkeringsareal eventuelt i form af parkeringshuse m. v. Indenfor centret må de væ­ sentligste bygninger - anlæg - kunne nås indenfor gåafstand, og det vil herudover være ønskeligt, at der skabes en sådan kontakt med omliggende kvarterer, at centret også kan virke tiltrækkende udenfor forretningstid.

' 3

nogen væsentlig bebyggelse inden for konkurren­ ceområdet, har anmeldt et betydeligt arealbehov, dog delvis til erstatning for en eventuel nedlæg­ gelse af idrætsanlæget ved Kløvermarksvej (Ghri- stianshavns Fælled), hvorom der ikke er taget stil­ ling. Sluttelig skal opmærksomheden henledes på be­ hovet for friluftsbade. Disse kan tænkes placeret såvel inden for parkerne som inden for idræts­ arealerne. 6. Boligområderties udformning. Som fremhævet under de almindelige synspunk­ ter, er det konkurrenceudskriverens ønske, at det - med tilhørlig hensyntagen til de formål, der samtidig skal tilgodeses - væsentligt må være boliger, der placeres inden for det ca. 1.200 ha store konkurrenceområde. Konkurrenceudskrive­ ren ønsker gennem konkurrencen først og frem­ mest at få belyst mulighederne for at skabe nye boligområder, der ikke blot tager sigte på dagens behov, men også på fremtidens. A. Lejlighedstyper. Ved planlægningen af boligområderne må kon­ kurrencedeltagerne sigte mod, at de nye kvarterer skal have en alsidig befolkningssammensætning. Det må tillægges en særlig vægt, at der i de nye kvarterer skaffes boligmuligheder for de årgange, der under de nuværende forhold på boligmarkedet i betydeligt antal flytter fra Københavns kom­ mune (25-45 år). Disse årgange må antages især at efterspørge noget større og mere rummelige lejligheder - såkaldte familielejligheder. Der bør også tages hensyn til ønskeligheden af at få suppleret den eksisterende københavnske bolig­ masse. Københavns kommune har i forvejen et betydeligt antal ganske vist ældre 2-værelses lej­ ligheder, således at behovet for nybyggeri netop af 2-værelses lejligheder ikke kan anses for sær­ ligt stort. København mangler derimod, udover de foran nævnte familielejligheder, moderne min­ dre lejligheder til enlige, herunder pensionist­ boliger. B. Montageplanen. Til orientering for konkurrencedeltagerne skal oplyses, at Københavns borgerrepræsentation i juni 1964 tiltrådte hovedlinierne i en af overborg­ mesteren forelagt plan for gennemførelse af kom­ munalt støttet boligbyggeri, fortrinsvis montage­ byggeri. Planen forudsætter i dens nuværende udformning et årligt montagebyggeri på 2-3.000 lejligheder. Det må forudses, at en stor del af dette byggeri skal gennemføres på konkurrenceområdet. I borgerrepræsentationens vedtagelse indgik, at et antal af de af montageplanen omfattede lejlig-

