292672276

Kjøbenhavns

Kommunehospital

1863 — 1888 .

Udgivet ved

Foranstaltning af Kjøbenhavns Magistrat. x

-----'Anrusuruvv-----

Kjobenliavii. Trykt hos J. II. Schultz. 1888 .

D e n 19de September 1888 er der forløbet 25 Aar siden Kjøbenhavns Kommunehospital blev aabnet for Modtagelsen af Patienter, og ihvorvel Fjerdedelen af et Aarhundrede kun er et kort Tidsrum for en Institution, der ikke er grundlagt alene for at afhjælpe den enkelte Tidsalders Savn, men med en lang Rækkefølge af kommende Slægter for Øje, er der dog Grund til paa dette Tidspunkt at kaste Blikket tilbage over den nu af­ sluttede Del af Hospitalets Historie, der har sin særlige Betydning ved at omfatte saavel Hospitalets Tilblivelse som det Afsnit af dets Liv, i hvilket det som en ny Institution har havt at over­ vinde de med enhver begyndende Virksomhed uundgaaelig for­ bundne Vanskeligheder. Dertil kommer, at Kommunehospitalets Opførelse indtager en fremragende Plads i Rækken af de mange store Foretagender, som Kjøbenhavns Kommune har bragt til Udførelse siden Midten af indeværende Aarhundrede, og ganske vist er der adskillige af de kommunale Anstalter, hvis Nytte eller Behagelighed for Byen og dens Borgere præsenterer sig mere umiddelbart for Enhver — saaledes f. Ex. Byens Vandforsyning, dens Gasværk o. lign. — , men om end det er ganske naturligt, at Humanitetsinstitutionerne, deriblandt Ilospitalsvæsenet, paaagtes mindre af Byens Befolkning i det Hele, staa de og deres Virksom­ hed ikke i nogen Henseende tilbage for, hvad der forøvrigt er udrettet paa den kommunale Administrations forskjcllige Om- raader. Der er derfor fundet Anledning til at udsende dette lille Skrift indeholdende nogle Meddelelser om Kommunehospitalet og dets Virksomhed i Aarene 1863— 88, nemlig dels en alminde­ lig Oversigt (ved Hospitalsinspektør G r c d s t e d) dels tvende sær­ lige Afsnit henholdsvis om Hospitalet som »Sygehus« (ved Dr. 1*

med. E. A. T s c h e rn in g ) og om Hospitalet som Uddannelses- Anstalt for Læger (ved Dr. med. C hr. Gram).

Det første direkte Skridt til Oprettelsen af Kjøbenhavns Kommunehospital blev gjort af en i Henhold til Indstilling fra det kgl. Sundheds-Kollegium af 28de October 1853, ved aller­ højeste Kommissorium af 9de December s. A. nedsat Kommission, der fik overdraget det Hverv at undersøge »hvorvidt Almindeligt Hospital i Kjøbenhavn paa Grund af forhaandenværende Mangler ved dets Indretning maatte trænge til en Omorganisation, navn­ lig ved en gjennemgribende Adskillelse af de tvende i dets Byg­ ninger forenede Stiftelser (— o: Sygehus og Lemmeanstalt — ) samt derefter at gjøre Indberetning til Indenrigsministeriet om det Re­ sultat, hvortil Kommissionens Forhandlinger maatte føre og at fremsætte det eller de nærmere Forslag, hvortil den derved maatte finde sig foranlediget«.*) Efter en indgaaende Undersøgelse af Almindeligt Hospital og af de forskjellige Muligheder for dets Omdannelse udtalte Kom­ missionen nemlig i sin den 30te December 1854 afgivne Betænk­ ning, at den bestemt maatte »fraraade enhver Byggeplan, der har til Formaal at omdanne det hele Almindelige Hospital til et hen­ sigtsmæssigt og tidssvarende Sygehospital«, hvorhos Kommissio­ nen foreslog: »at der udenfor Kjøbenhavns Vesterport opføres et Kommunal­ hospital paa 600 Senge, der faar en særegen Bestyrelse, al­ deles uafhængig af Fattigvæsenet, og at Almindeligt Hospital foreløbig bibeholdes, og omtrent i dets nuværende Skikkelse benyttes ifølge dets oprindelige Be­ stemmelse alene som Lemmestiftelse.« *) Kommissionen bestod af: Direktør for Indenrigsministeriet, Etatsraad C. F. S i m o n y , Overinspektør for Fængselsvæsenet, Etatsraad, Dr. phil. C G. N. D a v i d , Dekanus i det kgl. Sundheds-Kollegium. Professor, Dr. med. C. P. M. Ha n s e n , Raadmand i Kjøbenhavn J. P. H o l m , Dr med. M. H a s ­ s i n g og Borgerrepræsentant, Tømmerhandler C. L. Ma a g .

Herved var Stodet givet til, at den unaturlige og uheldbrin- gende Forening af Sygehus og Lemmestiftelse i een Anstalt blev hævet ved Opførelsen af et selvstændigt Hospital, om hvilket For­ handlinger blcvc fremmede paa Grundlag af Kommissionens For­ slag, og A f s l u t n i n g e n af di s s e F o r h a n d l i n g e r var K o m ­ mu n e h o s p i t a l e t s Op f ø r e l s e . Det vil næppe være uden Interesse, at der meddeles en kort Angivelse af, gjennem hvilke Trin Sagen naaede frem til den Skikkelse, som den fik i Kommissionens Forslag om et nyt Ho­ spital. Efterat der i Løbet af nogle Aar havde dannet sig den Erkjendelse, at Almindeligt Hospital i sin daværende Tilstand led af saa væsentlige Mangler, at der maatte gjøres Skridt til ind­ gribende Reformer, udarbejdede Direktionen for Fattigvæsenet, under hvilken Almindeligt Hospital sorterede, i den første Halv­ del af Aaret 1853 Indstilling om Bevilling af 32,000 Rdlr. til Ud­ førelse af nogle af den ikke lægekyndige Del af Direktionen fore- slaacdc »Forandringer, Udvidelser og Tilbygninger ved Alminde­ ligt Hospital, som cre ansete for uundgaaclig nødvendige«; men inden der kunde foretages videre efter denne Indstilling, havde Koleraepidemien, der udbrød i Kjøbenhavn i Juni Maaned i det nævnte Aar, holdt sit Indtog paa Hospitalet, hvor den fandt sør­ geligt gunstige Vilkaar for sin Udbredelse. At Aarsagerne til den uhyggelige Voldsomhed, hvormed Koleraen rasede paa Alminde­ ligt Hospital væsentlig maatte søges i de saa at sige i alle Hen­ seender slette Forhold dersteds, var ikke vanskeligt at konsta­ tere, og dermed var Dommen over Hospitalet i dets daværende Skikkelse fældet. Reformer, som de af Direktionen foreslaaede, maatte herefter anses for aldeles utilstrækkelige, og i den Erklæ­ ring, der affordredes Hospitalets Overlæger i Sagen, tilraadede disse da ogsaa at foretage et afgjørende Skridt videre ved ganske at fjerne Lemmerne fra Almindeligt Hospital og udelukkende be­ nytte det som egentligt Sygehus, efterat det havde modtaget nogle for dette Øjemed tjenlige Forbedringer. Sundheds-Kollegiet fast­ slog i en Erklæring af 28de October 1853, ligesom Overlægerne,

