HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 2 6 Otto Mackeprang forhold storartede bygning“ lagdes i 1870, var der kun få, som troede på, „at der i det dybe hul ved stadsgraven sku lle kunne skabes en bygning, der må siges at være en virkelig pryd for byens mest befærdede passage. Indtryk­ ket, når man træder ind ad hovedportalen, er overvæl­ dende, navnlig er synet af den store glassal såvelsom trappepartiet med Absalons mægtige statue storartet“.24 Men statuen kunne ikke blive stående i industriudstil­ lingsbygningen. I et brev til Københavns Magistrat, da­ teret den 7. oktober 1875, forespurgte Vilhelm Bissen derpå, om kommunalbestyrelsen ville modtage denne statue som gave, idet han tilføjede, at der muligvis kunne findes plads for den i Råd- og Domhusets forhal.25 Ma­ gistraten var for sit vedkommende tilbøjelig til med megen taknemmelighed at modtage den tilbudte gave. Og med bemærkning herom forelagdes sagen for borgerre­ præsentationen, hvor den kom til behandling i mødet den 25. oktober 1875. Arkitekten, professor Ferdinand Meldahl, der var et virksomt medlem i forsam lingen og havde et stort ord at sku lle have sagt i kunstneriske anliggender, udtalte ved den lejlighed, at han fandt det lige så enestående som smukt, at en kunstner ville forære et sådant arbejde til kommunen. Forholdene var vel imidlertid nu således, at det var på denne nye måde, at vore kunstnere måtte stille sig til det offentlige. Ham gjorde det ondt at sku lle modtage sligt offer af en kunstner. Det ville i alt fald forekomme ham smukkere, om man ville lade statuen støbe og derpå opstille. Men at bevilge m idlerne hertil ville vel blive betragtet som et alt for stort offer. Tanken om at bekoste en afstøbning fængede ikke. Det havde Meldahl åbenbart heller ikke ventet. Resul­ tatet blev, at forsam lingen enstemm igt erklærede sig enig med magistraten i gavens modtagelse med dyb taknemme­ lighed.26 Og statuen blev så, som af giveren foreslået,