Det vil desuden være rimeligt i dette center at reservere plads til udflytning af kontorer og andre citybetonede virksomheder fra bykernen. d) Området syd for Sveriges-forbindelsen er ho­ vedsagelig tænkt anvendt til boligbebyggelse, hvorved man vil opnå, at der ikke blot nord for forretnings- og institutionscentret, men også syd herfor, vil blive placeret et større boligkvarter. Boligkvarteret syd for Sveriges-forbindelsen bør have en tilsvarende karakter som området nord for Sjællandsbroen. Opmærksomheden henledes på, at boligkvarterer på det pågældende område vil ligge fordelagtigt i forhold til erhvervsområderne på Sjællands­ siden, f. eks. Avedøre-området, bl. a. med hensyn til boligarbejdsstedstrafikken. Forudsætningen er, som anført under punkt 5 A a, yderligere for­ bindelse over havnen, jfr. herunder muligheden for inddæmninger også på Sjællandssiden. C. Park- og idrætsanlæg. Ved opførelsen af nye boligkvarterer i konkur­ renceområdet vil der opstå et selvstændigt behov for nærparker, det vil sige hvile- og legeparker, der kan nås inden for gåafstand. Dette parkbehov må tilgodeses, ligesom det er ønskeligt at skaffe hvile- og legeparker for de umiddelbart tilgræn­ sende byområder som f. eks. Islands Brygge og Sundholmområdet. Ved udformningen af parker inden for konkur­ renceområdet må konkurrencedeltagerne også tage hensyn til, at der er et udækket behov for udflugtsparker i de allerede udbyggede dele af København især i dele af det centrale Vesterbro og det centrale Amager. Fornøden kontakt med disse områder kan skabes ved gennemførelsen af den lokale Peder Lykkes Vej-Dybbølsbrolinie. I forbindelse med det omtalte parkbehov i alle­ rede udbyggede dele af København er der dog grund til at understrege de muligheder, der dels vil åbne sig ved inddæmning på Sjællandssiden (udvidelse af Valby-Parken), dels er til stede på Amager iøvrigt. Det tflå indgå i overvejelserne om parkernes ind­ retning, om det er muligt at indpasse permanente kolonihaver. I den forbindelse skal opmærksom­ heden især henledes på behovet for pensionist­ haver, idet pensionister ikke har samme mulig­ heder som øvrige havedyrkere for at få glæde af fjerntliggende haver. Pensionisthaver skal være mindre end almindelige kolonihaver. Inden for konkurrenceområdet må der endvidere skaffes plads for idrætsarealer. Behovet herfor er i stadig stigning og lader sig ikke tilfredsstille i fjerne udflugtsområder, men må tilvejebringes i selve byområdet inden for visse kørselsafstande. Det skal således nævnes, at Københavns Idræts­ park på et tidspunkt, hvor man ikke kunne forudse

14

sydlige del af Amager Fælled og for hele det ind­ dæmmede område efter Københavns byggelov er fastsat til 0,5. Da hele området indgår i en samlet planlægning, må konkurrencedeltagerne kunne gå ud fra, at udnyttelsesgraden vil kunne forhøjes, idet det forudsættes, at der er rimelige friarealer og afstandsforhold, og at der i det hele sigtes på, at der opnås de bedst mulige samlede bebyggelses­ forhold. Det skal i denne forbindelse nævnes, at udnyttelsesgraden på den nordlige del af konkur­ renceområdet i Københavns byggelov på forhånd er fastsat til 1. Til brug for den detaillerede dimensionering af de nye boligbebyggelser kan konkurrencedelta­ gerne benytte en såkaldt skoleenhed sat til 3.000 boliger svarende til en befolkningsmængde på 7.500 til 10.000. Eksempelvis kan nævnes, at arealbehovet til en sådan »skoleenhed« - med en udnyttelsesgrad på 1 - udgør fra 24 til 27 ha alt efter lejligheds- størrelserne. Det er herunder forudsat, at der inden for de 24 til 27 ha reserveres parkerings­ areal og udlægges adgangsveje, stier, legepladser m. v. Derimod indgår i denne arealopgørelse ikke nærparker og lokale idrætsanlæg. Til disse kan anslås at medgå 8-9 ha. Til »skoleenheden« må yderligere reserveres føl­ gende arealer til fællesanlæg: 1 skole 2,7 ha børneinstitutioner 2,0 - butikker og lokale serviceanlæg 0,6 - parkeringsareal til lokalbutikker 1,8 - 7,1 ha Det skal understreges, at disse oplysninger alene er tænkt som vejledende. B. Andre arealkrav. Blandt de arealkrav, der ligeledes ønskes tilgode­ set inden for konkurrenceområdet, skal specielt nævnes følgende: a) Et samlet areal til statsinstitutioner på 40 ha ud over de eksisterende statsarealer ved Ama­ ger Boulevard. Af disse skal 10 ha sikres i den nordligste del af området til supplement for statsadministrationens nødvendige, centrale funktioner, medens de resterende 30 ha skal reserveres andetsteds inden for området og må tænkes udbygget over en længere årrække med forskellige bygningsenheder af kontorer og in­ stitutioner. Disse sidste 30 ha bør have nær forbindelse til de ydre overordnede ringveje og skal på længere sigt kunne S-banebetjenes.