Nødvendigheden af en gjennemgribende Adskillelse af de tvende i Almindeligt Hospital forenede Institutioner, men i Anledning af den Tvivl, der maatte være om, hvorvidt Hospitalet, selv efter en Udflytning af Lemmerne, kunde gjøre Fyldest som Sygehus, foranledigede Kollegiet Nedsættelsen af den ovenommcldtc Kommis­ sion, hvis Overvejelser som ovenfor meddelt førte til Forslag om et nyt Syge-Hospital. Det vil herefter ikke*være ganske uberet­ tiget at markere Koleraepidemien i 1853, navnlig dens Optræden paa Almindeligt Hospital, som en væsentlig Impuls til Oprettelsen af Kommunehospitalet. Forslaget om det nye Hospital udformedes nærmere i Kom­ missionens Betænkning. Denne indeholder en udførlig Rcdcgjø- relse for Grundene til at lægge Hospitalet udenfor Byen — hvad der efter den Tids Betragtning maatte ansees som dristigt og i mange Henseender betænkeligt — , samt Oplysninger om, hvorledes det baade maatte ansees for ønskeligt og forsvarligt at indrette Hospitalet med saa stort et Antal Senge som 600, hvorhos Betænkningen meddeler de Hovedtræk, efter hvilke Kommissionen tænkte sig Hospitalet opført og indrettet, nemlig — gjengivet i sammentrængt Korthed — : Et to-etages sammenhængende Læng- dekorridor-Hospital med Sygestuer paa 10 å 12 Senge (foruden enkelte mindre Stuer), forsynet med Ventilationsapparat, Water- closets o. s. v., i det Hele saa vidt muligt tilfredsstillende »de Fordringer, som Nutiden gjør til slige Stiftelser.« I Borgerrepræsentationens Møde den 24de Maj 1S55 for­ handledes Kommissionens Forslag. Forsamlingen vedtog, i Til­ slutning til Magistraten, Opførelsen af et nyt Hospital paa 600 Senge udenfor Kjøbenhavns Volde, samt Nedsættelsen af en Ko­ mité med det Hverv: 1) at indkomme med Forslag til en for Hospitalet bekvemt be­ liggende Plads udenfor Stadens Volde;

2) ved Indbydelse til almindelig Konkurrence at tilvejebringe og for Kommunalbestyrelsen forelægge Planer og Overslag til Opførelsen af det nye Hospital, ligesom ogsaa til, for- saavidt et nyt Inventarium enten i det Hele eller for en Del dertil maatte anskaffes, at meddele Fortegnelse herover og Beregning over de dertil medgaaendc Omkostninger, og 3) at gjøre Forslag til den Maade, hvorpaa det nye Hospital vilde blive at afbenytte, og hvorledes dets Bestyrelse vilde være at indrette. Samtidig blev det besluttet at nedsætte en Komité med en mere begrændset, men dog meget vigtig Opgave, nemlig at tage under Overvejelse og indkomme med Forslag om, hvorledes de til Hospitalets Opførelse og Forsyning med Inventarium m. v. fornødne Pengemidler kunde skaffes tilveje og Dækning derfor tilvejebringes. Den førstnævnte Komité, der blev sammensat saaledes: Raadmand Ho lm paa Magistratens Vegne, Borgerrepræsen­ tanterne, Tømmermester Kay s er og Theatermaler F. Lund , Fattigdirektør II er forti l samt Lægerne, Professor H a s s i n g og Rør by e*), afgav under 20de October 1855 en Betænkning til Besvarelse af det første Spørgsmaal i ovennævnte Program: Val­ get af en Byggeplads for det nye Hospital. Dette Valg havde stillet sig meget vanskeligt for Komitéen, der havde fundet det Terræn udenfor Stadens Volde, hvortil man maatte være henvist, mindre heldigt for større Byggeforetagender overhovedet og sær­ ligt for et Foretagende som dette. Komitéen kunde derfor kun udpege 2 Steder, hvor der kunde udlægges en gunstig og pas­ sende Byggegrund med nogenlunde heldige Omgivelser for det nye Hospital, nemlig den saakaldte »Fuglebakke« paa Ladcgaar- dens Jorder og en Plads paa Vesterfælled, beliggende mellem Eng­ havevej, Jernbanevolden og Vestcrfælledvej, hvilken sidste Plads

*) I de tvende Sidstnævntes Sted indtraadte senere Ktatsraad D a h l e r u p og Professor L e v y i Komitéen.

Komitéen gav Fortrinet efter en udførlig Undersøgelse af For­ delene og Manglerne ved de tvende Byggegrunde. Sagen blev Gjenstand for en lang og vidtløftig Forhandling, under hvilken Meningerne vare meget delte, dog saaledes, at der synes at have været mest Stemning for Pladsen paa Vesterfælled; men da dette ikke saa meget beroede paa Overbevisningen om gode Egenska­ ber ved denne Byggegrund, som mere paa Erkjendelsen af væ­ sentlige Mangler ved »Fuglebakken« — saaledes at Stillingen nærmest var den, at man af to Onder valgte det mindste — , og da heller ikke en tredie under Diskussionen fremdragen Bygge­ grund paa Ejendommen »Rolighed«s Jorder blev funden fyldest- gjørende for Øjemedet, maatte Komitéen fortsætte sine Efterforsk­ ninger i Byens Forstæder og var saa heldig at kunne bringe de saakaldte Sortedamsagre ved Østerfarimagsvcj i Forslag. Hermed var Spørgsmaalet om Pladsen for det nye Hospital løst; Kom­ munalbestyrelsen tiltraadte Komitéens Forslag, og Sundheds-Kol­ legiet lykønskede Kommunen til, at der omsider var fundet en Byggeplads for Hospitalet, der ved sin Nærhed ved Byen, sin frie Beliggenhed, den gode Adgang dertil og Jordbundens Tørhed ikke blot ikke havde nogen af de Mangler, som Kollegiet saa stærkt havde maattet udhæve ved de 2 andre Byggepladser, hvorom der tidligere var Tale, men som overhovedet maatte ansecs for fortrin­ ligt skikket til derpaa at opføre Hospitalet. Kollegiet anbefalede der­ for paa det Bedste Andragendet om, at denne Plads maatte blive anvendt til Hospitalet, for at der saaledes omsider kunde skrides til Afhjælpningen af den store Trang til et nyt Hospital, som føl­ tes saa meget. En saadan Anbefaling af Kommunens Andragende om Mi­ nisteriets Approbation kunde, lige overfor den foreliggende Enig­ hed om Grundens Fortræffelighed, synes overflødig; men der var en Vanskelighed at overvinde, idet Grunden laa indenfor den da bestaaende Demarkationslinie, hvor der af Hensyn til Fæstningens Forsvar som Regel ikke maatte bygges, i alt Fald kun efter sær

