HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

124 Otto Mackeprang (overkjolen) og den underliggende alba (m essesæ rken). B issen har herved villet fremhæve skikkelsens alvor og strenghed. I virkeligheden nåede palliet nok ikke ud over messehagelen, der var betegnet ined fire, ikke som her med syv kors. Mønsteret i messehagelen, fugle, hjerter og kors, er taget fra et pudevår af silke i Sankt Knuds helgenskrin i Odense.21 Med mitra (bispehue) på hove­ det, sværdet i den ene hånd og krumstaven i den anden, står Absalon i fuldt skrud, ikke som et levende væsen, men — i overensstemmelse med bygmesterens tanke —- som et fjernt og strålende hillede, højt hævet over dag­ liglivets tummel. På båndet omkring figuren inden for rammen læses: „Ærkebiskop Absalon MCXXVIII — MCCI. Sjæ llands biskop, denne stads grundlægger“. Forneden ved hans fødder ser man Lunds ærkebispesædes og Roskilde bispe­ stols våbener, og på plinten står bogstaverne S.D.G., for­ kortelse af Soli Deo Gloria (Gud alene æren). Som fremhævet i borgerrepræsentationens møde den 28. maj 1900 havde byen på det tidspunkt i forvejen et kunstværk, der forestiller Absalon. Det var den store statue af bispen, som Vilhelm B issen havde lavet i gips til Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Køben­ havn 18 72.22 Og hvem kender ikke fra senere tiders spi­ ritusprøver B issens gipsbisp? I hvert fald af navn. Absalon fremtræder her ikke alene som kirkens mand, men også som landets trofaste forsvarer. I sin venstre hånd holder han en bispestav og i sin højre, sænkede hånd et kraftigt sværd. Inspiration til denne frem stilling kan B issen have hentet hos Johan Ludvig Heiberg i dig­ tet om Absalon: „Hr. Bugislav er så mægtig en mand“,23 hvor det i førsteverset hedder:

•

*

.

Til Danmarks frelse blev Absalon fød. Ham Gud har skænket en bispestav, og dannerkongen et sværd ham gav.