heder søgtes finansieret med ydelse af kommunal garanti indtil 94 % af anskaffelsessummen. For at opnå offentlig støtte - herunder kommune­ garanti - er det efter den nuværende lovgivning en forudsætning, at byggeriet er uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvem­ meligheder. Lejlighedernes størrelse må - lige­ ledes for at opnå offentlig støtte - også holdes inden for visse grænser, i øjeblikket maksimalt 110 m2, dog således at særligt tilskud normalt kun gives op til 85 m2. Konkurrencedeltagerne bør imidlertid - bl. a. ved at forudsætte fleksible lejlighedstyper, indretning af særlige gæsteværelser m. v. - tage hensyn til en sandsynlig fremtidig stigning i boligstandar­ den. C. Intern trafik. Ved udformningen af boligkvartererne bør der lægges vægt på en hensigtsmæssig adskillelse af den gående og den kørende trafik. Inden for de enkelte kvarterer bør der så vidt muligt kun til­ lades intern trafik til og fra de her liggende ejen­ domme, og der bør være fodgængerstier, der uden at krydse køreveje fører frem til friområderne og de lokale fællesanlæg m. v. Det forudsættes, at der reserveres parkeringsareal til alle lejligheder, herunder til IV 2 bil pr. fami­ lielejlighed. 7. Arealkrav. Konkurrenceudskriveren har med enkkelte undta­ gelser ikke på forhånd villet binde sig til, hvilke arealstørrelser, der skal stilles til rådighed for de forskellige foran anførte formål. Konkurrence­ udskriveren vil lægge vægt på, at de konkur­ rerende giver en nærmere redegørelse og moti­ vering for det valgte dimensioneringsgrundlag, herunder udnyttelsesgraderne. Såvel ved valg af dimensioneringsgrundlag som ved fastsættelse af udnyttelsesgraderne må der - jfr. nedenunder - også tages hensyn til en økonomisk forsvarlig anvendelse af et område med en så høj beliggen- hedsvcéfdi som dette. Som hovedretningslinier for konkurrencedelta­ gerne skal anføres følgende: A. Boligbyggeri. Konkurrenceområdets beliggenhed gør, at der må lægges vægt på at skabe et til konkurrenceområ­ dets centrale beliggenhed svarende bykvarter. Der bør derfor ikke regnes med de lave udnyttelses­ grader, som anvendes i bebyggelser, der har en større afstand fra centrum. Ved udformningen af boligområderne skal kon­ kurrencedeltagerne således ikke føle sig bundet af, at udnyttelsesgraden ved boligbebyggelse for den

16

Under hensyntagen til en eventuel flytning af Kastrup lufthavn og den mulighed, der her­ med åbner sig for en anden placering af ud­ stillingsområdet, bør alternative muligheder for den pågældende del af konkurrencearea­ lets anvendelse indgå i overvejelserne. Det regionale forretningscenter bør placeres med tilknytning til de ydre overordnede ring­ veje - herunder Sveriges-forbindelsen - og med mulighed for S-banebetjening. d) Park- og idrætsområder også dækkende Ve­ sterbro og det centrale Amager, jfr. punkt 5 C. Visseaf disse områder placeres så vidt muligt med tilkørsel fra Peder Lykkes Vej-Dybbøls- brolinien.

b) Et hospitalsareal på 30 ha skal sikres inden for konkurrenceområdet. Det skal kunne be­ tjene kommunale områder på såvel Amager som Sjælland og bør derfor som de oven­ nævnte anlæg knyttes til den ydre ringvej med mulighed for S-banebetjening. c) Areal til et nyt regionalt forretningscenter også beregnet på kunder fra Syd-Sverige i for­ bindelse med en kommende Øresundsbro. Centret må udformes således, at det kan be­ tjene et stort antal bilkunder (parkeringsplad­ ser). I tilknytning til centret reserveres et areal, der eventuelt kan udnyttes til udstillinger af skif­ tende størrelse.