lig Tilladelse opføres lette én-etages Bindingsværks-Bygninger. Krigsministeriet stillede sig imidlertid af Hensyn til Sagens Vig­ tighed meget imødekommende overfor Kommunen og meddelte Tilladelse til Hospitalets Opførelse paa visse nærmere Betingelser*). Erfaringen har fuldtud godtgjort Rigtigheden af Bedømmelsen af den valgte Grunds gode Egenskaber, og hvad særlig dens Be­ liggenhed angaar, da har den Tid, der er hengaaet, bekræftet, at Valget af Byggeplads ogsaa i saa Henseende var ualmindelig heldigt. Skjønt Byen nemlig har undergaaet en Udvikling, der langt har oversteget, hvad man selv med en dristig Fantasi kunde forudse i Halvtredserne, og skjønt Forstæderne ere bievne bebyggede efter en saadan Maalestok, at et sammesteds belig­ gende Hospital maatte ventes at komme i Fare for at blive bygget inde og blive berøvet det, der er en luvsbetingelse ikke mindst for et Hospital — frisk Luft , har Kommunehospitalet dog i alt væsentlig heldigt undgaaet farlige eller generende Naboskaber. Mod Nordvest har det været beskyttet mod Bebyggelse ved Sorte­ damssøen, mod Sydost har det i Stedet for det tidligere Fæst- ningsglacis faaet botanisk Have til Gjenbo, og paa de to andre *) Ihvorvel disse Betingelser nu ere uden Betydning, efterat Loven af 6te Juli 1867 om Demarkations-Servitutens Afløsning m. v. er emaneret, skal det dog anføres, at Kommunen ved et af Magistraten den 27de Juni 1859 ud­ stedt Revers bl. A. maatte forpligte sig til i Krigstid paa Forlangende uop­ holdelig at evakuere Hospitalet uden Krav paa Erstatning derfor eller for det Tab eller den Skade, der maatte tilføies Hospitalet under et eventuelt Angreb paa og Forsvar for Fæstningen, samt udenom de tre Sider af Ho­ spitalets Grund, som ikke vendte mod Fæstningens Glacis, at udlægge et ubebygget Bælte og dersteds paa Militæretatens Opfordring uopholdelig at anlægge et fortifikatorisk Værk med foran liggende Grav og bagved lig­ gende Passage, efter de Bestemmelser, som Militæretaten maatte fastsætte for Værkets Tracer. Plospitalet paatænktes saaledes eventuelt gjort til et foran Fæstningens Glacis fremskudt Fort, hvad der dog, som bekjendt, aldrig er blevet realiseret, og i det Hele maa det bemærkes, at ihvorvel Betingelserne, som det vil sees, havde en for Hospitalet og dets Virksomhed noget fare­ truende Karakter, vare de dog efter Forholdene i det Hele af mindre B e­ tydning, bl. A. ogsaa fordi de Forhandlinger, der førte til Demarkations-Ser- vitutens Ophævelse, allerede vare paabegyndte paa det paagjældende Tidspunkt.

Sider har der ganske vist rejst sig By-Kvarterer hvor der tid­ ligere var aabne Pladser og udstrakte Haver; men da der intet­ steds er kortere Afstand mellem de private Bygninger og selve Hospitals-Bygningerne end iio Alen, har Hospitalet ogsaa paa disse to Sider relativt gunstige Vilkaar med Hensyn til Luft og Lys. Ved Overenskomster med Ejerne af de paagjældende Grunde, er der derhos blevet udlagt 25 Alen brede Gader mellem disse og Hospitalets Grændsc, hvorved det er opnaaet, at Hospitalets Grund nu paa alle fire Sider er omgivet af Gader og ikke noget­ steds støder op til private Ejendommes Bagbygninger eller Gaards- rum, hvilket naturligvis paa forskjellige Maader vilde have medført alvorlige Ulemper. Hvad angaar det under Forhandlingerne om en Byggegrund for Hospitalet stærkt fremdragne Moment — en saa let og ligelig Adgang som muligt for de forskjellige Stadsdele til Hospitalet — da vil et Blik paa et Kort over Staden og dens Forstæder op­ lyse om, at endskjønt Vejen til Hospitalet fra de perifere Bydele paa Grund af Byens nuværende store Udstrækning selvfølgelig ikke er kort, er der dog ikke noget enkelt Kvarter, der er særlig prægraveret med Hensyn til Adgang til Hospitalet, hvis Beliggen­ hed nu endogsaa med mere Føje, end da det blev taget i Brug, kan betegnes som central. Forinden der blev foretaget videre Skridt til Tilvejebringelse af det nye Hospital, blev der rejst et Spørgsmaal, som gav An­ ledning til en livlig Forhandling, nemlig hvorvidt man i Overens­ stemmelse med Forslaget i Kommissionsbetænkningen af 30. December 1854 kunde blive staaende ved et Hospital paa 600 Senge. Kommissionen havde udtalt, at den ved at tilraade et Hospital paa 600 Senge havde havt til Hensigt ikke alene at til­ fredsstille Øjeblikkets Trang, men ogsaa havde havt Tanken hen

vendt paa den nærmest liggende Fremtid og dens Fordringer men i de nærmeste Aar efter Betænkningens Afgivelse havde Be­ lægningen paa Almindeligt Hospitals Sygeafdeling en saadan Stør­ relse, at et nyt Hospital med ikkun 600 Senge maatte anses for utilstrækkeligt, baade for den nærmest liggende Tid og selvfølgelig endnu mere for kommende Tider. Ilvorvcl man havde den Ud­ talelse fra Kommissionen at støtte sig til, »at man intetsteds har gjort den Erfaring, at et Hospital var mindre sundt, fordi det var stort, naar ikke Overfyldning, Ureenlighed, ufuldstændig Luft- vexel, mangelfuld Administration o. s. v. havde fundet Sted,« og heller ikke Sundheds-Kollegiet mente at kunne tilraade Ministeriet at nægte at approbere et Hospital paa 800 Senge, havde man dog Betænkelighed ved at tage Beslutning om et Antal af 800 Senge paa det nye Hospital, og det Alternativ at bygge to mindre Hospitaler, hver paa 400 å 450 Senge, syntes en Tid lang at have Udsigt til at blive Spørgsmaalcts Løsning. Den 8de April 1857 udsendte Komitéen da ogsaa et »Program for Opførelse af et nyt Kommunehospital paa 800 eller 450 Senge med Indbydelse til Konkurrence«. Planerne vilde være at indsende inden den 1. Oktober 1857, og for den Plan, som maatte findes paa en til­ fredsstillende Maade i Hovedsagen at have løst Opgaven og blive tilkjendt Fortrinet for de øvrige, blev der udsat en Præmie for Hospitalet til 800 Senge af 1,000 Rdlr., og for Hospitalet til 450 Senge af 600 Rdlr., hvorhos endvidere, saafremt nogen af de øvrige Planer fandtes at fortjene særligt at fremhæves, denne lige­ ledes vilde blive tillagt en Præmie af resp. 500 Rdl. og 300 Rdl. Den eller de Planer, som tilkjendtes Præmie, vilde blive Kjøben­ havns Kommunalbestyrelses Ejendom til dens aldeles frie Al be­ nyttelse, ligesom Komitéen havde forbeholdt sig Ret til efter Be­ dømmelsen offentlig at udstille samtlige indkomne Planer. Der indtraf nu imidlertid den Mærkelighed, at Indbydelsen slet ikke blev efterkommet, og der indkom ingen Plan inden Fri­ stens Udløb. For ikke at udsætte Sagen for nogen Forsinkelse

