HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

110 Otto Mackeprang der ikke kunne findes et andet og bedre anbringelsessted for den.1 Absalon-statuen på Højbro Plads har for nylig lagt de 50 år bag sig.2 T idspunktet skulle således være inde til at overveje betimeligheden af dens anbringelse på dette sted. Kritik har det ikke skortet på. Alligevel nærer næppe nogen nu for alvor ønske om at få den fjernet. Tværtimod synes der at være alm indelig tilfredshed med statuen her og dens ståsted. Og det er ikke så sært. Ser man på et fotografi af Højbro Plads fra Christiansborg- siden, inden statuen kom til, tager pladsen sig ikke rig­ tigt ud. Den er — set med nutidens øjne — lovlig smal til at virke som torv (noget de to kørebaner langs hu s­ rækkerne også har andel i) og for kort til at virke som gade. Statuen giver pladsen karakter og falder godt i tråd med omgivelserne. For ret at forstå den form, Højbro Plads har fået, må man kende pladsens tilb livelsesh istorie. Pladsen her er et typ isk ildebrandstorv. Dette opstod efter den store ildebrand, der i dagene 5.— 7. jun i 1795 hærgede byen fra Holmens Kanal vestpå helt over til Vestervold og Nørrevold. Hvor Højbro Plads nu findes, lå indtil da en kompakt huskarré, flankeret mod vest af Højbrostræde og mod øst af Store Færgestræde, hvilke gader begge førte ned til stranden. Det var stadskonduktør, professor J. H. Rawert, som foreslog, at huskarreen mellem de to gader sku lle sløjfes, så at der på dette sted kunne anlægges en åben plads, ikke alene til pryd for byen, men også til beskyttelse mod ildsvåde. Forslaget „ansås i førstn ingen som et flyg­ tigt og ikke nøje nok overtænkt ind fa ld“, skriver Ra­ wert selv. Ganske vist var det kostbare grunde, der måtte ofres, men — tilføjer han — „i det øjeblik, jeg tænkte på den forandring, havde jeg alene stadens og ikke en ­ kelte af beboernes in teresse for øjnene. — Mit forslag