*7

10. Vedrørende forslagene. A. Omfang. Der ønskes:

B E T I N G E L S E R

8. Ret til deltagelse. I konkurrencen kan deltage såvel enkeltpersoner som firmaer —repræsenteret ved enkeltpersoner - med statsborgerskab i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Deltagerne har ret til at anføre fagfæller, specialister eller andre som officielle medarbejdere. Udlændinge kan anføres som med­ arbejdere, for så vidt de er bosiddende i et af de nordiske lande. 9. Konkurrencens grundlag. Konkurrencens grundlag er nærværende program med følgende bilag: 1. Særtryk af stadsingeniørens direktorats be­ re tn in g for 1961/62. 2. Et uddrag af de til montageplanen hørende tekniske krav. 3. Luftfotografi (1 : 20.000). 4. Kortgrundlag for bebyggelsesplanen i mål 1 : 5.000. 5. Kortgrundlag for dispositionsplan og di­ spositionsplanskitse i mål 1 : 10.000. Gældende for konkurrencen er endvidere konkur­ renceregler for nordiske arkitektur- og byplan­ konkurrencer af oktober 1961. Programmet er godkendt af de nordiske arkitekt­ forbunds konkurrenceudvalg.

a) Dispositionsplan og dispositionsplanskitse i mål 1 : 10.000, der angiver arealets opdeling og udnyttelse til henholdsvis bolig-, center-, institutions- og parkformål, og som angiver samspillet mellem bebyggelse m. v. of de nød­ vendige trafikanlæg. Der skal ved planens udarbejdelse anvendes tydelige signaturer eventuelt i forskellige fa r­ ver. 1 nederste venstre hjørne angives oplysninger om arealfordelingen, udnyttelsesgrader, (for­ holdet mellem bebyggelsens samlede etage­ areal og grundens areal med tilhørende indtil 10 m bruttovejareal) og antallet af boliger i de enkelte afsnit. b) Bebyggelsesplan i mål 1 : 5.000 med en nær­ mere angivelse af placeringen af de nødven­ dige bebyggelser og anlæg inden for bolig-, center- og institutionsområderne. I nederste venstre hjørne angives oplysninger om antallet af boliger, lejlighedsfordeling, lejlighedsstør­ relser samt oplysninger om udnyttelsesgrader. c) Detail-plan af f. eks. en skoleenhed i mål 1 : 2 . 000 . d) Skråproiektion af f. eks. skoleenheden i mål 1 : 2 . 000 .

18

C. Mærkning. Samtlige tegninger og bilag skal i nederste højre hjørne mærkes med et 5-cifret, vilkårligt valgt kendingstal. Med forslaget skal afleveres en uigennemsigtig, lukket kuvert, udvendigt forsynet med kendigstallet og indeholdende på et ark i for­ mat A4 forfatterens navn, adresse og telefon­ nummer. Ved forslag med flere forfattere bør det anføres, hvem der er ansvarlig for forslaget, og hvem der eventuelt er medarbejdere. Denne nav­ neseddel skal endvidere være forsynet med ken­ dingstallet og oplysning om det antal tegninger m. v., der hører til forslaget. Efter bedømmelsen åbnes alle navnekuverter, der ikke viser forbehold herimod. D. Emballering. Forslagene skal indleveres plane, emballeret med pap eller lignende. Formater over 60X84 cm kan sammenfoldes til dette format. Tegninger i glas og ramme eller sammenrullede modtages ikke. Emballagen skal udvendigt forsynes med ken­ dingstallet samt oplysning om antallet af teg­ ninger. E. Indlevering. Forslagene skal være indleveret senest den 15. april 1965 til et postkontor i et af de nordiske lande og adresseres til : »Amager-konkurrencen« , Rådhuset, - København V .