vedtog Komitéen strax med Kommunalbestyrelsens Billigelse at overdrage en enkelt anerkjendt dygtig Arkitekt at udarbejde de fornødne Planer. Den Mand, paa hvem Valget faldt, var davæ­ rende Professor ved Kunstakademiet og kongelig Bygningsinspektør Hans Christian Hansen, der havde vundet et højt anset Navn som Arkitekt ved sin Virksomhed i Aarene 1833— 54 som kongelig Bygmester i Athen, hvor han bl. A. byggede den for sit frem­ ragende kunstneriske Værd bekjendte Universitetsbygning. Efter at have udført det hæderfulde Hverv at bygge de kejserlige Marineetablissementer i Tricst var han nu bleven kaldet tilbage til sit Fødeland for at overtage et Professorat ved den Højskole, fra hvilken han var udgaaet, og i Forbindelse dermed en Stilling som kongelig Bygningsinspektør. Det turde være almindelig aner­ kjendt, at den Maade, hvorpaa Professor Hansen baade ved Ud­ arbejdelsen af Tegningerne til Kommunehospitalet og senere ved Ledelsen af selve Byggeforetagendet løste den store og i mange Henseender vanskelige Opgave, der her blev stillet ham, yderligere maatte hæve det Ry, han allerede havde vundet. I Overensstemmelse med Programmet udarbejdede Professor Hansen 2 Planer, nemlig en Plan til et Hospital paa 800 Senge og en Plan til et Hospital paa ca. 450 Senge. Efter Overslagene over Byggeudgifterne og efter de Oplysninger, der forelaa om den forskjellige Størrelse af Driftsudgifterne i eet større eller to mindre Hospitaler, maatte man gaa ud fra, at Opførelsen af 2 Hospitaler af mindre Omfang vilde medføre en Bekostning af 300,000 Rdlr. mere end Opførelsen af eet Hospital af større Omfang, og at de aarlige Administrationsomkostninger i 2 Hospitaler vilde forholde sig til dem i eet Hospital som 5: 3, og ikke mindst under Hen­ syn hertil vedtog Kommunalbestyrelsen den 31te Maj 1858 Op­ førelsen af et Hospital paa indtil 800 Senge og bevilgede dertil et Beløb af 800,000 Rdlr. Paa denne Beslutning maatte der søges ministeriel Approbation. Sundheds-Kollegiet, hvem Sagen blev forelagt af Ministeriet, udtalte i Overensstemmelse med en tid

ligere Erklæring, at det vel i det Hele maatte ansees for heldigst at vælge Opførelsen af 2 mindre Hospitaler, men at Fordelene derved dog ikke kunde ansees for større, end at det økonomiske Hensyn maatte komme i Betragtning, og — under Henvisning til, at Kollegiet i den ommeldte tidligere Erklæring havde udtalt, at det vilde være ganske urigtigt uden aldeles tvingende Nødvendig­ hed at foretage noget Skridt, hvorved Realisationen af Planen for Opførelsen af et nyt Hospital i Kjøbenhavn kunde blive udsat, idet Trangen i denne Henseende var saa stor og den forhaanden- værendc Tilstand saa uholdbar, at ethvert Ophold i Planens Ud­ førelse maatte anses for en Kalamitet for Byen og for den Del af dens Indvaanere, som i højeste Grad trænge til det Offentliges Forsorg — tilraadede Kollegiet Ministeriet at approbere Kommu­ nalbestyrelsens Beslutning, hvorefter saadan Approbation da blev meddelt. Man skred nu til Udførelsen af det vedtagne store Bygge­ arbejde. Den administrative Ledelse af dette hcnlagdcs under Borgmesteren for 4de Afdeling, daværende Etatsraad Ehlcrs; det blev overdraget Professor Hansen at udarbejde fuldstændig dc- tailleredc Tegninger og Planer til Hospitalet samt at forestaa Byggearbejdet, og i sidstnævnte Henseende blev han bistaaet af nuværende Murmester S. P. Beckman som Konduktør. Disse tre Mænd bidroge hver paa sit Omraadc til et mønsterværdigt Re­ sultat af Byggearbeidet. Bygningsmaterialerne valgtes med største Omhu; de enkelte Dele af Arbejdet overlodes dygtige Arbejdere, og et aarvaagent og dygtigt Tilsyn førte en skarp Kontrol med, at der præsteredes godt Arbejde. Kommunehospitalet staar der­ for ogsaa som et smukt Vidnesbyrd om, hvad kjøbenhavnske Bygnings-IIaandværkcrc have kunnet udrette og det endda paa

en Tid, da et forudgaaende usundt, meget udstrakt Spekulations- Byggeri havde bidraget til at svække Dygtigheden og Soliditeten i de forskjellige Bygningsfag. Det bedste Bevis for Arbejdets Godhed er givet derved, at Hospitalet kun i ringe Grad har været underkastet de Børnesygdomme, som intet nyt Byggearbejde helt kan undgaa, og at det nu, efter at have været i Brug i 25 Aar, og i dette Tidsrum at være blevet benyttet stærkt, ikke trænger til og sandsynligvis fremdeles i lang Tid ikke vil trænge til nogen større indgribende Reparation hverken af Bygningernes Ydre eller af deres Indre. Den 25de Maj 1859 meddeltes der af Bygningskommissionen Tilladelse til Opførelsen af Bygningerne, efterat Justitsministeriet under Hensyn til disses frie Beliggenhed og offentlige Karakter havde meddelt den paa Grund af deres paa flere Punkter extra- ordinært store Højde fornødne Dispensation fra Byggelovens Be­ stemmelser. Arbejdet fremmedes derefter saaledes, at der den iste September 1860 kunde holdes Rejsegilde, og tre Aar efter stod det storartede Bygningskomplex færdigt. Efter at Hans Majestæt Kong Frederik VII. og I-Ids. Majestæt Enkedronning Caroline Amalie havde aflagt Besøg i Hospitalet henholdsvis den 2den og den 5te September 1863, samt efterat der var givet Publikum Adgang til at tage Hospitalet i Øjesyn, blev dette taget i Brug den 19de September 1863, paa hvilken Dag Indlæggelsen af Patienter begyndte dels ved Overflytning fra Almindeligt Hospital dels ved Modtagelsen af Patienter fra Byen.

Da en detailleret Beskrivelse af Hospitalet ligger udenfor dette Skrifts Øjemed, meddeles der her kun følgende Hoved­ punkter

Det Grundstykke, som blev udlagt til Hospitalet, havde ifølge Maalebrev af 12te Maj 1860 et Areal af 182,000 Q Alen, beliggende under Matr. Nr. 1 14 H. og F. i Udenbyes Klædebo Kvarter imellem Østerfarimagsgadc og Sortedamssøen. Grunden er fra iste Juli 1870 betegnet med Matr. Nr. 33 i Nørrevold Kvarter. I Aarenes Løb har der i Anledning af Regulering af Hospitalets Grændser ved Anlæg af de det omgivende Gader fundet nogle Forandringer Sted af Grundens Areal, der dels er blevet forøget dels formindsket med forskjellige mindre Parceller, hvorefter Hospitalets Grund nu udgjør 179,894 Q Alen. Paa denne Grund er der opført følgende Bygninger: 1) Hospitals-Forbygningen med Facade mod Østerfarimagsgadc, 3421/-,! Alen lang, ved 2) tvende Tværbygninger, hver 81 Alen lang, sat i Forbindelse med 3) Bagbygningen, der har samme Udstrækning som Forbygningen. Samtlige Bygninger ere cirka 25 Alen høje til Taget og have 3 Etager foruden Kjælder og Tagetage. For- og Bagbygningerne ere 23 Alen dybe, og Tværbyg­ ningerne have en Dybde af 16 Alen. Højden i Etagerne er 7 Alen. 4) En Sygepavillon med 2 Etager foruden Kjælder og Tagetage (tidligere Epidemibygning) 57 Alen lang, 15V2 Alen dyb og 17V2 Alen høj. 5) Cellebygningen, oprindelig 63 Alen lang; i Aarene 1886— 87 ombygget og udvidet til en Længde af 96^2 Alen; Højden og Dybden som fornævnte Sygepavillon. 6) og 7) Badebygningerne, en for hvert Kjøn, 43 Alen lange, 14 Alen dybe og med 7 1/2 Alens Etagehøjde. 8) Maskinhuset 39aA Alen langt, 22V2 Alen dybt og 53/4 Alen højt; der findes 2 Dampmaskiner, en dobbelt Centrifugalblæser til Ventilation af Hospitalet, en i Aaret 1887 anskaffet elek­ trisk Lysmaskinc med Akkumulatorbatteri og 5 Dampkjedler.

