292672276

ikke undgaas, at der indlagdes eller opstod et og andet Til­ fælde paa de almindelige Stuer. I Aarene 1864 og 1865 be­ handledes der henholdsvis et Antal af 488 og 419 Koppepatienter med rsp. 48 og 34 Dødsfald. Kopperne holdt sig fra den Tid stationære paa Hospitalet, men i Aarene indtil og med 69 over­ skredes dog intet Aar Tallet ca. 50. Først med Aarene 70— 71 fik Hospitalet atter at føle, at det havde et Koppelazareth inden­ for sine Grændser, da den med den fransktydske Krig følgende Epidemi passerede Europa. Vel steg Antallet af indlagte Patienter under denne Epidemi ingensinde til Iløiden fra 64—65, men i 1871 naaedes dog et Antal af 143 med 19 Døde. Allerede under den forrige Epidemi var Opmærksomheden hen­ ledet paa Smitteudbredelsen mellem Hospitalets Funktionærer; men det blev dog forbeholdt den i 71 med Koppeafdelingen be- skjæftigede Overlæge R a smu s s e n ved den nylig oprettede 5te, blandede Afdeling*) at gjøre opmærksom paa Faren i saa grelle Farver, at man tog Sagen under alvorlig Overvcielse. Overlæge Rasmussen paaviste, at der i 1871 af Funktionærerne (313) var blevet smittet 15, ca. 4,8 °/o, og desuden var der blandt de Ty- phuspatienter, som man var blevet nødt til at overlægge paa Epidemibygningen, blevet 9 angrebne af Kopper, og af de 9 vare 2 døde; mellem Patienter i det øvrige Hospital var der desuden op- staaet 3 Tilfælde. Efter disse Erfaringer og efter Erfaringer andetsteds fra om Koppesmittens Udbredelse i Omegnen af Koppelazarether følte man, at man maatte rykke ud, at det var uforeneligt med god Plygieine at have et Koppelazareth paa Hospitalets Grund, og fra Vinteren 1872 ophørte man med at henvise Kopper til Hospitalet, medens man endnu i nogen Tid vedblev at behandle de Tilfælde, der ved feil Diagnose vare blevnc indlagte paa Iiospi-

*) Koppeafdelingen var fra at vexle mellem 2den og 3die Afdeling gaaet over paa 5te Afdeling.

Made with FlippingBook flipbook maker