e) - Nærmere bearbejdning af særlige bebyggelses­ former i bebyggelsesplanen i mål 1 : 200, lej­ lighedstype i mål 1 : 100. f) Perspektivtegninger i begrænset omfang vi­ sende karakteristiske træk i forslaget. g) Beskrivelse. Der ønskes en kort skriftlig rede­ gørelse for forslagets hoveddispositioner, på­ ført tegningerne med tydelig skrift. Endvidere ønskes samme skriftlige redegørelse leveret som 2 selvstændige bilag, maskinskrevet på papir i format A4. Det bemærkes, at modeller og modelfotografier ikke modtages. Alle tegninger skal udføres i en tegneteknik, der muliggør en klar opfattelse af forslagets udform­ ning. Tekst på tegninger og beskrivelser skal være affattet på dansk, norsk eller svensk. Papirformater m. v. Af hensyn til ophængning af forslagene under bedømmelse og senere udstilling henstilles det til de konkurrerende, at alle tegninger, hver for sig eller sammenhængt, fylder 120 cm i højde. End­ videre henstilles det, at man søger tegningernes antal begrænset passende. Konkurrencens sekretær har ret til ved ophængningen at sammentrænge forslag, der i omfang ligger væsentligt over gen­ nemsnittet. B. Fremstilling. Tegneteknik.

19

Hvis en videre bearbejdelse af opgaven skal finde sted, kan dette ske ved, at 1. præmietageren får arbejdet overdraget. Bliver denne fremgangsmåde ikke bragt i anvendelse bl. a. under hensyn til opgavens omfang og varighed, er det en forudsæt­ ning, at. 1. præmietageren tilknyttes arbejdet som konsulent. Ønsker konkurrenceudskriveren undtagelsesvis at foretage viderebearbejdelsen på basis af et andet præmieret eller indkøbt forslag, kan dette lige­ ledes ske ved, at han knyttes til det som konsulent. 1 det omfang, hvor idéer eller enkeltheder fra andre præmierede eller indkøbte forslag benyttes, skal forslagsstilleren hertil knyttes til denne del af opgaven som konsulent. l. præmietageren og andre konkurrencedeltagere, hvis forslag er præmieret eller indkøbt, forpligter sig til, hvis konkurrenceudskriveren måtte ønske dette, at lade sig engagere til at medvirke ved den endelige udarbejdelse af dispositions- og bebyg­ gelsesplanen efter forhandlinger mellem konkur­ renceudskriveren, konkurrenceudvalget og den pågældende konkurrenrcedeltager. Skulle særlige forhold gøre sig gældende, således at konkurrenceudskriveren ikke måtte ønske at knytte 1. præmietageren til arbejdet som konsu­ lent, tilkommer der denne et ekstra vederlag på 50 °/o af 1. præmiesummen. Konkurrenceudskriveren har iøvrigt ret til at lade forslagene reproducere i tidsskrifter, beretninger m. m. 14. Udstilling. Ver udstilling af projekterne vil forslagsstillerens navn blive anført, såfremt der ikke er taget for­ behold herimod. Det kan ikke påregnes, at tids­ punktet for denne udstilling rettidigt kan blive publiceret i de forskellige landes fagtidsskrifter. Det er ligeledes ikke sandsynligt, at alle projekter kan udstilles samlet andre steder end i København. Hvis præmierede og eventuelt indkøbte forslag udstilles andetsteds, vil det blive meddelt. 15. Regler for tvistigheders afgørelse. Eventuelle tvistigheder i forbindelse med kon­ kurrencen afgøres efter DALs konkurrenceregler § 26. 16. Forespørgsler. Nærmere oplysninger om programmet eller fore­ spørgsler i forbindelse med konkurrencen må kun - og senst den 1. februar 1965 - skriftligt indhen­ tes gennem konkurrencens sekretær, der fore­ lægger spørgsmålene i anonym afskrift for kon­ kurrenceudskriveren, eventuelt for dommerkomi­ téen.