9) Vaskeribygningen, 113V2 Alen lang, 20 Alen dyb og 8 Alen høj med Dampmaskine og de fornødne, i Aaret 1886 instal­ lerede Apparater til mekanisk Vask. 10) .Staldbygningen, 211/2 Alen lang, 13 Alen dyb og 6V2 Alen høj. I en Tilbygning mod Nord findes en Vognremise og et Sadelmagerværksted, i en Tilbygning mod Syd en Desinfek­ tionsanstalt, der i 1885 blev indrettet til Desinfektion med Damp. 11) Inspektørboligen, der er 20V4 Alen lang, 19Alen dyb og 10 Alen høj med Frontcspice, staar ved en Arkadegang i For­ bindelse med den nordre Gavl af Hospitalets Forbygning. 12) Overlægeboligen, beliggende ved Hospitalsbygningens søndre Side, samme Størrelse og Indretning som Inspektørboligen; desuden findes der en Staldbygning 25V2 Alen lang. 8 Alen Dyb og 5V2 Alen høj. 13) En Bolig for Funktionærer (Forvalter, Bogholder, Inventarie- skriver m. Fl.), opført 1884— 85 med 2 Etager foruden Kjæl- der og beboet Tagetage, 46V2 Alen lang, i^U Alen dyb og med 5 Alens Etagehøjde. 14) Lighuset, 30 Alen langt, 16-/3 Alen dybt og 7 Alen højt med et Begravelseskapel og Sektionsstue med Tilbehør. 15) Et Ishus, 16V2 Alen langt, ^VsA len dybt og 7 Alen højt, De under 1— 3 anførte Bygninger ere vel sammenbyggede til et for sig afsluttet Komplex; men ihvorvel de enkelte Dele af dette saaledes staa i umiddelbar Forbindelse med hinanden, ere de Arealer, som Komplcxets forskjcllige Fløje omslutte, dog af en saadan Udstrækning, at de enkelte Bygningsafsnit have en for Lys og Luft i det Hele gunstig Beliggenhed, hvorhos alle Hospi­ talets Sygebygninger ere omgivne af smukt beplantede Havcarcaler Til Hospitalets Sikring mod Brandfare er der i de senere Aar truffet omfattende Foranstaltninger ved Brandgavle og Jerndøre i Ilovedbygningskomplexet, ved et over hele Hospitalet forgrenet System af særlige Vandledninger med Brandhaner og Slanger i

alle Etager, ved telegrafisk Forbindelse med Brandvæsenet, ved Lynledninger m. v. Omkostningerne ved Hospitalets Opførelse og Montering beløb sig henholdsvis til 2,753,089 Kr. 85 0 . og 263,036 Kr. 40 0 . I Aarenes Løb og navnlig i de sidste 5 Aar er der imid­ lertid ved Hospitalet foretaget en Række Arbejder til dets For­ bedring og til mindre Udvidelser, hvorved dets Værdi er blevcn ikke uvæsentlig forøget. Nogle af de ommeldte Arbejder erc be­ rørte i den foranstaaende summariske Redegjørclse for Hospitalets Bygninger; af de øvrige af disse Arbejder er der særlig Anledning til at nævne den i Aarene 1886— 88 indrettede, efter moderne Principper konstruerede nye Operationsstue, beliggende i en ny opført Tilbygning til Hospitalets Midtfløj. Hospitalets Værdi opførtes i Stadens Bøger ved Udgangen af Aaret 1887 med et Beløb af 5,028,705 Kr. 08 0 ., hvori er indbefattet en Sum af ca. 1,800,000 Kr. for Grundens Værdi; Bygningerne ere assurerede for 3,072,080 Kr.; Inventariet for 450,000 Kroner. Det nye Hospital var bestemt til at gjøre Fyldest overfor alle de Krav, der stilledes til det kommunale Hospitalsvæsen saa- vcl i kvantitativ som kvalitativ Henseende. I førstnævnte Ret­ ning blev Hospitalet efter de foreliggede Erfaringer anseet for tilstrækkeligt stort til at kunne rumme det Antal Patienter, om hvis Optagelse paa Kommunens Hospital, der maatte blive Spørgs- maal i en længere Aarrække, og ved den i Hospitalets Regulativ optagne Bestemmelse, at »ingen Sygdom er undtagen fra Be­ handling i Hospitalet«, fastsloges Hospitalets ubegrændsede Op­ gave med Hensyn til de forskjelligc Sygdomskategorier. Hospitalets Evne til at tilfredsstille foranstaaende omfattende

Krav, blev meget snart, efterat Hospitalet var aabnet, underkastet en forholdsvis stræng Prøve. I Aarene 1S64—65 blev Hospitalet nemlig, samtidig med at have en Belægning af Koppepatienter i Epidemibygningen, benyttet forholdsvis stærkt, idet det under Krigen 1864 maatte modtage Patienter, der under almindelige Forhold vilde være bievne behandlede paa de militære Hospitaler, og dertil kom yderligere, at det umiddelbart efter Krigen (som en af dennes Følger?) fik at kæmpe med en meget udbredt Epidemi af Øjensygdom, som naaedc sit Højdepunkt i 1865. Hospitalet gjennemgik denne Prøvetid med et smukt Resultat; men ihvorvel Hospitalet ogsaa senere i en længere Aarrækkc gjorde god Fyldest under forskjellige epidemiske Forhold, kom der dog Tider, da Hospitalet behøvede et Supplement til Behand­ ling af Patienter med smitsomme Sygdomme, og af den som Bilag I. vedføiede Oversigt over Belægningen paa de kjøbenhavnske kommunale Sygehuse i Aarene 1863— 87 vil det sees, hvorledes Kommunehospitalet først en Tidlang er blevet sekunderet af specielle, interimistiske Epidemilazarether, og i de senere Aar først, nemlig fra 1878 af det som Karantænehospital opførte Ørc- sundshospital og derefter, fra 1879, af Stadens egentlige Epidemi­ hospital, Blegdamshospitalet. Den Udvikling, der er foregaaet med Hensyn til Synspunkterne for smitsomme Sygdommes hospitals­ behandling har hos os foranlediget, at den ovenfor citerede re­ gulativmæssige Bestemmelse om enhver Sygdoms Optagelse paa Kommunehospitalet er blevcn berøvet sin absolutte Karakter, og Ordningen er nu den, at følgende Sygdomme crc udelukkede fra Behandling paa Kommunehospitalet: 1. Exanthematisk Tyfus, 2. Dysenteri, 3. Skarlagensfeber, 4. Mæslinger, 5. Rosen, 6. Difteritis,

7. Group, forsaavidt øjeblikkelig Foretagelse af Operation ikke er nødvendig, 8. Kopper og g. Asiatisk Kolera. De under i — 7 nævnte Sygdomme henvises til Blegdams- hospitalet ; de under 8— 9 nævnte til Øresundshospitalet. Fritagelsen for at modtage Patienter med de anførte smit­ somme Sygdomme har baade direkte og indirekte muliggjort Modtagelsen af et større Antal Patienter med andre Sygdomme, idet ikke alene de tidligere for smitsomme Patienter forbeholdte Pladser ere bievne disponible for andre Patienter, men de først­ nævnte Patienters Udelukkelse fra Hospitalet desuden har bidraget til en mere betrygget Sundhedstilstand paa Hospitalet og derved tilvejebragt Betingelsen for en mere intensiv Benyttelse af dette. I denne sidste Retning har Antiscptikens Gjenncmførelse derhos ogsaa været af Betydning, og Hospitalet har derfor ikke behøvet, saaledes som i de første Aar efter dets Aabning, at have et be­ tydeligt Antal Sygestuer staaendc som Rescrvclokaler. Efter den saaledes foregaaede Udvikling, og efterat der blandt Andet ved Cellebygningens Udvidelse er tilvejebragt flere Patientlokaler paa Hospitalet, findes der i Aaret 1888 967 monterede Sygepladser mod 844 i 1863. Til nærmere Oplysning hidsattes følgende Oversigt: Da Hospitalet aabnedes i September 1863 forefandtes der følgende Antal monterede Sygepladser:

I Hovedbygningen : Almindelige Sygestuer paa 10 Senge 60 — 600 Senge

12 = 60 27 — 54 41 — 41

— 2 Sygestuer til Officianter paa 1 5 —

At overføre... 755 Senge

Overfort... 755 Senge

Sygestuer til Opererede paa 2 Senge

2 -=

4 —

Reservesygestuer

— 5

S =•=> 40 —

800 Senge I Cellebygningen.................................................. 20 — I Bygningen for smitsomme Sygdomme . . . . 24 — Ia lt.. . 844 Senge. Pladserne fordeltes paa følgende Maade: Kirurgisk Afdeling....................................................................... 180. De 2 medicinske Afdelinger...................................................... 250. Afdelingen for veneriske Sygdomme og Hudsygdomme . . . 300. Ialt. 730. Det Antal Senge, der ikke henlagdes til en bestemt Afde- deling, holdtes i Reserve eller til Disposition for Officiantpatienter eller Patienter med særlige Sygdomme. I Aarct 1888 haves der følgendo Antal monterede Sygcpladscr: I Hovedbygningen: Almindelige Sygestuer paa 10 Senge 60 = 600 Senge — — — 7 — kn ii 0t-n 1 — — — 6 — 4 “ 24 — — — — 4 — 6 — 24 — — — — 3 — 1! 1 Sygestuer til Officianter — 2 — 4 - 8 - — — — i — 1 i , — Isolation — r — 6 — 6 — — Opererede — 2 — 4 - 8 - i — I = I —

871 Senge

At overføre.. 871 Senge

Overført... 871 Senge

I Pavillonen I. (Cellebygningen.)

2 = 12 Senge 4 = 16 — 3 “ 6 —

Sygestuer paa ..

— — —

— .. — .. — ..

2 0 — 20 — I Pavillonen II. (den tidligere Epidemibygning.) Sygestuer paa .. 8 — 40 Senge — — .. 2 ■ =•- 2 — ------------ 42 ~ Ialt... 967Senge. Pladserne fordeles paa følgende Maade: De to kirurgiske Afdelinger.............................................. 236 Senge De to medicinske Afdelinger............................................ 288 — Afdelingen for veneriske Sygdomme og Hudsygdomme 254 — 6te Afdeling i Hovedbygningen.................. 32 Senge Pavillon 1 ................................ 54 — — Il............................... 42 — -------------- 128 — Sygepladscr for Officianter................................................ 52 — — — Opererede................................................ 9 — 967 Senge I Gjcnnemsnit er der 1218 Kubikfod Rum og 87 Kvadrat­ fod Gulvflade i Sygestuerne til hver Seng. Foruden de tvende ovennævnte Hospitaler, Blegdamshospitalct og Øresundshospitalet, har det i Begyndelsen af Aaret 1886 aab- nede Vestre Plospital, der er bestemt til Behandling af pro­ stituerede Kvinder med veneriske Sygdomme, medført en Lettelse af Pladsforholdene paa Kommunehospitalet, der ved sin Oprettelse skulde modtage de ommeldte Patienter, af hvilke dog en væsent­ lig Del, nemlig indskrevne offentlige Fruentimmer snart efter Kommunehospitalets Aabning vare bievne henviste til Almindeligt Hospital.

Med Hensyn til Børnepatienter staar Kommunehospitalet derhos i et særligt Forhold til det i Aarct 1879 aabnedc Dronning Louises Børnehospital, idet Kommunen har truffet Overenskomst med dette om, saavidt dets Pladser tilstrække, at modtage Patienter for Kommunens Regning mod en daglig Betaling af 1 Kr. 80 0 . I Henhold hertil blive alle Børn under [4 Aar, der søges indlagte uden Betaling paa Kommunens Hospitaler — enten som Fattigpatienter eller som fritliggende ifølge de nedenfor nærmere omtalte Bestemmelser for anerkjendte Sygekasser — og som ikke lide af Fnat, Skurv eller akute smit­ somme Sygdomme, principalt henviste til Børnehospitalet, der da oppebærer den fornævnte Betaling af Kommunens Kasse. Haves der ikke Plads paa Børnehospitalet, optages de ommeldte Børne­ patienter paa Kommunehospitalet. Paa Bilag I. vil der findes Oplysning om Antallet af Patienter °g Sygedage paa Børnehospitalet for Kommunehospitalets Regning. Til Fyldestgjørclse af de Formaal, overfor hvilke Staden Kjøbenhavn i Slutningen af Aarct 1863 havde bestemt det ny op­ rettede Kommunehospital med dets 844 Sygepladser, haves der i Aaret 1888: Kommunehospitalet m ed................................................ 967 Senge Blegdamshospitalet: i faste Bygninger............................... 180 Senge i Døckerske Barakker................. c. 60 -------------- 240 — Øresundshospitalet: i faste Bygninger............................. 3 2 S enge i Barakker...................................... c. 40 — -------------- 72 — Vestre Hospital................................................... 200 — Ia lt.. . 1,479 Senge,

hvortil der som foranført kommer et Antal Pladser paa Dronning Louiscs Børnehospital.

Som ovenfor anført aabnedes Hospitalet med 4 Afdelinger: 1 kirurgisk, 2 medicinske og i for veneriske og Hudsygdomme. Den mere intensive Benyttelse af Hospitalet nødvendiggjorde imidlertid efter nogle Aars Forløb en Forøgelse af Afdelingernes Antal, hvilken først iværksattes ved Oprettelsen fra iste Marts 1870 af en ny, 5te Afdeling bestemt til at modtage »saavel kirur­ giske som medicinske Patienter, som lægges imellem hinanden paa Fællesstuer efter Overlægens nærmere Bestemmelse.« Til denne Afdeling henlagdes de hidtil som Reservelokaler henstaaende Sygestuer i Bagbygningens øverstc Etage samt Cellebygningen og Epidemibygningen. Fra istc Juli 1875 gik den ommeldte Af­ deling over til at blive en udelukkende kirurgisk Afdeling, og der oprettedes en ny, 6te Afdeling for Patienter med Sindssyg­ domme og Nervesygdomme; denne Afdeling overtog Cellebyg- ningen og enkelte Sygestuer til et mindre Antal Patienter i Ho­ spitalets Hovedbygning, medens Epidemibygningen henlagdes til de tvende medicinske Afdelinger, skiftevis for i Aar ad Gangen. Da Patienter med de hidtil i Epidemibygningen behandlede Syg­ domme vare blevnc udelukkede fra Kommunehospitalet, hcnlagdes denne Bygning fra iste Februar 1884 til 6te Afdeling, til hvilken der derefter henvistes nogle flere Sygdomsarter end tidligere. Efterat der i sidstnævnte Henseende yderligere er indført en For­ andring fra iste Januar 1888, foregaar Fordelingen af Patienter mellem Hospitalets 6 Afdelinger paa følgende Maade: Paa iste og 5te Afdeling indlægges Patienter, der trænge til kirurgisk Behandling; paa 2den og 3die Afdeling Patienter, der trænge til medicinsk Behandling.

