082864377

sydlige del af Amager Fælled og for hele det ind­ dæmmede område efter Københavns byggelov er fastsat til 0,5. Da hele området indgår i en samlet planlægning, må konkurrencedeltagerne kunne gå ud fra, at udnyttelsesgraden vil kunne forhøjes, idet det forudsættes, at der er rimelige friarealer og afstandsforhold, og at der i det hele sigtes på, at der opnås de bedst mulige samlede bebyggelses­ forhold. Det skal i denne forbindelse nævnes, at udnyttelsesgraden på den nordlige del af konkur­ renceområdet i Københavns byggelov på forhånd er fastsat til 1. Til brug for den detaillerede dimensionering af de nye boligbebyggelser kan konkurrencedelta­ gerne benytte en såkaldt skoleenhed sat til 3.000 boliger svarende til en befolkningsmængde på 7.500 til 10.000. Eksempelvis kan nævnes, at arealbehovet til en sådan »skoleenhed« - med en udnyttelsesgrad på 1 - udgør fra 24 til 27 ha alt efter lejligheds- størrelserne. Det er herunder forudsat, at der inden for de 24 til 27 ha reserveres parkerings­ areal og udlægges adgangsveje, stier, legepladser m. v. Derimod indgår i denne arealopgørelse ikke nærparker og lokale idrætsanlæg. Til disse kan anslås at medgå 8-9 ha. Til »skoleenheden« må yderligere reserveres føl­ gende arealer til fællesanlæg: 1 skole 2,7 ha børneinstitutioner 2,0 - butikker og lokale serviceanlæg 0,6 - parkeringsareal til lokalbutikker 1,8 - 7,1 ha Det skal understreges, at disse oplysninger alene er tænkt som vejledende. B. Andre arealkrav. Blandt de arealkrav, der ligeledes ønskes tilgode­ set inden for konkurrenceområdet, skal specielt nævnes følgende: a) Et samlet areal til statsinstitutioner på 40 ha ud over de eksisterende statsarealer ved Ama­ ger Boulevard. Af disse skal 10 ha sikres i den nordligste del af området til supplement for statsadministrationens nødvendige, centrale funktioner, medens de resterende 30 ha skal reserveres andetsteds inden for området og må tænkes udbygget over en længere årrække med forskellige bygningsenheder af kontorer og in­ stitutioner. Disse sidste 30 ha bør have nær forbindelse til de ydre overordnede ringveje og skal på længere sigt kunne S-banebetjenes.

heder søgtes finansieret med ydelse af kommunal garanti indtil 94 % af anskaffelsessummen. For at opnå offentlig støtte - herunder kommune­ garanti - er det efter den nuværende lovgivning en forudsætning, at byggeriet er uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvem­ meligheder. Lejlighedernes størrelse må - lige­ ledes for at opnå offentlig støtte - også holdes inden for visse grænser, i øjeblikket maksimalt 110 m2, dog således at særligt tilskud normalt kun gives op til 85 m2. Konkurrencedeltagerne bør imidlertid - bl. a. ved at forudsætte fleksible lejlighedstyper, indretning af særlige gæsteværelser m. v. - tage hensyn til en sandsynlig fremtidig stigning i boligstandar­ den. C. Intern trafik. Ved udformningen af boligkvartererne bør der lægges vægt på en hensigtsmæssig adskillelse af den gående og den kørende trafik. Inden for de enkelte kvarterer bør der så vidt muligt kun til­ lades intern trafik til og fra de her liggende ejen­ domme, og der bør være fodgængerstier, der uden at krydse køreveje fører frem til friområderne og de lokale fællesanlæg m. v. Det forudsættes, at der reserveres parkeringsareal til alle lejligheder, herunder til IV 2 bil pr. fami­ lielejlighed. 7. Arealkrav. Konkurrenceudskriveren har med enkkelte undta­ gelser ikke på forhånd villet binde sig til, hvilke arealstørrelser, der skal stilles til rådighed for de forskellige foran anførte formål. Konkurrence­ udskriveren vil lægge vægt på, at de konkur­ rerende giver en nærmere redegørelse og moti­ vering for det valgte dimensioneringsgrundlag, herunder udnyttelsesgraderne. Såvel ved valg af dimensioneringsgrundlag som ved fastsættelse af udnyttelsesgraderne må der - jfr. nedenunder - også tages hensyn til en økonomisk forsvarlig anvendelse af et område med en så høj beliggen- hedsvcéfdi som dette. Som hovedretningslinier for konkurrencedelta­ gerne skal anføres følgende: A. Boligbyggeri. Konkurrenceområdets beliggenhed gør, at der må lægges vægt på at skabe et til konkurrenceområ­ dets centrale beliggenhed svarende bykvarter. Der bør derfor ikke regnes med de lave udnyttelses­ grader, som anvendes i bebyggelser, der har en større afstand fra centrum. Ved udformningen af boligområderne skal kon­ kurrencedeltagerne således ikke føle sig bundet af, at udnyttelsesgraden ved boligbebyggelse for den

16