Samtidig med indleveringen skal med hurtigste postbesørgelse fremsendes kvittering eller kopi af denne til konkurrencens sekretær. Forslag, der ikke er konkurrenceudskriveren i hænde senest den 25. april, vil ikke blive optaget til bedøm­ melse. F. Returnering. Efter bedømmelse og udstilling vil samtlige ikke- præmierede og ikke-indkøbte forslag blive retur­ neret til den af forslagsstilleren oplyste retur­ adresse i kuvert mrk. »Returadresse«, påført det valgte 5-cifrede kendingstal. G. Forsikring. Konkurrenceforslagene er brandforsikret for 25. 000 kr. af konkurrenceudskriveren. Risikoen for skader eller værdier, der ikke dækkes af forsik­ ringen bæres af konkurrencedeltageren. 11. Ufravigelige krav. 1. Forslagene skal være rettidigt indleverede. 2. Deltagerne må ikke før bedømmelsens a f­ slutning gøre brud på deres anonymitet over for noget medlem af dommerkomi­ téen. 3. De ønskede tegninger skal foreligge, og anførte målestoksforhold skal være respek­ teret. 12. Bedømmelse og præmiering. Forslagene vil blive bedømt af en komité, hvis medlemmer er angivet i programmet. Såfremt der indkommer tilstrækkeligt antal programmæssige forslag, vil der til præmier blive fordelt 250.000 kr. Heraf vil der blive uddelt en 1. præmie på 100.000 kr. Den resterende del af præmiebeløbet fordeles efter dommerkomitéens skøn, således at der f. eks. vil kunne ydes specielle præmier til deltagere, der på særlig' tilfredsstillende vis har løst een af kon­ kurrencens 2 hovedopgaver: dispositionsplanen for hele området eller bebyggelsesplanen. Der vil efter indstilling fra dommerkomitéen herudover kunne indkøbes et antal forslag, hver for mindst 10.000 kr. 13. Konkurrenceudskriverens og deltagernes ret­ tigheder. Konkurrencen er en idé-konkurrence. Ophavsret­ ten til konkurrenceforslagene forbliver hos for­ slagsstillerne. Konkurrenceudskriveren er beret­ tiget til at benytte idéer og enkeltheder fra præ­ mierede og indkøbte forslag.

20

D O M M E R K O M I T E E N

Dommerkomitéens medlemmer: Edmund Hansen Arkitekt DAL, boligministeriets kommitterede i byplan­ sager. Urban Hansen Overborgmester i København. A. Wassard Jørgensen Borgmester i København (magistratens 4. afdeling). Erik Lunøe-Nielsen Stadsarkitekt DAL Povl E. Malmstrøm Civilingeniør. Viggo Møller-Jensen Arkitekt D.A.L., professor. Erik Ib Schmidt Departementschef i finansministeriet. Goran Sidenbladh Arkitekt SAR, Stadsplanedirektdr. Egon Weidekamp Direktør, formand for byplanudvalget i København. Tilknyttet dommerkomitéen som rådgivere: Sverre Borring Direktør for bygningsvæsenet. L. Frederiksen Kontorchef i finansministeriet. Gregers Hansen Direktør for ejendomsdirektoratet. * F. C. Lund

Stadsarkitekt DAL Jørgen Paldam Økonomidirektør.

Poul Vedel Stadsingeniør.

Konkurrencens sekretær: Betit Røgind Arkitekt DAL

24

tekforbund, S. Esplanaden 22 A, Helsingfors, Ar kitektafélag Islands, P.O.Box 1191, Reykjavik N., Norske Arkitekters Landsforbund, Drammensve- ien 20, Oslo og Svenska Arkitekters Riksforbund, Odengatan 3, Stockholm O, ved deponering af respektive 45 FM, 600 I.kr., 100 N.kr. og 75 Sv.kr. For det stillede depositum udsteder det pågæl­ dende arkitektforbund en kvittering og beløbet tilbagebetales kun mod aflevering eller indsen­ delse af denne, tidligst ved forslagets indlevering og senest 1 måned efter konkurrencens afslutning. Dog kan beløbet tilbagebetales inden konkurren­ cens afleveringsdag, såfremt konkurrencemateri­ alet returneres i ubeskadiget stand sammen med depositumkvitteringen.

Spørgsmål og besvarelser vil, såfremt de skønnes at have interesse for de øvrige konkurrencedel­ tagere, blive tilsendt disse gennem de respektive landes arkitektforbund under den adresse, som opgives ved afhentning af konkurrencens pro­ gram. 17. Udlevering af bilag. De til programmet hørende bilag udleveres mod et depositum på 100 danske kroner i Danske Arki­ tekters Landsforbunds sekretariat, Bredgade 66, København K. Ved skriftlig bestilling af bilagene må depositum sendes til postgiro nr. 720.47. I Finland, Island, Norge og Sverige kan de nævnte bilag rekvireres gennem Finlands Arki-

*