Hvilke Patienter, der skulle behandles paa en kirurgisk, hvilke paa en medicinsk Afdeling, bestemmes til enhver Tid efter de i Videnskaben gjældende Regler. Paa 4de Afdeling behandles Patienter med veneriske Syg­ domme, Hudsygdomme, Forbrændinger og uleera eruris. Paa 6te Afdeling behandles Patienter med

Sindssygdom, Nervesygdom, akut Forgiftning og Kighoste,

hvorhos Afdelingen skiftevis med de tvende medicinske Afdelinger modtager saadanne Patienter, som behandles paa de sidstnævnte Afdelinger, idet dog disse alene modtage Patienter med tyfoid Feber. istc og 5te Afdeling modtage skiftevis hveranden Dag de kirurgiske Patienter, 2den og 3die modtage paa samme Maade de medicinske Patienter, idet saadanne dog én Dag om Ugen hen­ vises til 6te Afdeling. Kommunehospitalet er ifølge sit Regulativ bestemt for 1) de Syge, som henhøre under Kjøbenhavns Fattigvæsens faste For­ sørgelse og ikke ere at optage paa en af Sygeafdelingerne paa Fattigvæsenets Stiftelser, 2) de Syge, som uden at være under Fattigvæsenets faste Forsørgelse begjære fri Kur og Pleje, for- saavidt de ikke kunne finde Optagelse paa Frederiks Hospital, og de derhos ikke henhøre til den Klasse Patienter, der behandles paa Fattigvæsenets Stiftelser, 3) de Syge, der begjære at be­ handles mod Erlæggelsen af den vedtagne Betaling, og 4) Inter­ essenter i anerkjendte Sygekasser og disse Interessenters Hustruer og Børn i Pienhold til de af Kommunalbestyrelsen ved Kom­ munehospitalets Oprettelse vedtagne Regler.

Bestemmelserne om, hvilke Patienter der behandles paa Sygeafdelingerne paa Fattigvæsenets Stiftelser, ere i Aarenes Lob undergaaet nogle Forandringer; for Tiden behandles dersteds Kommunepatienter med uhelbredelig Benskade, visse andre kro­ niske Sygdomme samt med Fnat, Skurv eller Utøj. Forøvrigt bestaa Regulativcts Bestemmelser paa dette Omraade uforandrede som ved Hospitalets Aabning. — Den under 4) ommeldte Patient­ klasse blev som anført dannet ved en af Kommunalbestyrelsen ved Kommunehospitalets Oprettelse tagen Beslutning, ifølge hvilken Interessenter i Sygekasser, som Magistraten anerkjender med Hensyn til Organisation, Bestyrelse o. s. v. kunne, forsaavidt de bo paa Stadens Grund, indlægges for Sygekassens Regning paa de kommunale Hospitaler for modereret Betaling, f. T. 60 Øre daglig, hvorhos saadanne Interessenter, der i 3 paa hinanden følgende Aar have svaret Kontingent til Kassen, have Ret til at erholde fri Kur og Pleje paa Hospitalerne for Hustru og ukon- firmerede Børn under 15 Aar for saa lang Tid, som Sygekassen vil have at erlægge den modererede Betaling for vedkommende Interessent — alt under Forudsætning af, at Interessentens Trang til at erholde Moderation for sig selv eller fri Kur for Kone og ukonfirmerede Børn attesteres, samt iøvrigt paa visse nærmere Vilkaar. Til Oplysning om Betydningen af denne store Indrøm­ melse fra Kommunens Side samt om den rige Udvikling, der navnlig i de sidste Aar har fundet Sted paa dette Omraade over­ for Hospitalerne, hidsættes en Oversigt over det Antal af In­ teressenter samt disses Hustruer og Børn, der have været ind­ lagte paa Hospitalerne (— Kommunehospitalet, Blegdams- og Øresundshospitalet — ) i Aarene 1864— 87 henholdsvis for mode­ reret Betaling og til fri Kur, hvorhos det samlede Antal af Med­ lemmer af de anerkjendte Sygekasser er tilføjet fra Aaret 1868, der er det første Aar, for hvilket det er opgivet.

: i Indlagte Patienter fra de af Magistraten aner- j kjendte Sygeforeninger.

Medlems­ antallet.

Koner og ukonfir- nierede Børn.

Medlemmer.

152 273 213 179 187 214 168 144 195 209 227 243 243 270 346 531 510 457 508 426 582 668 786

1864 1865 1866 1867 1868 1869 1870 1871 [872 1874 1875 1876 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883 1S84 1885 1886

5 64 760 669 704 732 667 639 620 651 643 681 659 672 673 762 00 oc 891 895 868 966 5 0

— — —

6,394 6,515 6,605 6,796 7 J 54 8,328 9,438 9,822 11,516 14,889 15,275 16,821 18,905 20,495 22,421 24,991 28,727 32,082 32,570 33,668

oc

00

1061 1156 1180

1887

1 1 1 3

En Foranstaltning af indgribende Betydning saavel med Hensyn til Gjcnnemførelsen af Patienternes lægelige Behandling som med Hensyn til den øvrige Omsorg for disse blev paabe­ gyndt i Aaret 1876, nemlig Indførelsen af den saakaltc »nye Sygepleje.« Efter Opfordring af Borgmesteren fremkom Hospitalets Overlæger i Aaret 1875 med Forslag om en ny Ordning af Syge­ plejen, idet denne, uagtet den havde flere gode og samvittigheds­ fulde Personer til sin Raadighed, inaatte erkjendes at være min­ dre tilfredsstillende. Med dette Forslag, der gjentagne Gange var til Forhandling i Lægeraadet, var Hensigten ikke alene at bevirke en omhyggeligere, nøjagtigere og kyndigere Udførelse af alt, hvad der vedrører Sygeplejen paa Hospitalet, men ogsaa saavidt muligt, at give denne en forandret Karakter, ved at ber tro den til Kvinder, som særligt have helliget sig til dette Kald, og som baade ved almindelig Dannelse og ved en speciel Fag­ dannelse have forberedt sig til dertil. Man vilde søge at opnaa Formaalet ved en fastere Organisation af de Kræfter, der paa hver Sygeafde- ling benyttes til Sygeplejen, og en stærkere Tilknytning af alle de herved virksomme Personer til Hospitalet; et omhyggeligere Valg af de Personer, der antages til at udføre Sygeplejen, idet der baade med Hensyn til deres almindelige Dannelse og deres Fagdannelse vilde blive stillet stramgere Fordringer end hidtil; Oplærclse af Personer, som antages at ville kunne blive gode Sygeplejere igjennem en praktisk Uddannelse under omhygge­ ligt Tilsyn og kyndig Vejledning, og en Forbedring i Sygeplejernes økonomiske Vilkaar. Efterat Forslaget, der fremkom ved Forelæggelsen af Bud­ gettet for 1876, havde vundet Kommunalbestyrelsens Tilslutning, er den nye Ordning bleven gjennemført over hele Hospitalet med Undtagelse af et Par Afsnit af dette, hvor man har ment at

