292672276

fælde, der paa nogen Maade kunde komme ind under Complai- sanceoperationernes Kategori afvistes af Respekt for en mulig Infektion, og det skete med Rette; thi selv om Antallet af Døds­ fald ved Saarinfektion kun var ringe, saa veiede et enkelt Ulyk­ kestilfælde, hentet ved en Operation, der ei kunde kaldes strengt nødvendig, særdeles meget. Efter 1870 derimod droges mere og mere ind under den indgribende Bchandlingssphære. De store K r æ f t o p e r a t i o n e r fra dybere Organer kom til, Ile us t i l fæl ­ de ne droges mere og mere ind under den kirurgiske Virke­ kreds. Og en Del Tilfælde, som før havde Plads paa medicinsk Afdeling, blev ved forandrede Indlæggelsesrcgler forlagt fra Medi­ cinerne over til Kirurgerne f. Ex. Kræft i Underlivsorganerne, Underlivssvulstcrne med Laparotomier, nogle af de alvorligste Bryst- hulesuppurationer o. s. v. Paa den anden Side svandt Antallet af Øjesyge*) og af Patienter med lettere kirurgiske Lidelser i Over- extremiteterne, som navnlig de første Aargange havde fyldt mange Pladser, mere og mere ind, hvorved et stort Kontingent Patien­ ter med Mortalitet = o udgik af Regningen. I disse Forhold ligger Forklaringen paa den stigende Mortalitet paa de kirurgiske Afdelinger. Den betyder kun, at disse have paataget sig en stadig stigende Byrde, som altsaa i samme Forhold er blevet læsset af Hjemmene og de medicinske Afdelinger. En af de Sygdomme, som først gav Hospitalet noget at skaffe, var K o p p e r n e . Hospitalet »udelukkede ingen Syg­ domme« hed det i Regulativet. Derfor var det ogsaa, at man strax efter Hospitalets Aabning fik sin Del af den efter den an­ den slesvigske Krig følgende Koppcepidemi. Den saakaldtc Epidemibygning blev for en lang Aarrække væsentligt et Koppe- lazareth, hvorhen de indlagte Tilfælde anbragtes; men det kunde *) En meget stor Epidemi af Ophthalmier fyldte i de første Aar af Hospita­ lets Existens et stort Antal Pladser og bidroge saaledes til en ringe Mortalitet.