maatte bibeholde den ældre Ordning, dog med væsentlige For­ bedringer af samme. I Overensstemmelse med det ovenommeldte Forslag er Hos­ pitalet delt i mindre Afdelinger, saaledes at en Fløj i hver Etage danner et Afsnit for sig. I Spidsen for hvert Afsnit staar en Plejemoder, hvis Opgave det er: ved Hjælp af det Personale, der gives hende til Medhjælp, at sørge for den tilbørlige Pleje af alle de Syge, der hen­ ligge paa det hende betroede Afsnit; at sørge for, at Lægen faar nøjagtig Besked om, hvad der er passeret med de Syge, siden han sidst saa dem, samt for en punktlig og omhyggelig Udførelse af hans Ordinationer; at lede Elevernes Uddannelse. Til Medhjælp er der givet hver Plejemoder 6 Assistenter, 4 å 5 Elever og 2 Tjenestepiger. Til Assistenter antages kun Kvinder, der have erholdt fuld Uddannelse som Sygeplejere. To af dem have i Forening, med Bistand af en eller to Elever, omtrent 20 Syge at pleje; den ene har Dagtjeneste, den anden Nattjeneste. Foruden at passe de Syge sørge de under Plejemoderens Ledelse for Elevernes Ud­ dannelse. Til Elever vælges Kvinder, som antages at have Lyst og Talent for Sygeplejen, og som ere i Besiddelse af almindelig Dan­ nelse, eller som ventes at ville erhverve denne under deres Oplærelse paa Hospitalet. Tjenestepigerne udføre den groveste Udenomsgjerning, gaa Bud til de andre Dele af Hospitalet og hjælpe til, hvor der paa Stuerne i enkelte Tilfælde kræves mere Medhjælp. SamtligeSygeplcjesker, (Plejemodre, Assistenter og Elever) have Forplejning i første Forplejningsklasse og ere bosatte paa Hospitalet. Plejemodrene have to Værelser, og det overvejende Antal Assi­ stenter har hver sit Værelse, medens Eleverne bo flere i samme

\

Værelse. Plejemødrenes og Assistenternes Gage er som Regel stigende med Tjenestetiden; Eleverne faa, efter at have tjent den første Prøvetid uden Løn, et mindre maanedligt Vederlag.

Ved Overflytningen af almindeligt Hospitals Sygeafdeling til Kommunehospitalet overførtes til sidstnævnte Hospital Kammer­ tjener Chr. Jensen Baasums Legat paa 2,000 Rdl., der er bestemt til at yde udskrevne Patienter midlertidig Hjælp, og Partikulier Simon Aron Eibcschiitz og Hustrus Legat paa 10,000 Rdl., hvoraf afholdes Udgifterne ved Patienters Kur og Pleje. I de forløbne Aar er der blevet doteret Kommunehospitalet flere andre, nedenfor nærmere angivne Legater, der erc Vidnes­ byrd om, at Hospitalet ikke har savnet saavel offentlig som pri­ vat Vclvillie. Af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse oprettedes i Anledning af D. D. M. M. Kong Christian den IX. og Dronning Louises Sølvbryllup den 26de Maj 1867 et Legat paa 25,000 Rdl., hvis Renter anvendes til at skaffe fri Kur og Pleje for saadanne i Kjøbenhavn hjemmehørende og ikke under Fattigforsørgelse eller Forsorg af anerkjendtc Sygekasser værende Personer, hvis Kaar ikke tilstede, at de selv kunne afholde Omkostningerne uden at nedsynke i Gjæld eller Armod. Besættelsen skeer ved Magi­ straten, undtagen i de enkelte Tilfælde, i hvilke Deres Maje­ stæter selv ville tage Bestemmelse. Ved Gavebrev af 24de Januar 1872 skjænkede Fru Pauline Lund, født Friis, Enke efter Godsejer PI. C. Lund, til Kommune­ hospitalet et Legat paa 8,000 Rdl., med den Bestemmelse, at de aarlige Renter, 320 Rdl., udelukkende skulde anvendes som Præ­ mier til Hospitalets Vaagekoncr. Efter at den nye Sygeplejes Indførelse paa Kommunehospitalet mere og mere har indskrænket

Vaagekonernes Antal, cr der imidlertid givet nye af Stifterinden under 14de Juli 1884 tiltraadte Regler for Uddelingen af Renterne af ommeldte Kapital, hvorefter disse nu ogsaa komme de efter den nye Sygeplejes Indførelse ansatte Sygeplejersker til Gode. Ved Testamente af 14de August 1872 har afdøde Skomager­ mester J. E. Spannjer tillagt Hospitalet et I.egat af 4,000 Kr. aarlig. Legatbeløbet, der haves til Disposition fra Aaret 1878, anvendes i Lighed med Kong Christian den Niendes og Dron­ ning Louises Sølvbryllupslegat, Partikulier S. A. Eibesehiitz og Hustrus samt afdøde Kammertjener C. J. Baasums Legater, saa- vclsom ogsaa til uformuende Rekonvalescenters Anbringelse paa Lan­ det, hvor deres Sygdoms Beskaffenhed maatte begrunde Haabet om Helbredelse eller væsentlig Bedring. Ved Testamente af 28de Februar 1878 har afdøde prakti­ serende Læge Lauritz Rudolph Hansen skjænket et Legat paa 8,000 Kr. under Benævnelse: »Reservelæge Rudolph Hansens Legat til Kommunehospitalets faste Stueopsyn«. Under Benævnelsen: »Fru Fanny Beutners Legat« cr af Kapitain S. A. Beutner og Hustru ved Kodicil, dateret 9de April 1879, til tidligere Testamente af 17de Decbr. 1860, til Kommune­ hospitalet skjænket en Kapital paa 10,000 Kr., hvis Renter skulle anvendes til fri Kur og Pleje i Eneværelse for saadanne kvinde­ lige Patienter, lidende af Sygdomme, der fordre operativ eller kirurgisk Behandling, der ikke have Evne til at udrede de med en saadan Kur forbundne Omkostninger, medens deres Livsvil- kaar eller andre Omstændigheder ikke stemme med Forholdene i en Fællesstue. Ifølge Fundats af 4de Novbr. 1881 for et af Grosserer S. L. Trier og Hustru Fylla født Trier oprettet Legat skulle Renterne af den testerede Legatkapital, 10,700 Kr., efter at tvende Legatarer crc afgaaede ved Døden, i Portioner å 200 Kr. aarlig uddeles til kvindelige Assistenter ved Sygeplejen paa Kommunehospitalet, der have fratraadt deres Stilling ved Ilospi-

talct og i deres Tjenestetid have udvist Pligttroskab og Dygtig­ hed til den dem paahvilende Gjerning. Sluttelig har ved Gavebrev af u te Novbr. 1872 og Kodicil af 7de Novbr. 1885 til Testamente af 31te Juli 1869 Fru Birgitte Wesenberg, Enke efter Pastor Emil Wesenberg, Sognepræst for Stadagcr og Nørre-Kirkeby, skjænket Kommunehospitalet en Ka­ pital paa 10,000 Kr., hvis Renter, naar nogle Personer, der for Livstid nyde disse, cre afgaaede ved Døden, skulle anvendes til Kur og Pleje paa Enestue for saadanne uformuende Patienter af kristelig Vandel, baade Mænd og Kvinder, som lide af en Syg­ dom, der gjør en egentlig kurativ Behandling paa et Sygehus nød­ vendig eller dog ønskelig, og hvis Livsvilkaar eller andre Om­ stændigheder ikke stemme med Forholdene paa en Fællesstue.

Til Oplysning om Omkostningerne ved Kommunehospitalets Drift i Aarene 1863— 87 meddeles der paa Bilag II. en Oversigt, paa hvilken desuden er medtaget Udgifterne ved de andre kom­ munale Sygehuse i Kjøbenhavn, der sammen med Kommuneho­ spitalet nu danne en administrativ Eenhcd under Magistraten.

Som Bilag III. følger en Fortegnelse over Kommunehospi­ talets Læger, administrative Embedsmænd og Præster i Aarene 1863— 88.

Made with FlippingBook flipbook maker